Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2019 (246)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)
Se indlæg fra måned: maj (1)juni (1)juli (2)aug. (13)sept. (30)okt. (30)nov. (30)dec. (11)

Lille Kjove og Vadehavsfestival

onsdag 31. august 2016
Prinsesse Marie og Bertel Haarder set på Hukket!!
af RWR

Vi startede ud på 7m/s fra SV(231) som op ad dagen drejede over i mere ren syd. Sigten var god og vi havde en behagelig temperatur på 17 grader. 
Størstedelen af morgenobsen forløb i et stille tempo, hvor de bedste arter længe var 2 Almindelige Kjover og en fin Dværgfalk. Efterårets første trækkende Engpibere ville også sydpå i dag, 18 fugle blev det til. Hyggeligt gensyn med en af efterårets karakterarter herude. Sidst på morgenobsen skete der noget der ikke skete hele sidste efterår! En Lille Kjove kom trækkende forbi. Det var en kanon flot lys 1K fugl, satans fed var den egentlig.
Det var min første Lille Kjove nogensinde, så det gjorde bare observationen endnu bedre.

Ellers var Hukket igen mere eller mindre tomt for fugle, hvilket Henrik også mærkede til.
Ringmærkning: Jernspurv 1. Rødstjert 1. Solsort 1. Gærdesanger 1. Tornsanger 1. Havesanger 1. Munk 1. Gransanger 1. Løvsanger 3. Broget Fluesnaper 1. Bogfinke 1. Gulspurv 1. 
Ialt 14 fugle fordelt på 12 arter.

Her til aften åbnede Vadehavsfestivallen, hvor Hukket er blevet fyldt med kunst... Prinsesse Marie skulle åbne biksen. Vi skulle selvfølgelig en tur op og kigge, der var godt fyldt op med pensionister og kunstnere. Udover de royale islæt blev Bertel Haarder også set til åbningen.

Slow day

tirsdag 30. august 2016
Rolig dag på Hukket.
af RWR

Vinden havde ikke lagt sig som meget som vi havde troet, og lå fra morgenstunden på 10 m/s V(270), jeg håbede på at det ville kunne give lidt havfugle, nu når at det gik så godt i går med NV vind. Sådan skulle det dog ikke gå. Vinden aftog i løbet af dagen og endte nede på 6 m/s her til aften. Ellers flot vejr med blå himmel og solskin.

Morgenobsen gav ikke særligt meget. Det bedste var efterårets første Vandrefalk, en flot gammel fugl der strøg forbi i vandkanten. Ellers 4 Dværgmåger, mine første her i efteråret og 3 fede Almindelige Kjover inde over stranden. 

En eftermiddagstur på stranden gav en fin 4K Kaspisk Måge, mellem alle de almindelige måger. 

Det lykkedes Knudsen at fange en ny Vendehals, og ved middagstid så vi begge to en fugl lidt øst for stationen der fløj ind i haven, men den lod sig ikke fange... Så måske har der været 2 fugle i dag. 

Ringmærkning: Vendehals 1. Jernspurv 1. Rødhals 1. Solsort 1. Havesanger 4. Løvsanger 1. Broget Fluesnapper 1.
Ialt 10 fugle fordelt på 7 arter.

Kuling fra NV

mandag 29. august 2016
Nordvestenvinds kuling.
af RWR
Vi havde frygtet i dag med kuling fra NV, morgenen bød på flere småbyger. Ellers har dagen været ret flot med periodevis blå himmel og solskin. 
Med dagens vejrudsigt i mente, gik jeg op til Sabinebunkeren. Det blev som sædvanligt til en kold omgang, men fuglene gjorde det en del bedre end jeg havde forventet. Hele 2 1K Sorthovedet Måger kom tidligt på morgenen trækkende inde i strandkanten. Ved middagstid lykkedes det Henrik at finde den ene af dem rastende på stranden. 
 
Sorthovedet Måge 1k Blåvand 29.08 2016 4. Henrik Knudsen
 
Foto: Henrik Knudsen
 
Der trak også 145 Strandskader mod syd, lidt imponerende i det her vejr. Ligeledes også efterårets første Knortegås, en lysbuget en af slagsen. 
Det var også hyggeligt at se lidt Rider igen, 16 stks blev det til.
 
