Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2021 (248)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (10)feb. (13)mar. (24)apr. (29)maj (31)juni (30)juli (30)aug. (31)sept. (30)okt. (20)

Oprydning

tirsdag 16. februar 2021
Tåge betød praktisk dag indendøre
af Bent Jakobsen

Tøvejret har for alvor sat ind, og man kan næsten høre sneen tø. Det betyder selvfølgelig også tåge, så ingen fugleiagttagelser.

Svend Åge og jeg havde aftalt at mødes for at forsætte den oprydning vi har gang i. Der blev ryddet godt ud, og lampen i loftet i ringrummet blev flyttet, så vi er klar til d. 1. marts.

Emma og Joshua forlod jo stationen i går flot rengjort, og vi siger dem 1000 tak for indsatsen henover vinteren. Det er efterhånden mange år siden, der er udført morgenobs om vinteren. Det har været dejligt at have dem boende, og så ønsker vi dem held og lykke med forårets indsats på Ottenby.

20210216 130619

20210216 131638

 

Spurvehøg fra okt. 2019

søndag 14. februar 2021
af Emma Engell Sohnemann og Joshua Emil Haahr

I dag blev en stille dag på stationen med lidt ringmærkning og senere en tur til Tipmosen.

Det var stadig omkring -1,5 grader fra morgenstunden med en 7-8 m/s fra syd. David Manstrup og Henrik Böhmer tog på morgenobs, og Emma, Malte og Joshua passede nettene. Vi var alle lidt visne fra ølsmagningen aftenenen før, så det var forfriskende dejligt at skulle ud i den sprøde morgenluft.

Der var eftersigende ikke de store tal fra morgenobsen og det samme kan vi sige om dagens ringmærkning. Det mest bemærkelsesværdige var en genfangst af en spurvehøg 3k+ han, som blev ringmærket af Lisa Flam her på stationen i 2019. Det er ikke hver dag vi genfanger denne art i Blåvand. 

IMG_9302.jpg
Spurvehøgen fotograferes.

Efter frokost, tjekkede Emma, Malte og jeg Tipmosen og Nyeng. Det gav 4 rørspurve, 2 ravne, 5 skovsnepper, 1 havørn og 210 rastende pibeænder.

IMG_5458.jpg
Pibeænder.

IMG_5465.jpg
Én af de få skovsnepper som stadig er tilbage. De sad rundt i grøftekanterne, men de så desværre pressede ud.

IMG_9308.jpg
Emma og Malte ved Nyeng.

IMG_9310.jpg
Flotte vinterfarver over Ho Bugt.

Det er Emma og jegs sidste aften på stationen for denne omgang, da vi tager hjem i morgen ved middagstid. Vi ankom i starten af november 2020, og har stort set været på stationen indtil nu, med et par enkelte småture hjem til jul og nytår. Vi kan ikke beskrive hvor fed en oplevelse det har været at bo her og hjælpe til med ringmærkning og træktælling. Stationens ildsjæle, naturen og selvfølgelig fuglene har gjort denne vinter til noget helt specielt.

Vi glæder os til en dag at vende tilbage! Nu går turen til Ottenby Fuglestation i foråret 2021. I skal alle ha' en kæmpe tak for at vi har måtte tilbringe livet på så dejligt et sted!

Alt det bedste
Emma og Joshua

Ringmærkningsdata:
ringmaerkning_d_14feb_2021.jpg

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann, Malte Lund Rasmussen, David Manstrup, Henrik Böhmer, Bent Jakobsen og Joshua Emil Haahr.

Rekord af Lille skallesluger

lørdag 13. februar 2021
af David Manstrup

Vejret var igen nordøst-østenvind og svag. God sigt og meget klart vejr. Temperaturen lå på minus 7 ved solopgang, og dermed hele 4 grader varmere end i går. Vi sad på morgenobs et par timer, inden trækket døde ud, og vi begyndte at fryse for meget.

Der var igen godt gang i Hvinænderne med 151 stks. Det er en god periode for den art, og det hænger stadig sammen med frosten i indlandssøerne som gør at de ænder søger havet. 
Dagens overraskelse var en ret massiv rekord af Lille Skallesluger på hele 27. Det er en mangedobling af den gamle rekord på blot 2.

 

morgenobsHenrik og Joshua kigger intenst over havet!

Henrik Bøhmer var med på dagens morgenobs, alt imens Emma gik en god tur på stranden. Senere åbnet hun et par net, som fangede lidt fugle. Se tabellen forneden.   

Det lykkedes os i dag at finde 2 døde Skovsnepper, som desværre ikke overlevede strabasserne. De blev smørstegt på panden og selvfølgelig plukket og parteret først. Bryst og lår blev skåret fra, og alt andet blev lagt ud til fuglene/ræven. 

