Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2021 (221)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (10)feb. (13)mar. (24)apr. (29)maj (31)juni (30)juli (30)aug. (31)sept. (23)

Kraftig vind og en masse havobs

lørdag 14. august 2021
En god vind fra vest leverede fine havfugle og vadere i dag. Vinden var dog for kraftig til ringmærkning, så folket var at finde på stranden.
af Lise Hykkelbjerg

Vi vågnede kl 5 i morges til en ret solid vind fra vest. Dette gjorde at vi måtte undvære ringmærkningen, og sende tropperne ud på observation i stedet. Dette blev til en maratondag for flere at stationens folk, hvor enkelte i løbet af dagen var ude i 10-11 timer(afbrudt af frokost og middagslur).

Dagens observationer indeholder blandt andet havfugle såsom almindelig skråpe(Manx shearwater, Puffinus puffinus) og mellemkjove(Pomarine skua,Stercorarius pomarinus). 
Derudover blev dagen krydret med virkelig pæn mængde strandskader(Oystercatcher, Haematopus ostralegus), hvor intet mindre end 1200+ strandskader valgte at lægge vejen forbi os!

Link til observation

image1_8.jpegDer blev ikke lige tid til at tage en masse billeder, da observationerne blev taget meget seriøst idag. Derfor må i nøjes med et billede af fyret som altid tager sig godt ud;)

Folk på stationen: Samuel Perfect, Jonas Pedersen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, og Michaela Berdougo

Balearskråpe redder dagen!

fredag 13. august 2021
En fin morgenobs med over 600 islandske ryler (Calidris canutus) blev efterfulgt af en balearskråpe ( Puffinus mauretanicus) der blev spottet hen over eftermiddagen! Ringmærkningen gav en fin broget fluesnapper (Ficedula hypoleuca).
af Sebastian Thorup Hansen

Godaften endnu gang!

Dagen startede for mit vedkomne rimelig stressende, da jeg først vågnede 5 minutter før jeg skulle gå mod hukket. Jeg nåede det dog, og morgenobsen blev som sædvanlig startet kl. 05:45, i dag sammen med Lise og senere hen Isabel. 

Morgenobsen var egentlig udemærket, takket være det høje antal islandske ryler (Calidris canutus) og et okay antal strandskader (Haematopus ostralegus). Det er nu engang rart at kunne regne med disse to flotte vadefugle, når du vejrudsigten ikke vil give os mere sydøstenvind. Ud over de to vadere, bød morgenobsen også på arter som stenvender (Arenaria interpres), lille kobbersneppe (Limosa lapponica) og lidt hjejler (Pluvialis apricaria). 

thumbnail_1bda79b9-1888-400b-8b68-b91b14d5d1b2.jpg

Lise og undertegnede på morgenobsen

Efter morgenobsen gik vi en kort tur ned og tjekkede den lille strandsø, hvilket gav 50+ almindelige ryler (Calidris alpina), lidt islandske ryler (Calidris canutus) og et par rødben (Tringa totanus). Et giftift sted, hvor der forhåbentligt står en sjælden vader her snart. Vi håber!

Dagens observationer kan ses her:

Dagens observationer

Ringmærkning: 

  • 1 gransanger
  • 1 gærdesanger
  • 1 gulbug
  • 1 broget fluesnapper
  • 1 tornsanger
  • 1 musvit
  • 1 gulspurv
  • 1 skovspurv

I alt: 8 nye fugle

thumbnail_IMG_9358.jpg

Broget fluesnapper (Ficedula hypoleuca) 1k han

Ellers bestod dagen egentlig blot af en kort tur i vesterled og en fin broget fluesnapper (Ficedula hypoleuca) der blev ringmærket. En 1k han. En udemærket dag, hvis man tager vejrudsigten i betragtning, og vi var alle fint tilfredse da vi efter middagsluren sad og slappede af i stuen. Dette blev dog ændret gevaldigt, da der tikkede en dyr, dyr melding ind fra Vejers strand. 

