Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2021 (248)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)

Kuling fra NV

mandag 29. august 2016
Nordvestenvinds kuling.
af RWR
Vi havde frygtet i dag med kuling fra NV, morgenen bød på flere småbyger. Ellers har dagen været ret flot med periodevis blå himmel og solskin. 
Med dagens vejrudsigt i mente, gik jeg op til Sabinebunkeren. Det blev som sædvanligt til en kold omgang, men fuglene gjorde det en del bedre end jeg havde forventet. Hele 2 1K Sorthovedet Måger kom tidligt på morgenen trækkende inde i strandkanten. Ved middagstid lykkedes det Henrik at finde den ene af dem rastende på stranden. 
 
Sorthovedet Måge 1k Blåvand 29.08 2016 4. Henrik Knudsen
 
Foto: Henrik Knudsen
 
Der trak også 145 Strandskader mod syd, lidt imponerende i det her vejr. Ligeledes også efterårets første Knortegås, en lysbuget en af slagsen. 
Det var også hyggeligt at se lidt Rider igen, 16 stks blev det til.
 
Henrik kunne desuden berette om en 1K Dværgmåge som han så  fra skurvognen. Ellers blev dagen tilbragt indendørs. Henrik snakker om at blive forsker, vi trænger til lidt flere fugle...
 
Henrik kunne ikke ringmærke grundet det dårlige vejr, men det ser heldigvis bedre ud til i morgen.