Henrik kunne desuden berette om en 1K Dværgmåge som han så  fra skurvognen. Ellers blev dagen tilbragt indendørs. Henrik snakker om at blive forsker, vi trænger til lidt flere fugle...
 
Henrik kunne ikke ringmærke grundet det dårlige vejr, men det ser heldigvis bedre ud til i morgen. 

 

Vildt vejr og mange Stenpikkere

søndag 28. august 2016
Vejret gjorde livet svært
af HKn

Vejr: Thors hammer havde travlt i dag...Midt på natten til i dag kom der gang i tordenvejret som påvirkede en stor del af dagen.. Der kom også masser af kraftige og langvarige byger. Men formiddagen bød på et par timer med tørvejr, men herefter så atter regn.... Men om eftermiddagen kom der opklaring og solen kiggede frem og det blev temmelig lunt en overgang.. men forsat var der lidt buldren i det fjerne. Vinden kom fra NØ (54) 6 m/s, men gik hurtigt i SØ, her blev den frem til aften hvor den gik i SV. Sigten var god 15 km. Lun dag med temperatur mellem 13 og 21 grader. Overvejende skyet med undtagelse af eftermiddagen en kort overgang.

Dagen startede meget tidligt, da det vildeste tordenskrald rystede hele huset omkring ved ca. 03 tiden, med det resultat at al strømmen forsvandt.... Så jeg måtte op tidligt og kun iført unterhosen rundt og slå 3 forskellige relæer til, da det jo ikke var så godt for maden i køleskabene samt vores frysere....plus alt lys var væk fra de offentlige toiletter..... man er vel en af hverdagens helte.....!!!! no shit.

Nå men det var ikke den nemmeste dag her på Hukket pga. vejret og det endte med vi aflyste morgenobsen, da det ville være for farligt at stå ude i klitterne. Jeg forsøgt mig med lidt ringmærkning om formiddagen og nåede at fange en enkelt fugl, inden regnen vendte tilbage.

Ringmærkning: Havesanger 1.

Lidt lusken rundt gav os en god stak trækkende Gule Vipstjerter om formiddagen samt en rastende Vendehals ved Vesterled, som dog ikke kunne tjekkes for at være en af de samme som vi tidligere har set, da den kun blev set flyvende af Rene. I baglandet rastede der over 30 Stenpikkere

Eftermiddagen blev brugt på en pokkers masse papirarbejde.... mens Rene lydmæssigt lod mig følge med i AAB`s kamp og efter lydene gik det vist ikke ret godt..... uha han bliver vist lidt muggen i aften.

HKn

Tynd dag på kontoret

lørdag 27. august 2016
No birds but a lot of fun
af Henrik Knudsen

Vejret: Hvis det ikke lige var fordi min krop lignede bakkesangerinden Cleo, så var jeg sprunget i min bikini!!! Det var super smukt vejr og utrolig varmt. Vinden var hovedsagtligt vestlig, dog kom den om morgen fra NV (302) 4 m/s. Næsten skyfrit hele dagen, dog kom der en del skyer ind henunder aften 2-7/8. Sigten fremragende 20 km. Temperatur 16-20 grader.

For en gang skyld føler jeg mig lidt tom og har nærmest en skriveblokade.....der skete ganske enkelt intet herude. Det til trods for, at vi havde flere gæstende ornitter...Henrik Læssøe, Per Olsen og Svend Bødker....

Rene som ellers har kørt med klatten de seneste dage...var som skyggen af sig selv... morgenobsen var tyndere end tyndeste og highligt blev en Almindelige Kjove.

Netmaskerne var fulde af tom luft....jeg kunne ikke presse mere end 6 fugle ud af det... Dog fik jeg fanget en Vendehals oppe i Fyrhaven efter den havde leget lidt gemmeleg med mig på et par runder. Derudover fangede jeg atter den første og det var atter i stationshaven.

Vendehals Blåvand 27.08 2016 1. Henrik Knudsen
 
Fotograf: Henrik Knudsen

Ringmærkning: Vendehals 1. Solsort 1. Tornsanger 1. Havesanger 1. Munk 2. I alt 6 fugle fordelt på 5 arter.