Midt i eftermiddageshyggen kommer Jonas nemlig styrtende ned og fremstammer "balearskråpe (Puffinus mauretanicus) Vejers strand". Og derfra kan jeg ellers love, at vi fik travlt med at pakke skop og få sko på. Vi forlod stationen med det samme, og efter en udmattende sprint til hukket stod den nu på panisk panorering over havet. En masse forskellige tanker går gennem hovedet på én lige her. "Er den allerede røget sydpå", "kommer den for langt ude" osv, men til alt held spotter jeg efter en 5 minutters tid en skråpe flyve i de karakteristiske buer med retning mod syd. Skråpen kommer langt ude, og vi kan ikke rigtig se detaljer, men næsten alle formår stadig at få set skråpen. Vigtigt! Vi følger den et langt stykke mod syd, indtil vi ikke kan se den mere. En kanon oplevelse som har reddet dagen gevaldigt. En stor skyldes til Henrik Böhmer for det stærke fund:)

I morgen lover de også kraftig vind fra vest, og vi satser stærkt på endnu en sjov skråpe. Almindelig skråpe er morgendagens target, men hvem ved hvad der kan ske efter dagen i dag. Èn ting er dog sikkert... alt er muligt på hukket;)

- STH

Fyrremejse i nettet og en stille dag på klitten

torsdag 12. august 2021
af Morgenobsen bød på brushane og et ellers aftagende vadefugletræk. Nettene leverede med 2 fyrremejser og nogle af efterårsæsonens trækfugle som rørsanger

Vi vågnede op til nogenlunde den samme vejrudsigt som igår med let vestenvind og idag forholdsvist klart vejr uden regn
Sebastian, Michaela og jeg tog ud på hukket og forventede mest nogle strandskader og ikke så meget andet. Det overraskede med noget god diversitet trods vejret.
Brushane, strandhjejle, dværgryle(rast) og den sædvanlige storkjove som havde været lidt fraværende før igår.
Efter obsen tog vi på stranden og tjekkede de ferskvandssøer der ligger lige nu, der er mega giftige og giver godt med smårryler, her bød de på dværgryle, rødben og mange almindelige ryler, senere på dagen rastede også en skeand. Se alle observationer her:
Dagens observationer på hukket
WhatsApp_Image_2021-08-12_at_21.57.31.jpeg

WhatsApp_Image_2021-08-12_at_21.57.31_1.jpeg
Da vi var færdige kom vi tilbage og blev overrasket med en fyrremejse i ringmærkningen. Vi tog i laboratoriet og så den fine mejse og måtte studere hvordan man med sikkerhed bestemmer fuglen i hånden
Det er bla. med hale"formlen" hvor afstanden fra de yderste halefjer til de længste halefjer som regelt er længere end hos sumpmejse.

WhatsApp_Image_2021-08-12_at_21.39.40.jpeg

Dagens ringmærkning:
Fyrremejse 2
Jernspurv 1
Gulbug 1
Rørsanger 2
Sortmejse 1
Rødstjert1
Gærdesanger2
Tornsanger 5
Skovpiber 1
Solsort 1

Eftermiddagen(formiddagen for de tidligt arbejdene) gik med dataindtastning og lidt formidling til nogle turister.
Derefter en tur på stranden for at se efter vadefugle.

Til aften tog vi på stranden og fik pizza og der blev også tid til lidt badning for de friske i havet.

Peace out folkens i må ha det!

Jonas

Folk på stationen: Samuel Perfect, Jonas Pedersen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, og Michaela Berdougo

Sorthovedet måge på hukket og husrødstjert i nettene

onsdag 11. august 2021
En mere stille dag på hukket gav fugle som sorthovedet måge, sortterne, dværgmåge og okay med strandskader. Ringmærkningen gav rørsanger og husrødstjert.
af Sebastian Thorup Hansen

Godaften folkens:)

I dag blev en lidt mere stille dag på kontoret ift. vadefuglene på hukket. Jonas og jeg kæmpede dog en brav kamp fra solopgang, hvor Alex sluttede sig til os hen ad morgenen. 

