Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (57)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

En råkold februardag

søndag 7. februar 2021
af Joshua Emil Haahr og Emma Engell Sohnemann

Det blev til en stille dag på Hukket med meget få fugle.

Emma og jeg vågnede udsovet kl. 07.32 og traskede ned i køkkenet for at lave blødkogt æg. Omkring en times tid senere, sad jeg atter med teleskopet slået ud og venstre hånd på kliktælleren. Havobsen skulle udføres.

IMG_9158.jpg

Der var meget lavvandet, så havfuglene kom langt ude. Dette gjorde det vanskeligt at skaffe præcise tal, og flere af fuglene blev kun set som ubestemte sorte prikker under horisonten.

IMG_9159.jpg
Der var sne på de store sandflader.

De første tal i bogen blev 6 hvinænder trækkende nord. Lidt småflokke af sortænder blev talt med kun 93 som dagstotal. Det blev til 12 fløjlsænder, som alle gik syd. I alt 9 skarver kom dryssende igennem morgenen, og det samme gjorde 4 hættemåger.

Kun 3 nordtrækkende rødlommer blev talt, men en del er sikkert blevet overset, da de kom langt ude. De sædvandlige nordgående ederfugle blev set med 15 stk. som sluttal. 2 skalleslugere kom trækkende mod syd, men forblev som toppet/stor, da de kom for langt ude.

En enkelt kaldende misteldrossel gik syd med 2 sjaggere.

De 4 hedelærker var igen på plads i klitterne, og gav mig sød musik i ørene gennem hele morgenen. Også en tårnfalk fouragerede på Hukket, men mere kunne jeg ikke presse ud af dagens obs.

IMG_9164.jpg
En gammel solsort han.

IMG_9172.jpg
Grønirisk, 2k han.

Ringmærkningen i dag blev til få netmeter i en vinterkold have, fyldt op med solsorte og sjaggere. 

Jeg (Emma) fodrede ligesom de andre dage med en masse brød, æbler og solsikkefrø.
Sjaggerne var svære at få fat på. Når de først var kommet i nettet, fandt de hurtigt ud igen og jeg missede derfor desværre en 3-4 stykker, som ikke fik ring på.

Det blev til en lille mængde fugle, der fik ring på med en enkelt sangdrossel og bogfinke, 6 nye solsorte og 4 nye sjaggere.

IMG_4205.jpg
Sangdrossel, 2k

IMG_4216.jpg
Sjagger, 2k

Tal fra dagens træktælling kan ses via DOFbasen her

Tal fra dagens ringmærkning:
ringmaerkning_d_7_feb_2021.jpg

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann og Joshua Emil Haahr