Efter aftensmaden var det tid til en ølsmagning med fine specialiteter fra den lokale meny. Vi smagte på 10 og vurderede dem på en skala fra 1-6. Det var en klassisk albani mosaic indian pale ale der vandt på point. 

ol

IMG_9293.jpg
Der var ikke meget kød på sådan en skovsneppe, men godt det smagte de!

Ringmærkningsdata:
ringmaerkning_d_13_feb_2021.jpg

Kold morgenobs og grundig optælling af Skovsnepper!

fredag 12. februar 2021
Koordineret tælling af Skovsnepper i sommerhusområderne.
af David Manstrup

Vinden var igen i dag svag nordøst (4 ms), og hele 11 minusgrader fra morgenstunden. Det var hundekoldt, og vi var meget taknemlige for at det ikke blæste mere end det gjorde.. Så ville kulden have været ulidelig. Sigten var super god, på minimum 20 km sigt, men en del kuldeflimmer gjorde fuglene svære at bestemmme på lang afstand. 

is og sne blavandHele vejen ud til revet var vandet frosset her til morgen.. Stranden var stenhårdt. 

Vi var klar på morgenobsen cirka kl 08.00. Der trak fra start godt med Hvinænder, og der kom mange pæne og talrige flokke. Dagstotalen på denne art sneg sig over 250 hvilket er et fint resultat.

De Store Skalleslugere formået også at gøre sig bemærket, da hele 42 trak forbi på et timer. Det er igen et ret pænt antal i Blåvand, og bestemt ikke noget vi ser hvert år. Blandet andet en enkelt flok på 21, var flot at se.. Det er den største flok jeg nogensinde har set herude. 
Derudover blev vi positivt stemte over en enkelt Sule som fløj nord på..

Vi havde i går aftalt med Bent at vi skulle prøve at koordinere tællingen af Skovsnepper i dag. Dvs at vi delte os op, og prøvede at dække områderne så godt vi kunne. Herefter samlet vi tallene hver især. Og med risiko for enkelte gengangere tør vi godt sige at der minimum er omkring 260 Skovsnepper i området omkring Blåvand og Ho. Det er imponerende mange, og den største talte forekomst nogensinde! 
Skovsnepperne er hårdt presset i denne tid, især på grund af fødemangel da de lever af regnorme. Der blev desværre fundet flere døde snepper i området, og der vil nok dø endnu flere de næste par dage. 

Der var unikke og rigtig gode muligheder for at få nogle fotos af snepperne, som normalt kan være svære at finde i skovbunden. Det var til glæde for både Helge og Bo som begge er fotografer, og som brugte hele dagen på at få så gode fotos som muligt. 
Jeg fik heldigvis også et par hurtige skud..


IMG 5452

 

//DMa
 

Rekorddag for toppet lappedykker og sneppefald i sommerhushaverne

torsdag 11. februar 2021
af Joshua Emil Haahr

Det blev en hel godkendt dag på Hukket og i resten af Blåvandsområdet.

IMG_9267_2.jpg
Lavvande fra morgenstunden.

Morgenobsen startede stille ud fra kl. 08.30 med små tal af de sædvandlig arter. Henad formiddagen accelererede trækket med en lind strøm af sydtrækkende andefugle og lappedykkere.

IMG_9265.jpg
Solen stod op.

Med -8 grader og ikke en sky på himlen blev det en kold fornøjelse, men hver gang jeg havde lyst til at gå hjem og spise frokost, kom der flere fugle over havet.

Efter næsten 5 timers obs, var mine tæer ved at falde af, så jeg afbrød tællingen kl. 13.15. De bedste træktal for dagen blev:

77 toppet lappedykker trk. syd
204 hvinand trk. syd

71 toppet skallesluger trk. syd

Mængden af toppet lappedykker på en dag blev således ny rekord for Hukket. Den tidligere rekord var med 67 sydtrækkende individer i 1967.

Efter den fine morgenobs, kørte Emma, David og jeg mod Skallingen. På vej derud kørte vi igennem sommerhusområdet i Blåvand by og Ho. Til vores overraskelse væltede det med skovsnepper i hver en have. Op til 15 individer blev set fouragerende i samme have med næbbene langt nede i sneen.

IMG_5346.jpg
De havde en fest.

IMG_5358.jpg
Mon de leder efter regnorme?

IMG_5360.jpg
De fløj konstant over de små veje.

Det var helt syrealistisk at se så mange skovsnepper i området. Vi kørte en lille tur rundt mellem sommerhusene og talte så mange vi kunne. Vi kom i alt op på omkring 130 skovsnepper i Blåvandsområdet, hvilket også er ny rekord for lokaliteterne Blåvand og Ho by.

IMG_5354.jpg
De var overralt i haverne og på folks terrasser.

IMG_5352.jpg
En flot men spøjls lille fugl.

IMG_5387.jpg
Med et langt næb.

Vi tjekkede Skallingen fra bil og omkring vogterhuset. Det gav omkring 115 pibeænder og en storspove, rødben og engpiber.

IMG_5400.jpg
En overflyvende storspove.

IMG_9270.jpg
Emma på en bakketop.

Alt i alt en meget fin dag.

Dagens træktal kan ses via DOFbasen her

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann, David Manstrup og undertegnede.

Frost og sol

onsdag 10. februar 2021
af Joshua Emil Haahr

Med forhåbninger om aktivitet på havet, gik jeg igen igen ud for at slå mit teleskop op på den høje klitrække ved Hukket. 

IMG_9258.jpg
Der er stadig lidt sne i klitterne.

Som så mange gange før, scannede jeg det blå hav for forbitrækkende fugle. Der var igen lavvande, så en del af de få fugle, som blev set kom på lang afstand. I flere minutter blev ikke én eneste fugl set. Af og til kom et på småflokke af sortænder og ederfugle, men antallet var meget beskedent i dag.

IMG_9257.jpg
Sol.

Som lyspunkt i en ellers stille morgen, trak i alt 32 hvinænder forbi mod syd og 2 bramgæs blev set rastende på stranden. 2 sangsvaner rastede langt ude på havet, og 3 toppet lappedykker trak syd. I alt blev 3 hedelærker hørt og set omkring Hukket, og det samme gjorde en tårnfalk som kom forbi.

IMG_9256.jpg
Lavvande.

Prisen til morgenens bedste fugl måtte kl. 09.17 gives til en nordtrækkende islom. Fuglen kom igen på lang afstand, men dens tydeligt store krop, lange fødder og tunge vingeslag var lige i skabet. Dét individ reddede en ellers stille, men solrig morgen i februar.

IMG_9263.jpg
Emma forsøger med brød at lokke mågerne ned til den nybyggede fælde.

Dagens tal for træktællingen kan ses vi DOFbasen her

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann og undertegnede.

Formentlig ny mærkeart for stationen

tirsdag 9. februar 2021
af Joshua Emil Haahr

Nettene blev sat op fra morgenstunden, og der blev smidt æbler ud til droslerne.

En del sjaggere og solsorte rastede i haven med de lokale rødhalse. Også to misteldrosler blev set under det lange net, men de ville ikke fanges.

IMG_5331.jpg
En af de lokale med ring på.

Det blev en stille dag i ringmærkningslaboratoriet med de sædvanlige arter som solsort, sjagger, bogfinke og grønirisk, men en enkelt fuglekonge gav lidt variation i artssammensætningen.

IMG_9197.jpg
Sjagger.

IMG_9188.jpg
Grønirisk.

En kort gåtur til stranden gav en overflyvende skærpiber, og en fouragerende almindelig ryle.

IMG_5314.jpg
Almindelig ryle i vinterdragt.

I går eftermiddag byggede Emma og jeg en mågefælde for at prøve lykken med de overflyvende sølvmåger. 

IMG_9190.jpg
Trælister, hønsetråd og snor. Der fodres med pølser, brød og solsikkefrø.

De fleste fugle skulle lige se fælden an med forsigtighed. Efterhånden blev småfuglene mere og mere nysgerrige, men mågerne holdte sig på lang afstand.

Efter mange timers venten, kom der endelig en sølvmåge forbi. Den gik en del runder om fælden for til sidst at hoppe ned til godbidderne. Straks var vi på pletten, og fuglen fik ring på. Fed art!

IMG_9241.jpg
En adult sølvmåge. Arten var ikke til at finde i systemet, så formentlig ny mærkeart for stationen.

Tal fra dagens ringmærkning:

ringmaerkning_d_9_feb_2021.jpg

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann og undertegnede.

Sne i luften og rådyr i haven

mandag 8. februar 2021
Snevejrsdag med -4 grader og haven fyldt med solsorte og sjaggere.
af Emma Engell Sohnemann

Det har sneet hele morgenen og formiddagen, så vi har haft få net åbne i haven, kun 42m i alt. 
Vi smed i dag solsikkefrø, æbler og kødpølse ud under nettene - dog gav det kun en lille håndfuld fugle.

IMG_9185.jpg
Endnu mere sne.

Solsortene jagter hinanden og sjaggerne jagter solsortene for at komme først til æblerne - så vi har dog aktivitet i haven, de vil bare ikke i nettene.

En enkelt sølvmåge smed sig i nettet, men undslap hurtigt igen - så vi har fået ekstra blod på tanden for at bygge en fælde til fangst af måger.

Nu sidder vi inde og jeg har bagt en chokoladekage med Daim :-) 
Det blev en kort blog idag, da mængden af fugle og ringmærkede fugle har været så få - men i skal da ikke snydes for lidt billeder af dem vi kiggede på.