Vinden var desværre i vest i dag, så det væltede ikke ligefrem med vadefugle. Strandskaden var dog dagens redningsmand, hvor vi næsten nåede de 1000 strandskader. Dette ville formentlig være nået hvis vi blev ud over de 3 standardtimer. En kombination af søvnmangel og mangel på vadere gjorde dog, at vi valgte at stoppe morgenobsen efter standardtiden. 

thumbnail_IMG_9299.jpg

Jonas og Alex på morgenobs

Højdepunkterne på obsen blev som nævnt fugle som sorthovedet måge, dværgmåge og lidt kjover også. Den sorthovede måge rastede alene på stranden. hvorefter den røg nord på og blandede sig med de mange måger og terner. Sorthovedet måge er en art der tit har været et samtaleemne de seneste par dage, da vi har undret os en smule over dens fravær. Dagen i dag bestod dog af en del hættemåger, så vi formåede sågar at sige den ville komme før den faktisk blev opdaget. I morgen skal samtaleemnet så bare være på dværgspove, og så skal det nok blive en sjov morgenobs;)

Den lyse storkjove besluttede sig åbenbart at vende tilbage til hukket efter et par dages fravær. I dag styrtdykkede den nærmest ned på en sule, i et forsøg på at stjæle dens nyligt fangede fisk. Hvorvidt det faktisk lykkedes er stadig uvist. Omkring storkjoven cirkulerede en fin almindelig kjove, hvilket gav rig mulighed for sammenligning. 

Dagens obs kan ses her:

Dagens observationer

Efter morgenobsen valgte Alex at tage en tur på stranden hvilket gav både temmincksryle og dværgryle, hvilket vi andre var en smule misundelige på. Men de temmincks kommer forhåbentligt en anden dag, selvom det nok bliver ret svært.

Her til aften valgte vi alle at tage en tur til Ho bugt for at grille lidt og obse lidt vadefugle. Det var super hyggeligt og vi fik spist en masse god mad. Nu står den på lidt rødvin, hvorefter vi alle nok snart kryber til køjs...

4f74be83-50b4-4f37-85a6-c4896e0c99c9.JPG

Hygge ved Ho bugt

Ringmærkning i dag:

  • 1 Gråsisken
  • 1 Løvsanger
  • 1 Gærdesanger
  • 1 Gærdesmutte
  • 1 Rørsanger
  • 2 Rødstjert
  • 1 Husrødstjert
  • 2 Skovpiber
  • 1 Tornsanger
  • ¨1 Havesanger

I alt: 12 fugle

 

thumbnail_IMG_9306.jpg

Husrødstjert og rødstjert

Vi ses på hukket!

STH

Folk på stationen: Samuel Perfect, Jonas Pedersen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, Alex Rosendahl, og Michaela Berdougo

Tipmose og "gæt en fugl"

tirsdag 10. august 2021
Der var både plads til arbejde med morgenobs og ringmærkning, men også til eftermiddagshygge med udflugt og fugletegninger.
af Isabel Hunter

Efter tre super gode dage med vadefugletræk og fuld fart på observationerne i Sabinebunkeren, er vejret blevet bedre og fuglene er stilnet af. Vi kunne igen sætte net op til ringmærkning, hvor der blev ringmærket en Gransanger (Chif-chaf, Phylloscopus collybita), Rødhalse (Robin, Erithacus rubecula) og Gærdesanger (Lesser White-throat, Sylvia curruca). Vi var super heldige og fik både en helt ung Rødhals og en ældre Rødhals i nettene på samme tid, så vi havde god mulighed for at øve os og se foreskellene på de to fugle. Det samme var også tilfældet for Gærdesangerne, hvor den ene var en genfangning der var blevet ringmærket på stationen tidliger på året. 

På morgenobsen blev der set flest Strandskader (oystercatcher, Haematopus ostralegus) og også en del Stenvendere (turn stone, Arenaria interpres)). Sebastian fik også tagen nogle super fine billeder nede fra vandkanten. 

 

IMG-20210810-WA0004.jpg

Stenvenderne (turn stone, Arenaria interpres) er ved at skrifte fra sommerdragt til vinterdragt, så ved første øjekast kunne jeg ikke genkende dem på Sebastians billede. Billede Sebastian/BLF

IMG-20210810-WA0007.jpg

En stor flok af de fine sort-hvide Strandskader (oystercatcher, Haematopus ostralegus). Sebastian/BLF

IMG-20210810-WA0006.jpg

En flok af Lille Kobbersnepper (bar-tailed godwit, Limosa lapponica), hvor der både kan ses hanner og hunner. Hannerne har murstensrøde maver, mens hunnerne er blegere og lidt større. Sebastian/BLF

IMG-20210810-WA0002.jpg

Lille Kobbersneppe (bar-tailed godwit, Limosa lapponica) der kommer flyvende i alt sin pragt. Sebastian/BLF

IMG-20210810-WA0001.jpg

Småspoven (wimbrel, Numenius phaeopus) har et mindre næb og tydeligere ansigtsmarkeringer. 

Efter noget leftover pizza og en middagslur begav vi os ud på eventyr, hvor vi tog en tur ud til Tipmosen. Der var dog kun plads til 5 personer i bilen, så Samuel og Jonas endte med at cykle derud (en af cyklerne havde et flat dæk, men hvis man pumpede det op kunne det saaagtens holde en hel dag...). Vi var lige hurtige indtil vi nåede Blåvand by, hvor vi kørte fra dem. Ude i Tipmose gik vi en fin tur i det gode vejr, hvor det tilsidst gik hen og blev helt varmt. Nogle højdepunkter fra turen var en Havørn (white-tailed eagle, Haliaeetus albicilla). Efter 20 min mere så vi både en Svaleklire (green sandpiper, Tringa ochropus) og en Hvidklire (greenshank, Tringa nebularia), der begge var nye arter for mig! Da vi gik hjemad gennem den åbne granskov så vi et par Topmejser (crested tit, Lophophanes cristatus) og en Sortmejse (Coal tit, Periparus ater), der kom hen for at se hvad alt det påstyr var.

Efter turen og mens vi ventede på aftensmaden havde vi en gættekonkurrence, der var fuld af tegninger og gode ideer. Prøv selv om I kan gætte med (svar findes nederst på siden).

20210810_212628.jpg

20210810_212611.jpg20210810_212732.jpg

20210810_212721.jpg

Ringmærkning:

  • 4 Gærdesangere (Lesser white-throat, Sylvia curruca)
  • 2 Rødhalse (Robin, Erithacus rubecula)
  • 1 Gransanger (Chif-chaf, Phylloscopus collybita)
  • 1 Løvsanger (Willow warbler, Phylloscopus trochilus)
  • 3 Gulbug (Icterine wabler, Hippolais icterina)

I alt: 7 nye fugle

Folk på stationen: Samuel Perfect, Jonas Pedersen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, Alex Rosendahl, og Michaela Berdougo

Svar på tegnekonkurrenden, fra øverst til nederst: Stor Præstekrave (ringed plover, Charadrius hiaticula), Thorshane (red phalarope, Phalaropus fulicarius) Brilleterne (bridled tern, Onychoprion anaethetus), Skestork (spoonbill, Platalea leucorodia).

Jeg takker af for idag :)

Bunker morning obs and drawing afternoon

mandag 9. august 2021
af Michaëla Berdougo

Hej folks! 

After writing blog posts for four months in Skagen, here I am! 

As winds and rain made ringing impossible this morning, all of us went out for morning observation in Sabine's bunker to hide from the weather. The wader migration was pretty decent, and we saw a bit more seabirds today than during previous days. Our highlights were some Mallemuk (Northern Fulmar), a Dværgmåge (Little Gull), some Sortterne (Black Tern), a Brushane (Ruff), two Almindelig Kjove (Arctic Skua), and a Sort Kjove (Great Skua). 

IMG-20210809-WA0004.jpg

Taïma and Sebastien left the station to go on a road trip before heading back to France. We'll miss you guys! Have a safe trip and enjoy Denmark! :D

Alex Rosendahl arrived at the station today and will be staying for a few days. 

During the afternoon, Isabel, who is an amazing watercolour painter, drew the outline of a Biædere (Bee-eater) for Lise to paint, while Sebastian and Lise drew birds for Jonas to identify. Can you guess the birds? 

20210809_171721.jpg

20210809_171731.jpg

20210809_171746.jpg

20210809_171719.jpg

With an early dinner tonight that Jonas made, we all have time to do more things before going to bed. Jonas and Sebastian will go observing at the beach, while the rest of us will be having a little painting session. :D

Wishing you all a great week, and until next time! 

Linket til observationerne: Dagens observationer

Folk på stationen: Samuel Perfect, Taïma Lorentzen, Jonas Pedersen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg, Sébastien Delaëre, Sebastian Thorup Hansen, Alex Rosendahl, og Michaela Berdougo

Roligere vadefugletræk, og nogle få fugle i nettet

søndag 8. august 2021
På bagkant af et par helt suveræne vadefugledage, fik vi i dag et roligere træk krydret med lidt lækkerier såsom dværgryle, brushane og sortterne. Der var ikke så meget fart over ringmærkningen i dag, men en sangdrossel og en sortmejse kiggede forbi.
af Lise Hykkelbjerg

Hej :) 
Jeg hedder Lise og skal være på fuglestationen i 3 uger. Dette er mit første ophold på en fuglestation, og jeg er vildt begejstret for folket, fuglene og al den viden jeg suger til mig hver eneste dag! Dette er derfor min første blog, og jeg glæder mig til at fortælle om min oplevelse af en dag på blåvand fuglestation. 

Dagen startede for mig med en åbning af nettene til ringmærkning sammen med Samuel og Taïma, hvor vi var heldige at få en sangdrossel(Song thrush,Turdus philomelos) i nettet inden regnvejret skyllede over os. Efter genåbning af net, kiggede en enkelt gulbug(Icterine warbler, Hippolais icterina) og en fin lille sortmejse(Coal tit, Periparus ater) forbi. 

unnamed.jpgSortmejse(Coal tit, Periparus ater)

Det har været en stor dag for Samuels møl. Der sad så mange forskellige dyr i hans lyskasse, med skønheder iblandt. Vi fik taget billeder af 2 store snerresværmere(Bedstraw hawk moth, Hyles gallii), og en skinnende svingelugle(Gold spot moth, Plusia festucae):

image1_7.jpegBedstraw hawk moth, Hyles gallii

08.08.2021_Blavand_Denmark_76.JPGsvingelugle(Gold spot moth, Plusia festucae)


Resten af fuglestationens folk var nede og lave morgenobs, hvor regnvejret rykkede dem ned i sabinebunkeren. I dag var lidt mere stille end de tidligere dage, men der blev alligevel set nogle ret fede arter såsom dværgryle(Calidris minuta), brushane(Philomachus pugnax) og sortterne(Chlidonias niger).

Linket til observationerne: Dagens observationer

John Frikke kom forbi og deltog i sidste del af observationen. Som en dejlig overraskelse havde han også taget kage med til hele banden, hvilket vi er meget taknemmelige for!

Ringmærkning:

  • 1 Sangdrossel
  • 1 Gulbug
  • 1 Sortmejse

I alt: 3 nye fugle

Folk på stationen: Samuel Perfect, Taïma Lorentzen, Jonas Pedersen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg, Michaela Berdougo , Sébastien Delaëre, Sebastian Thorup Hansen.

Endnu en god dag med mange vadere!

lørdag 7. august 2021
Igen var dagen i dag spækket med fede vadefugle som strandhjejler, små kobbersnepper, krumnæbbede ryler, islandske ryler og stenvendere. Ringmærkningen bød bla. på gulbug og sangdrossel.
af Sebastian Thorup Hansen

Nå, så blev det endelig min tur til at skrive mit første blogindlæg for blåvand fuglestation. Da jeg skal være på stationen de næste 3 måneder, kan jeg lige starte med en kort introduktion af mig selv. Jeg hedder Sebastian og er 19 år gammel. Dette er mit første ophold på en fuglestation, og jeg skal være her som observatør sammen Jonas hele efteråret. Det bliver mega godt!

Dagen i dag startede for mit vedkomne ude på hukket sammen med Jonas, Lise og Isabel. Her var der et kæmpe ryk-ind af vadere, som underholdte de 4 timer vi observerede i i dag. Ligesom dagen i går bestod vaderne i høj grad af arter som islandsk ryle (Calidris canutus), lille kobbersneppe (Limosa lapponica) og almindelig ryle (Calidris alpina). Dog havde vi i dag en del flere strandhjejler  (Pluvialis squatarola), hvilket altid er en fed fugl at se. 

thumbnail_774A4073.jpg

Strandskader og islandske ryler. Foto af STH

Af de lidt mere bemærkelsesværdige observationer i dag kan nævnes bla. krumnæbbet ryle (Calidris ferruginea), sortterne (Chlidonias niger) og den langtidsstationære storkjove (Stercorarius skua).

thumbnail_774A4126.jpg

Sortterne. Foto af STH

Dagens observationer kan ses her: 

Dagens observationer

Hele det fantastiske vadefugletræk i Blåvand har virkelig været en skuljt diamant for mig, da jeg aldrig rigtig har gjort mig nogle specielle tanker om det. Det har disse dage dog ændret gevaldigt på. At se hundredevis af smukke vadefugle hamre igennem langs vandkanten er virkelig noget alle burde opleve.

Efter morgenobsen sluttede valgte de fleste (inklusiv mig selv) at indhente en smule søvn. Dette gav fornyet energi, og vi var derfor nogle stykker der tog på en eftermiddags tur i området. Jeg tog på stranden og mosen, og Jonas og Michaela tog til tre-master. Stranden gav okay med fugle, men ikke ligefrem mange. Jeg havde nemlig glemt at tjekke tidevandstabellen... Nå, men udbyttet lød på almindelig kjove (Stercorarius parasiticus), krumnæbbet ryle og nogle sortterner. Mosen gav blot en sivsanger (Acrocephalus schoenobaenus). Denne fik dog pulsen lidt op, da det jo netop er tid for vandsanger. Dette var dog kun en sivsanger. Vandsangeren må blive i morgen;)

thumbnail_774A4135.jpg

Krumnæbbede ryler. Foto af STH

Samuel kunne berette om en mosegris som først blev fundet død, hvorefter han kom tilbage nogle minutter senere til en hugorm der nu kunne nyde sin aftensmad. Dette kan ses nedenfor:

image1_4.jpeg

image2_3.jpeg

Fotos: Samuel

Her til aften sidder Samuel ude og obser det sidste, hvorefter vi alle snart smutter i seng, så vi er klar til i morgen. 

Ringmærkning:

  • 2 Havesanger
  • 1 Sangdrossel
  • 1 Gulbug
  • ¨1 Tornsanger

I alt: 5 nye fugle

- STH

Folk på stationen: Samuel Perfect, Taïma Lorentzen, Jonas Pedersen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg, Michaela , Sébastien Delaëre, Sebastian Thorup Hansen.

 

Stor Vadefugl dag !

fredag 6. august 2021
af Taïma

Godaften allesamen !

Det var en rolige dag på ringmærkning, mest af fanget fugle var Løvsanger og en Gulspurv til sidst. Næstem alle er 1k fugle, født i forår. 

Samuel fik nogle gode natsvarmer, 3 Pheosia tremula (swallow prominents). 

Efter vi lukket nettene, sagde Sébastien og jeg farvel til Andreas, han kommer tilbage næste uge men vi tag afsted mandag. Det er min sisdte blog, og jeg ønsker at sige mange tak til alle de hårdtarbejdende frivillige på station og Bent, det var en fantastiske sommer, og en fedt oplevlse til at lærne so meget fra alle jer. 

Efter taget vi alle til strand med Bent og til af følge ende af mornobs og håbede at se mange flot vadefugle i sommer dragt, vi blev ikke skuffede. På ende see vi Krikand, Bushane og Skovsneppe ! 

cdbc4ff5-56af-4958-8e36-6bb29d8db95e_1.JPG

fra vesntre til højre : Sebastian, Jonas, Samuel, Lise, Isabel, Taïma og Sébastien. Foto : Bent Jacobsen , 

I eftermiddag, taget Sébastien og jer til Ho bugt til at se Vadefugle. Det regnet meget men det var i højvande, også vadefugle kommer tæter på os, og vinde og regn bragt dem ned til vand. