Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (106)2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Sneen forfølger mig

mandag 5. marts 2018
10 cm..... altså snedybde
af HKn

Vejr: Nej, hvad fanden er nu det.... der var faldet sne i løbet af natten, hele 10 cm lå der herude.... Jeg har dælme fået sne nok i denne omgang.. Vinden kom fra Ø (105) 9 m/s... , senere gik den i SV og tiltog lidt. Det var totalt overskyet hele dagen 8/8... Sigten var præget af dårlig sigt, især fra først på formiddagen, hvor sneen slog over i finregn... Temperaturen gik fra minus 2 grader til plus 3 grader....Sigt 2-5 km.

Optimismen fik allerede et dyk i dag, da det var hvidt udenfor... det lugtede jo ikke lige af fugl.... Nå men Heidrun og jeg brugte tiden på at få styr på indskrivning af dagbøger og data og så gik formiddagen alligevel ganske hurtig... Jeg tog en kort tur rundt i vores haver og fik lige rejst et enkelt net op, der ikke lige kunne tåle trykket fra sneen.... I morgen vil vi på strammet alle nettene op, efter sådan et vejr ligner de jo alle en røv der er træt af at s.....  Fuglemæssigt måtte vi nøjes med lidt drosler og et par Musvitter... det kan kun gå fremad...

Sven Aage Clausen lagde vejen forbi, og han brugte nogle timer med at få styr på bøger og blade... inden turen gik hjem til Esbjerg...

1. hele dag i Blavand 05.03 2018 004

Foråret er ikke lige om hjørnet...... Foto: Henrik Knudsen

HKn

The game is on

søndag 4. marts 2018
Ventetiden er slut
af HKn

Så er jeg atter tilbage og ventetiden er slut.... ikke mere vinterhi... foråret truer og jeg har lyst til at sige "store kasser".... Jeg vil endnu engang passe forårsmærkningen og i år har jeg endda fået en kollega.... det skal nok blive godt....Så kære læsere af bloggen hold jer klar... for nu starter underholdningen... Jeg satser på at mit 30 års jubilæum for at give en hånd med ved stationen... bliver et legendarisk forår.... for nu vil jeg have Lille Flagspætte og Flodsanger på min Hukliste....

Nå men efter denne doping-indledning tilbage til jorden... Ankom sidst på eftermiddagen... På vej ud til stationen sås livstrætte drosler langs vejen samt en Skovsneppe som stod frit fremme på en plæne.... Alt var bundfrosen... men jeg fik en herlig modtagelse af min nye kollega fra Tyskland, så det var dejligt.

I morgen bliver der desværre nok ingen mærkning, vejret ser total håbløst ud.... men det skal jo gøre ondt før det bliver godt, så hold godt øje med os.... vi er så klar når istiden er slut....

HKn

 

Endnu en dag i dybfryseren

torsdag 1. marts 2018
Isdannelser på Hukket
af Bent Jakobsen

Endnu en dag i dybfryseren med temperaturer fra -7 til -4 grader. Stadig en jævn vind, som gør chillfaktoren uudholdelig. Det bider.
Det kan også ses på Hukket, hvor der er begyndende isdannelser.

Isdannelse Hukket 20180301 113847

Fuglemæssigt en meget stille dag. Kulden er hård ved dem og i fyrhaven lå en død sjagger. Desuden enkelte vindrosler i haven og en ved gangstien. Og den klarer ikke skærene ser det ud til. Så noget afkræftet ud.

Sjagger dod 20180301 112824

Vindrossel afkraeftet 20180301 115211

Grønne og Svend Åge kom i dag. Svend Åge primært oprydning indendørs og Grønne tog det varme dress på da han ville afkorte en del af vores stålstænger til pløkke.

Heidrun og hendes mand Mathias som er her i øjeblikket gav køkkenet en ordentlig omgang

Arktisk kulde

onsdag 28. februar 2018
Fuglene enormt pressede pga kulden
af Bent Jakobsen

I morgen begynder ny sæson ved Blåvand fuglestation og det er med sibiriske kuldegrader. Fra -10 i morges til maksimum sidst på eftermiddagen med -4. Når så vinden samtidig kommer fra nordøst med 9 sekundmeter så er det isnende. Lidt lette snebyger passerede også.

