Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2021 (248)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (10)feb. (13)mar. (24)apr. (29)maj (31)juni (30)juli (30)aug. (31)sept. (30)okt. (20)

Lidt gang i lommerne og en håndfuld suler

fredag 5. marts 2021
Der var lidt mere gang i trækket hos lommerne og fine suler på en kølig, solrig morgen ved Sydhukket
af Simon Græsbøll

I den kølige nordvestenvind og en skøn sol blev Sydhukket igen i dag foretrukket som udgangspunkt for træktællingen. Simon havde endnu engang selskab af David til halvdelen af obs-perioden, hvor et nysgerrigt par spurgte ind til vores foretagende, og så fortalte vi lidt om det vi så. Bent var med til den sidste halve time.

De iøjnefaldende arter i dag blev sule (5), rødstrubet lom (128), toppet skallesluger (27) og hedelærke (1).

Se dagens tal fra Sydhukket her.

Jacob holdt nettene åbne indtil 12:30, uden at en eneste fugl gik i - måske dette skyldes, at småfuglene trak en anelse højt i det klare solskinsvejr med højt til himlen.
Jacob havde så til gengæld tid til at installere den nye printer, som Bent bestilte for nogle dage siden.

Bents gamle kollega fra Ribe Amt, Finn, var desuden forbi stationen og hilse på.

Folk: David Manstrup, Jacob Coleman, Bent Jakobsen, Simon Græsbøll 

IMG_2130.jpg

Udsigt fra Sydhukket.

Dobbelt op på sortstrubet bynkefugl

torsdag 4. marts 2021
Morgenobs på Sydhukket og ringmærkning i begge haver i sol og frisk vind fra nord-nordvest
af Simon Græsbøll

Efter de seneste dages tætte tåge og kolde, klamme vejr i Blåvandsområdet, så var det skønt at vågne op til en forholdsvis klar morgen. Det betød, at det var muligt at gennemføre morgenobsen igen. 

Med en frisk vind fra nord-nordvest tog Simon på Sydhukket og havde godt selskab af David under hele obs-perioden.

Som et udpluk af morgenobsens arter kan nævnes en pæn flok rastende havlit (23), nordtrækkende sule (1) og gråstrubet lappedykker (1), trækkende rødstrubet lom (54) samt rastende strandhjejle (2) og snespurv (12).

Se totalerne fra dagens obs på Sydhukket her. 

Ringmærkningen kunne også udføres planmæssigt, hvor Jacob og Bent havde åbnet nettene i både stationshaven og fyrhaven. Det lykkedes blandt andet et par (hun og han) af sortstrubede bynkefugle at gå i nettene.

sortbynk_2.jpgJacob satte ring på denne han 2k+ sortstrubet bynkefugl. Foto: David Manstrup 

Folk: David Manstrup, Jacob Coleman, Bent Jakobsen, Simon Græsbøll 

ringdata_2021-03-04_2.jpg

Frostmorgen

onsdag 3. marts 2021
Vindstille
af Bent Jakobsen

Nærmest vindstille og klart vejr, selv om DMI havde lovet tåge, men det kom der så i løbet af dagen. Rimfrosten havde sat sig nettene til morgen, så de ikke kunne åbnes. I løbet af formiddagen, som varmen efterhånden indfandt sig, åbnedes stationshaven, men der var helt fugletomt.

En gåtur i mosen og på stranden gav sanglærker i sprudlende sang og havlitter med deres fantastiske stemmeytringer. Det lignede også lidt forår, da 3 alliker kom ud og vendte. En tårnfalk musede og på en af pælene i mosen sad en spurvehøg han. Det gjorde en ravn også ved den nordlige branddam.

Det stille vejr betød, at vandfladen var blank, men der lå næsten ingen fugle, selv om alt der lå kunne ses. 5 rødstrubet lom og kun 20 sortænder. En stor skallesluger han, som vi jo ikke ser så mange af trak mod syd. En flok på 19 snespurve rastede i opskyllet, sammen  med 3 store præstekraver.
Da det var meget lavvande stod mågerne meget spredt, så 1070 sølvmåger fyldte ikke meget.

Simon kom tilbage i dag efter en tur i det midtjyske, og i løbet af dagen kom David også for at blive et par nætter.

Folk: Jacob Coleman, David Manstrup, Simon Græsbøll og Bent Jakobsen

Morgendug.20210303 093945
Morgendug 

Tæt tåge og let frost

tirsdag 2. marts 2021
Ingen morgenobs og frosne net
af Simon Græsbøll

Den foregående flotte solskinsdag blev afløst af en kold, klam dag, hvor morgenobs'en ikke kunne gennemføres og frosne net betød, at ringmærkningen kom sent i gang og til sidst opgivet, uden en eneste fugl var gået i nettet.

Det gav tid til at spise rundstykker, aftale ankomst med en ny frivillig i april, snakke med søsterstationen i Skagen, læse op på natoptagelse af fuglestemmer og bestemmelse af lommer samt lidt administrative ting såsom indkøb af en ny printer til kontoret og nye vægte til ringlaboratorierne.

Folk: Jacob Coleman, Bent Jakobsen, Simon Græsbøll 

bfs-02-03-2021.JPG

Så er vi i gang

mandag 1. marts 2021
Stille start på sæsonen
af Bent Jakobsen

Man skulle nærmest tro det var en aprildag i dag, med det flotte varme vejr, men fuglene viste, at vi ikke er så langt henne endnu.
Simon Græsbøll, som kom i går, gik på morgenobs på Hukket, mens jeg åbnede nettene her på sæsonens første dag.
Enkelte svømmeænder trak syd, ligesom 74 bramgæs. Rødstrubet lom med 22 og alk 1 sås også trækkende. Af rastende fugle var 4 sortstrubet bynkefugl og 2 hulduer kæmpede om at besidde Mammutbunkeren, og desuden var 4 husskader ude og vende.

Se dagens tælling på Dofbasen her.

Ringmærkningen var også stille og rolig, og alle fugle blev mærket inden kl. 9.
Artssammensætningen viser tydeligt, at vi er i begyndelsen af marts.
Så fik vi ansøgt om X-licens til Simon, så vi kan få ham oplært udi ringmærkning. Om eftermiddagen ankom Jacob Coleman, som skal ringmærke et par måneder her i foråret.

Folk: Simon Græsbøll, Jacob Coleman og Bent Jakobsen

ringmarkning-01-03-2020.jpg

Oprydning

tirsdag 16. februar 2021
Tåge betød praktisk dag indendøre
af Bent Jakobsen

Tøvejret har for alvor sat ind, og man kan næsten høre sneen tø. Det betyder selvfølgelig også tåge, så ingen fugleiagttagelser.

Svend Åge og jeg havde aftalt at mødes for at forsætte den oprydning vi har gang i. Der blev ryddet godt ud, og lampen i loftet i ringrummet blev flyttet, så vi er klar til d. 1. marts.

Emma og Joshua forlod jo stationen i går flot rengjort, og vi siger dem 1000 tak for indsatsen henover vinteren. Det er efterhånden mange år siden, der er udført morgenobs om vinteren. Det har været dejligt at have dem boende, og så ønsker vi dem held og lykke med forårets indsats på Ottenby.

20210216 130619

20210216 131638

 

Spurvehøg fra okt. 2019

søndag 14. februar 2021
af Emma Engell Sohnemann og Joshua Emil Haahr

I dag blev en stille dag på stationen med lidt ringmærkning og senere en tur til Tipmosen.

Det var stadig omkring -1,5 grader fra morgenstunden med en 7-8 m/s fra syd. David Manstrup og Henrik Böhmer tog på morgenobs, og Emma, Malte og Joshua passede nettene. Vi var alle lidt visne fra ølsmagningen aftenenen før, så det var forfriskende dejligt at skulle ud i den sprøde morgenluft.

Der var eftersigende ikke de store tal fra morgenobsen og det samme kan vi sige om dagens ringmærkning. Det mest bemærkelsesværdige var en genfangst af en spurvehøg 3k+ han, som blev ringmærket af Lisa Flam her på stationen i 2019. Det er ikke hver dag vi genfanger denne art i Blåvand. 

IMG_9302.jpg
Spurvehøgen fotograferes.

Efter frokost, tjekkede Emma, Malte og jeg Tipmosen og Nyeng. Det gav 4 rørspurve, 2 ravne, 5 skovsnepper, 1 havørn og 210 rastende pibeænder.

IMG_5458.jpg
Pibeænder.

IMG_5465.jpg
Én af de få skovsnepper som stadig er tilbage. De sad rundt i grøftekanterne, men de så desværre pressede ud.

IMG_9308.jpg
Emma og Malte ved Nyeng.

IMG_9310.jpg
Flotte vinterfarver over Ho Bugt.

Det er Emma og jegs sidste aften på stationen for denne omgang, da vi tager hjem i morgen ved middagstid. Vi ankom i starten af november 2020, og har stort set været på stationen indtil nu, med et par enkelte småture hjem til jul og nytår. Vi kan ikke beskrive hvor fed en oplevelse det har været at bo her og hjælpe til med ringmærkning og træktælling. Stationens ildsjæle, naturen og selvfølgelig fuglene har gjort denne vinter til noget helt specielt.

Vi glæder os til en dag at vende tilbage! Nu går turen til Ottenby Fuglestation i foråret 2021. I skal alle ha' en kæmpe tak for at vi har måtte tilbringe livet på så dejligt et sted!

Alt det bedste
Emma og Joshua

Ringmærkningsdata:
ringmaerkning_d_14feb_2021.jpg

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann, Malte Lund Rasmussen, David Manstrup, Henrik Böhmer, Bent Jakobsen og Joshua Emil Haahr.

Rekord af Lille skallesluger

lørdag 13. februar 2021
af David Manstrup

Vejret var igen nordøst-østenvind og svag. God sigt og meget klart vejr. Temperaturen lå på minus 7 ved solopgang, og dermed hele 4 grader varmere end i går. Vi sad på morgenobs et par timer, inden trækket døde ud, og vi begyndte at fryse for meget.

Der var igen godt gang i Hvinænderne med 151 stks. Det er en god periode for den art, og det hænger stadig sammen med frosten i indlandssøerne som gør at de ænder søger havet. 
Dagens overraskelse var en ret massiv rekord af Lille Skallesluger på hele 27. Det er en mangedobling af den gamle rekord på blot 2.

 

morgenobsHenrik og Joshua kigger intenst over havet!

Henrik Bøhmer var med på dagens morgenobs, alt imens Emma gik en god tur på stranden. Senere åbnet hun et par net, som fangede lidt fugle. Se tabellen forneden.   

Det lykkedes os i dag at finde 2 døde Skovsnepper, som desværre ikke overlevede strabasserne. De blev smørstegt på panden og selvfølgelig plukket og parteret først. Bryst og lår blev skåret fra, og alt andet blev lagt ud til fuglene/ræven. 

Efter aftensmaden var det tid til en ølsmagning med fine specialiteter fra den lokale meny. Vi smagte på 10 og vurderede dem på en skala fra 1-6. Det var en klassisk albani mosaic indian pale ale der vandt på point. 

ol

IMG_9293.jpg
Der var ikke meget kød på sådan en skovsneppe, men godt det smagte de!

Ringmærkningsdata:
ringmaerkning_d_13_feb_2021.jpg

Kold morgenobs og grundig optælling af Skovsnepper!

fredag 12. februar 2021
Koordineret tælling af Skovsnepper i sommerhusområderne.
af David Manstrup

Vinden var igen i dag svag nordøst (4 ms), og hele 11 minusgrader fra morgenstunden. Det var hundekoldt, og vi var meget taknemlige for at det ikke blæste mere end det gjorde.. Så ville kulden have været ulidelig. Sigten var super god, på minimum 20 km sigt, men en del kuldeflimmer gjorde fuglene svære at bestemmme på lang afstand. 

is og sne blavandHele vejen ud til revet var vandet frosset her til morgen.. Stranden var stenhårdt. 

Vi var klar på morgenobsen cirka kl 08.00. Der trak fra start godt med Hvinænder, og der kom mange pæne og talrige flokke. Dagstotalen på denne art sneg sig over 250 hvilket er et fint resultat.

De Store Skalleslugere formået også at gøre sig bemærket, da hele 42 trak forbi på et timer. Det er igen et ret pænt antal i Blåvand, og bestemt ikke noget vi ser hvert år. Blandet andet en enkelt flok på 21, var flot at se.. Det er den største flok jeg nogensinde har set herude. 
Derudover blev vi positivt stemte over en enkelt Sule som fløj nord på..

Vi havde i går aftalt med Bent at vi skulle prøve at koordinere tællingen af Skovsnepper i dag. Dvs at vi delte os op, og prøvede at dække områderne så godt vi kunne. Herefter samlet vi tallene hver især. Og med risiko for enkelte gengangere tør vi godt sige at der minimum er omkring 260 Skovsnepper i området omkring Blåvand og Ho. Det er imponerende mange, og den største talte forekomst nogensinde! 
Skovsnepperne er hårdt presset i denne tid, især på grund af fødemangel da de lever af regnorme. Der blev desværre fundet flere døde snepper i området, og der vil nok dø endnu flere de næste par dage. 

Der var unikke og rigtig gode muligheder for at få nogle fotos af snepperne, som normalt kan være svære at finde i skovbunden. Det var til glæde for både Helge og Bo som begge er fotografer, og som brugte hele dagen på at få så gode fotos som muligt. 
Jeg fik heldigvis også et par hurtige skud..


IMG 5452

 

//DMa
 

Rekorddag for toppet lappedykker og sneppefald i sommerhushaverne

torsdag 11. februar 2021
af Joshua Emil Haahr

Det blev en hel godkendt dag på Hukket og i resten af Blåvandsområdet.

IMG_9267_2.jpg
Lavvande fra morgenstunden.

Morgenobsen startede stille ud fra kl. 08.30 med små tal af de sædvandlig arter. Henad formiddagen accelererede trækket med en lind strøm af sydtrækkende andefugle og lappedykkere.

IMG_9265.jpg
Solen stod op.

Med -8 grader og ikke en sky på himlen blev det en kold fornøjelse, men hver gang jeg havde lyst til at gå hjem og spise frokost, kom der flere fugle over havet.

Efter næsten 5 timers obs, var mine tæer ved at falde af, så jeg afbrød tællingen kl. 13.15. De bedste træktal for dagen blev:

77 toppet lappedykker trk. syd
204 hvinand trk. syd

71 toppet skallesluger trk. syd

Mængden af toppet lappedykker på en dag blev således ny rekord for Hukket. Den tidligere rekord var med 67 sydtrækkende individer i 1967.

Efter den fine morgenobs, kørte Emma, David og jeg mod Skallingen. På vej derud kørte vi igennem sommerhusområdet i Blåvand by og Ho. Til vores overraskelse væltede det med skovsnepper i hver en have. Op til 15 individer blev set fouragerende i samme have med næbbene langt nede i sneen.

IMG_5346.jpg
De havde en fest.

IMG_5358.jpg
Mon de leder efter regnorme?

IMG_5360.jpg
De fløj konstant over de små veje.

Det var helt syrealistisk at se så mange skovsnepper i området. Vi kørte en lille tur rundt mellem sommerhusene og talte så mange vi kunne. Vi kom i alt op på omkring 130 skovsnepper i Blåvandsområdet, hvilket også er ny rekord for lokaliteterne Blåvand og Ho by.

IMG_5354.jpg
De var overralt i haverne og på folks terrasser.

IMG_5352.jpg
En flot men spøjls lille fugl.

IMG_5387.jpg
Med et langt næb.

Vi tjekkede Skallingen fra bil og omkring vogterhuset. Det gav omkring 115 pibeænder og en storspove, rødben og engpiber.

IMG_5400.jpg
En overflyvende storspove.

IMG_9270.jpg
Emma på en bakketop.

Alt i alt en meget fin dag.

Dagens træktal kan ses via DOFbasen her

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann, David Manstrup og undertegnede.


FORRIGE     1  |  ...  |  21  |  22  |  23  |  24  |  25     NÆSTE