IMG_4227.jpg
Bogfinke han 2k

IMG_4229.jpg
En genfanget 2k+ skovspurv, som blev mærket af Lisa Flam i oktober 2019

IMG_9178.jpg
Solsort 3k+ hun

IMG_9183.jpg
Sjagger 2k hun

IMG_4219.jpg
Et solsikkefrø-ædende-rådyr i haven

Dagens Ringmærkning:
ringmaerkning_d_8feb_2021.jpg

Folk på stationen:

Joshua Haahr og Emma Sohnemann


En råkold februardag

søndag 7. februar 2021
af Joshua Emil Haahr og Emma Engell Sohnemann

Det blev til en stille dag på Hukket med meget få fugle.

Emma og jeg vågnede udsovet kl. 07.32 og traskede ned i køkkenet for at lave blødkogt æg. Omkring en times tid senere, sad jeg atter med teleskopet slået ud og venstre hånd på kliktælleren. Havobsen skulle udføres.

IMG_9158.jpg

Der var meget lavvandet, så havfuglene kom langt ude. Dette gjorde det vanskeligt at skaffe præcise tal, og flere af fuglene blev kun set som ubestemte sorte prikker under horisonten.

IMG_9159.jpg
Der var sne på de store sandflader.

De første tal i bogen blev 6 hvinænder trækkende nord. Lidt småflokke af sortænder blev talt med kun 93 som dagstotal. Det blev til 12 fløjlsænder, som alle gik syd. I alt 9 skarver kom dryssende igennem morgenen, og det samme gjorde 4 hættemåger.

Kun 3 nordtrækkende rødlommer blev talt, men en del er sikkert blevet overset, da de kom langt ude. De sædvandlige nordgående ederfugle blev set med 15 stk. som sluttal. 2 skalleslugere kom trækkende mod syd, men forblev som toppet/stor, da de kom for langt ude.

En enkelt kaldende misteldrossel gik syd med 2 sjaggere.

De 4 hedelærker var igen på plads i klitterne, og gav mig sød musik i ørene gennem hele morgenen. Også en tårnfalk fouragerede på Hukket, men mere kunne jeg ikke presse ud af dagens obs.

IMG_9164.jpg
En gammel solsort han.

IMG_9172.jpg
Grønirisk, 2k han.

Ringmærkningen i dag blev til få netmeter i en vinterkold have, fyldt op med solsorte og sjaggere. 

Jeg (Emma) fodrede ligesom de andre dage med en masse brød, æbler og solsikkefrø.
Sjaggerne var svære at få fat på. Når de først var kommet i nettet, fandt de hurtigt ud igen og jeg missede derfor desværre en 3-4 stykker, som ikke fik ring på.

Det blev til en lille mængde fugle, der fik ring på med en enkelt sangdrossel og bogfinke, 6 nye solsorte og 4 nye sjaggere.

IMG_4205.jpg
Sangdrossel, 2k

IMG_4216.jpg
Sjagger, 2k

Tal fra dagens træktælling kan ses via DOFbasen her

Tal fra dagens ringmærkning:
ringmaerkning_d_7_feb_2021.jpg

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann og Joshua Emil Haahr 

Islom, solskinsvejr og -5 grader

lørdag 6. februar 2021
af Joshua Emil Haahr

I dag tog Emma og jeg på Hukket for at tælle træk.

Vi sad klar til at klikke kl. 08.40 med en skyfri himmel og kold vind fra øst. 

IMG_9153.jpg
En sprød udsigt.

Fra morgenstunden trak en del småflokke af skarver forbi Hukket. Dagens total blev i alt 60. Også 13 hættemåger og 14 bramgæs røg syd.

IMG_5192.jpg
Bramgæs i morgensolen.

På andefronten blev der talt 95 sortænder, 13 fløjlsænder, 16 ederfugle, 5 toppet skallesluger og 5 hvinænder gående syd. 

Der trak igen 18 storspover mod syd, og også 2 toppet lappedykker blev set gående nord. 

De 5 hedelærker var stadig på plads. 1 havørn og 1 dobbeltbekkasin blev set overflyvende omkring stationen. I klitterne kom 5 ravne forbi, og der var stadig en del drosler i krattene.

IMG_5221.jpg
Én af de fem ravne, som lige var forbi og vende på Hukket.

IMG_5237.jpg
Luftakrobatik.

Dagens fugl må gå til en islom, der trak syd hvorefter den gik til rast på langdistancen. Kæmpe krop og tunge vingeslag fjernede hurtigt vores tanke om der mon var tale om en rødlom. Vi tabte den til sidst af syne, da den gik ned mellem de store bølger i horisonten. 

Dagens tal fra morgenobsen kan ses via DOFbasen her

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann og undertegnede.


1   |  2     NÆSTE