Fuglene er enormt pressede i det her vejr. En skovsneppe lettede fra haven og lidt sjaggere trak mod syd. De rastende vindrosler ved gangstien gad ikke en gang flytte sig når der kom fodgængere.
Pludselig kom en mindre fugl nærmest humpende hen over vores egen P-plads og søgte læ ved en græstue lige ved siden af vejen. Det viste sig at være en enkeltbekkasin. Den luskede videre over vejen til noget hybenkrat ved et hvide hus, hvorfra den så lettede og fløj bag en klit da en bil passerede.
Også en dobbeltbekkasin kom flyvende ind over. Så tre bekkasinarter her lige inden forårsmåneden starter med arktisk kulde. I Oksbøl sidder solsortene med bugfjerene nede omkring benene for at mindske varmetabet.
Jeg har ikke set fuglene så presset siden januar 1984, hvor bl.a. flere tusinde stære døde i Blåvand, da de blev overrasket af kulde og meget sne.

I løbet af eftermiddagen ankom Heidrun fra Tyskland. Hun skal hjælpe med at ringmærke ved stationen her i foråret. Så velkommen.

Sibirisk kulde i Blavand

Arktisk kulde i Blåvand

Lørdag d. 10 februar 2018

lørdag 10. februar 2018
Gråt med gråt på.
af David Manstrup

Vejr: S/5ms/-1grd/8:8/diset og dårlig sigt.

Det var med en meget vemodig stemning i kroppen, at jeg valgte Blåvands Huk i dag. Der var diset og gråt, og der var på intet tidspunkt en opklaring i sigte. Ikke nok med at vejret var en udfordring, havde jeg glemt at få mit memerycard til mit kamera med. Så lige da jeg skulle til at fotografere en spændende måge, kunne billedet ikke gemmes på kamaraet. Turisterne var dermed pludseligt publikum overfor et par bandeord, jeg ikke vil nævne her... Dermed ingen billeder på bloggen i dag.

Der er generelt få fugle i Blåvand om vinteren, men jeg kom da lidt i hopla da jeg trådte årets anden Skovsneppe op. Jeg fik et chok da den lettede lige foran mig, men så var jeg da vågnet op.
Kort tid efter lettede samtlige måger. Jeg nået lige at drømme om Storkjove, men nææ nej... Det var en Havørn der var på spil, også andet fund i år. Den fløj over stranden og ind imod mosen, hvor jeg senere genfandt den rastende. I princippet kan jeg ikke udelukke en genganger fra januar, da det sidste fund også var en ungfugl, ligesom dagens fugl. 

Jeg gik hurtigt derefter på stranden, for at tjekke mågerne. Der var ikke vildt mange, men det lykkedes at plukke en enkelt adult Kaspisk Måge ud af flokken. 

Sidst på formiddagen begyndte det at regne/sne, så jeg valgte at køre hjemad kl 11.10. Ikke mere fugl for den 25 øre.

David Manstrup

 

Kampen mod Rosa rogusa

tirsdag 23. januar 2018
Klitterne ændrer udseende
af Bent Jakobsen

En først tåget senere diset dag, hvor solen prøvede at kæmpe sig igennem disen. Dagen endte op i regn dagen da mørket begyndte at sænke sig over landskabet.

Klitterne omkring fyret ændrer i øjeblikket karakter. Varde kommune er i fuld gang med 1, etape med rydningen af rynket rose (Rosa rogusa) ii klitterne omkring Blåvandshuk fyr.
1. etape er området syd og vest for fyret,så landskabet ændrer i øjeblikket fuldstændig karakter. Det ser meget dramatisk ud med de store maskiner, men det gælder al naturgenopretning. Området sætter sig hurtigt igen.

En gåtur på stranden gav lidt havlitter og ederfugle
Når klitterne sådan rodes op giver det også fourageringsbetingelser for småfugle. I dag var der Sjagger og Rødhals. Tidligere er også set flere solsorte fouragere i det oprodede materiale.

Rydning af hyben ved Blavandshuk fyr 20180123 110956

Bent

14 december 2017 - Mågetjek og nedpilning af net

torsdag 14. december 2017
Vinteren har sat sig på hukket, og fuglene samles.
af David Manstrup - DMa

Vejr: Vinden var i V-NV - styrken svingede meget i takt med fronterne fra 5-10 ms. Solen kiggede frem med jævne mellemrum, dog lå faretruende snebyger hele tiden i horizonten, men de gik for det meste uden om. Skydækket må have være på cirka 4:8. Temperaturen lå behageligt på cirka 5 grd.

Undertegnede ramte hukket ved solopgang, som på denne årstid er 08:45, hvilket jo er ren luksus. Jeg satte mig, og havobsede en times tid. Havet var enormt tomt, og der skete nærmest intet. Lidt flokke af ederfugle fløj nord, og et par suler kiggede forbi, men ellers ingen bevægelse overhovedet. Så jeg valgte ret hurtigt at gå på stranden, hvor der var mere liv. Omkring 1600 måger nød godt af opskyllet som lå på stranden i forbindelse med vestenvinden, som til tider har været kraftig de foregående par dage. Havet havde ædt meget af stranden, så der var ikke ligeså god plads for mågerne som der plejer at være. Det lykkedes mig at pille 1 enkelt voksen Kaspisk Måge ud af flokken. Derudover kiggede jeg grundigt efter de hvide måger, hhv hvidvinget og gråmåge. Uden held.
I blandt mågerne rastede der omkring 200 Sandløbere, som pilede lystigt op og ned af stranden langs bølgerne.
IMG 1155

Foto: David Manstrup

Jeg gik også i mosen og over heden hjem, i håb om at der skulle sidde en Stor Tornskade og vente på mig. Men desværre intet held i dag.
Mere overraskende var at køerne stadig græsser nede i mosen. Det er vist ved at være halvsent? 

Bent kiggede også ud. Han var flittig og havde pillet nettene ned i fyrhaven, så de kan komme ind resten af vinteren. Han ville så fortsætte i stationshaven, efter madpakken var indtaget. Vi fik os lige en lille sludder, om stort og småt.

DMA

     

Over and out

mandag 4. december 2017
Dejlig afslutning
af HKn

Vejr: En kold dag dag, hvor vinden var frisk og kom fra NV (331)13 m/s... Skyet, med lidt sol og regbyger 5-6/8. Sigt 15-20 km. Temperatur 6-7 grader.

Sidste dag på stationen for mig inden jeg køre hjem i morgen, startede rigtig hyggeligt, da Tessa kom ud og overraskede mig med rundstykker og vi lige nåede at gå mosen rundt inden militæret lukkede området.... Ikke mange fugle udover 4 Gråsiskner og 12 Stære kom i bogen... Til gengæld kunne vi nyde godt 30 Kronndyr på nært hold.

Tak for i år.Sortstrubet Bynkefugl Blavand 25.11 2017 4. Henrik Knudsen

Farvel til min yngligsfugl den Sortstrubede Bynkefugl, håber du klare dig godt gennem vinteren. Foto: Henrik Knudsen

 

Rengøring af stationen

søndag 3. december 2017
Lunt vejr over Blåvand
af HKn

Vejr: Så var varmen for alvor tilbage, temperaturen nåede 8 grader som maks...herligt. Vinden rørte lidt på sig NV (331) 6-9 m/s... Vekslende skydække, hvor der var perioder med gråvejr og så solskinsvejr og nogle ganske få små regnbyger 5-6/8. Sigten var dårligste om morgen, senere rigtig fin 10-18 km.

Jeg havde fået en mege betroet opgave i dag.... jeg havde lovet Jørgen Grønne at tage imod det regngøringshold der skulle komme og give stationen en omgang, så vi kunne gå i vinterhi med god samvittighed..... Det var jo næsten som at møde mine kolleger...folk der var vilde med støvsugning og rene gulve.... Men jeg blev alligevel usikker, da jeg så det professionelle look jeg fik... stod de og overvejede at måske også at give mig en tur ned i klorinen.... Jeg stak af og overlod jobbet til profferne.....

Mens de gik amok.... strøg jeg på stranden... Træk var der ikke så meget af, men der var dog lidt fugle at kigge på... En musende Tårnfalk er den første herude i lang tid... En enkelt adult Sule trak mod syd... I luften var der både Grønsiskner og Gråsiskner... en enkelt Gråsisken lyste godt op... men jeg lod være...selv om jeg synes vi ikke har fået nok Hvidsiskner ud af invasionen.

Eneste birdere på Hukket i dag var Leif og Ida fra Ry som jeg mødte på stranden, de trængte lige til lidt frisk luft... de havde dog heller ikke set det store, selv om Leif godt nok lige viste mig hans "købmandsliste" over fugle der burde i bogen i dag.... Inden jeg forlod stranden fik jeg lige aflæst 5 Sølvmåger.

Det var en fornøjelse at vende hjem til stationen igen... her lugtede skønt og her så så godt ud... tak til de to flittige piger for et fantastisk flot arbejde samt Blåvand Fuglestations Venner som stod for sponsorattet....

HKn

Fine fugle på Hukket

lørdag 2. december 2017
Blot 3 (4) fund af Islom i december
af HKn

Vejr: "Kong frost" var forsvundet i løbet af natten, men det var alligvel ikke rockervarmt... temperaturen gik fra 6 til 7 g, men en lidt kølig vind V (254) 7 m/s gjorde det lidt mindre behageligt.. En ganske fin morgen, hvor der dog var en del skyer 5-6/8.. et par regnbyger gik syd og nord om Hukket, men omkring middag kom der også lidt vand til Hukket. Sigt 15 km.

Så var "freden slut".... og det var sgu dejligt... jeg havde ikke mere at snakke med mig selv om... To friske gutter i form af Manstrup og Böhmer var klar til at give Blåvand et forsøg.... Dejligt med gåpåmod fra den danske ornit ungdom.... det kan jeg dælme godt lide.... Og drengene blev hurtigt belønnet med 2 Vandrefalke hhv. en ung og en gammel samt en fin Islom i vinterdragt. Jeg så nok selvsamme Islom få minutter efter fra Sydhukket, her kom den i fin højde næsten inde over stranden og denne gang mod N....Det er blot 3. fund af Islom for december som er registreret af Fuglestation...de to andre fund er fra 1966 og 2015... Men det kan skyldes den manglende aktivitet i vinterhalvåret. Efter Islommen gik jeg ned til gutterne og pludselig opdagede vi flere Rødstrubede Lommer komme som om foråret...dvs. som "højlommer" meget tæt på os eller direkte henover vores hoveder og alle gik N... Hvorfor nu det.... var det vejrskiftet der fik det til at "klikke loonierner" .... ?? Under alle omstændigheder... så begyndte man at glæde sig til lomtrækket i april/maj i 2018...

Blav 02.12 2017 011

"Forårstrækkende Rød lommer om vinteren mod N tsk tsk...." Fotograf: Henrik Knudsen.

Efter obsen snuppede jeg en tur i mosen...det gav en Skovsneppe som kom indtrækkende samt en rastende hunfarvet Blå Kærhøg...

Blav 02.12 2017 006

"Når det regner på smukke Fanø, så drypper det på lige så smukke Blåvand". Fotograf Henrik Knudsen.

Om eftermiddagen kiggede Michael Gammelholm også ud, så jeg havde rigtig godt selskab i dag og hyggeligt lige at sige god vinter til gutterne inden jeg "trækker" øst på inden længe.

HKn

 


FORRIGE     1  |  ...  |  186  |  187  |  188  |  189  |  190  |  ...  |  228     NÆSTE