Eftermiddagen gik med snak samt en masse papirarbejde plus hyggesnak med flere af vores gæster... Per Poulsen kiggede ude sammen med fru Rosa, de var sammen med Bødker på plantetur i mosen.

HKn

Endnu færre fugle end i går, men stadig gode fugle.

fredag 26. august 2016
Hortulan og vejrskifte.
af René´Rørbæk

Vejr: Vinden startede i S(164) på 5 m/s, sigten var god og der var hele 20 grader selvom, at det nu ikke føltes så varmt ude ved bunkeren.
Vi gik begge to og så frem til at det skulle blive middag, for da skulle vinden dreje over i SV-V. Det gjorde vinden også, sigten faldt markant da det blev meget diset og en regnfront passerede tæt forbi. Med andre ord så var der lagt i oven til et hit.
Vi fandt naturligvis ikke et. 

Morgentrækket af vadefuglene var med en dejlig høj intensitet og diversitet på trods af at det er ved at synge på sidste vers. Dagene bød blandt andet på hele 39 Strandhjejler, hvoraf klart flest gamle fugle der endnu udpræget var i sommerdragt. Det er altid en dejlig fugl.
Endnu en gang havde vi nærmest ingen Krumnæbbede Ryler, nemlig kun én. Det er lidt underligt i forhold til, hvor mange der bliver set rundt omkring lige i nærheden.
 
Igen stod der en fin 1K Sorthovedet Måge på stranden, den fløj dog hurtigt videre igen, men efter et par timer var den kortvarigt tilbage igen. Det er med meget stor sansynlighed den sammen fugl, som jeg fandt herude i søndags. 
 
Dagens højdepunkt, var dog da en Hortulan lagde vejen forbi den yderste klitrække. Det er ved at være en meget sjælden fugl. De sidste 10 år er der kun 5 observationer om efteråret, så det var skønt at få set sådan en.
 
Ringmærkning: Hvid Vipstjert 1. Solsort 1. Sangdrossel 1. Tornsanger 2. Gransanger 2. Løvsanger 2. Blåmejse 1.
Ialt 10 fugle fordelt på 7 arter. 
 
RWR

Få men gode fugle

torsdag 25. august 2016
Vendehalse, Rovterner, Hedehøg og Lundsanger.
af René Rørbæk

Vejr: En flot og varm morgen på 19 grader. Ved morgenbordet havde vi siddet og snakket forventningerne op til dagen med den gode vejrudsigt. Vinden lå på 5 s/m SØ(129) og lagde sig helt hen under aftenen. 

Der gik ikke lang tid før at vi begge to brokkede os over de manglende fugle, og det hjalp tilsyneladende for kort tid efter kunne Henrik berette om en Lundsanger der sad og kaldte i stationshaven. Det er første efterårsfund herude siden 2013. Den forsvandt dog hurtigt igen for aldrig at blive set igen. Jeg slog dog hurtigt kontra med hele 3 Rovterner der kom trækkende. 
Efter morgenobsen var slut blev jeg siddende for at tælle svaler, og det gav heldigvis et godt udbytte da der kom en rigtig flot 1K Hedehøg trækkende. 

bloghede

Foto: René Rørbæk
 
 
Ved middagstid opdagede jeg at der hoppede en Vendehals rundt ude under et af nettene i stationshaven, men den ville bare ikke hoppe i nettet! På et af Henriks billeder kunne vi konstatere at den ikke var ringmærket, så det var en ny fugl i forhold til de sidste par dage. Senere på eftermiddagen genfangede Henrik så den gammelkendte Vendehals der har holdt til her ude i 3 dage nu.
 
Ringmærkning: Hvid Vipstjert 1. Rødstjert 1. Gærdesanger 1. Havesanger 1. Munk 3. Gransanger 1. Løvsanger 1. Sortmejse 1. Gulspurv 1.
Ialt 11 fugle fordelt på 9 arter.
 
RWR

Mange tårnfalke og svaler

onsdag 24. august 2016
af Henrik Knudsen

Vejr: Så blev der skruet op for “ovnen” og sommeren var tilbage i storform….. Vinden var drejet over i det frække og uartige hjørne….altså vejrmæssigt… og kom fra SØ (116) 4-8 m/s. Det var en lidt diset dag, især om morgen, hvor der lå lidt dis/tåge over både havet og landskabet, men man kun forsat lige skimte møllerne… 15 km. Skydækket lå på 3-5/8, så der var masser af solen op af dagen. Temperaturen lå mellem 15 og 23 grader….

Der var god stemningen omkring bordet hertil morgen…vi troede nemlig på dagen…. da vinden lagde op til “narrestreger”…. det lugtede af mange trækkende fugle og sandsynligvis også en del småfugle i garnene…. Svend Aage Clausen troede også på dagen, så han dukkede tidligt op og hjalp derfor Rene med morgenobsen. Selv om det ikke eksploderede var der nok at se til for dem… Både baglandet og kysten skulle konstant skimmes da der gik mange Tårnfalke i baglandet, mens der var godt med Vadefugle og store mængder af trækkende Svaler hhv. over havet og i klitten, hvor det var Landsvale der dominerede….. så da gutterne vendte hjem lignede de et par der havde overværet en tenniskamp….der blev kigget højre-venstre-højre-venstre…….

Taarnfalk HKn 24082016

Dagens to talrigeste arter side-by-side….trækkende svaler med stop and go Tårnfalk….hårdt tællearbejde for drengene….

Mens gutterne talte og talte….ledte og ledte jeg efter fuglene i nettene…. der var virkelig langt mellem dem…. det blev kun til 17 fugle på 9 timer…. heldigvis gav lukke runden efterårets 2. Vendehals, med mindre det var den var fra i går som Rene så…. dog var det første mærkede i efteråret og blot den anden på hele året i nettene.

Ringmærkning:  Vendehals 1. Hvid vipstjert 1. Jernspurv 2. Rødstjert 1. Solsort 1. Sangdrossel 1. Gærdesanger 2. Tornsanger 2. Havesanger 2. Munk 1. Løvsanger 1. Blåmejse 2. I alt 17 fugle fordelt på 12 arter.

Lidt gæster kiggede forbi…. Først kom Michael G Jensen forbi…, mens Bøhmer og Manstrup kom ud sidst på eftermiddagen og gav os et lille kursus i at bruge den nye hjemmeside som snart går i æteren…. så slutter vores gode blog snart…. men det bliver spændende med den nye hjemmeside som jeg håber der vil blive taget godt imod.

3 bliver til 2

tirsdag 23. august 2016
af René Rørbæk

Vejr: Morgenen startede med lidt halvkølig vind fra V(288) på 7 m/s den drejede dog over i NV i løbet af de første timer, for så senere at lægge sig helt.

Ina rejste fra stationen i morges, og hun fortsætter sin rejse videre mod Lista i Norge. Held og lykke her fra, det skal nok blive til mange fede fugle deroppe.

Morgenobsen var en ganske fin en af slagsen, hvor der var godt med vadere. Med 440 Strandskader, 50 Stenvendere og en Krumnæbbet Ryle. Det ser ud til at Strandskaderne er ved at få et godt efterår herude, så det er jo skønt.

Ligeledes hjalp 5 Almindelige Kjover også lidt på underholdningen. I løbet af morgenen kunne jeg høre at der sad godt med småfugle rundt i hybenkrattene, så jeg gik mig en laaang tur rundt i landskabet. Det gav efterårets ventede første Vendehals der sad lige bag stationen, og hele 26 Sortstrubede Bynkefugle rundt omkring i landskabet.

Over and out, vi vender endnu stærkere tilbage i morgen!

Stille dag

mandag 22. august 2016
af René Rørbæk

Vejr: En virkelig flot morgen med 17 grader og en vind på 6 m/s SV(237). Lige så sommeragtig morgenen startede lige så efterårsagtig blev det ud på eftermiddagen, med utallige byger og kraftig vind.

Morgenobsen var meget stille og der skete stort set intet. Længe var de bedste fugle et par Strandhjejler, men da både Lars Tom og Ina var gået ud for at luske fandt jeg en flot 1K Sorthovedet Måge der rastede i en mågeflok lige nord for pælerækken. Det var dejligt at finde en Sorthovedet Måge da det ikke lykkedes sidste efterår.

Både mig og Ina var en tur på stranden og i mosen i løbet af eftermiddagen, dog uden at se noget som helst.

Vi satser på flere fugle i morgen…


1   |  2     NÆSTE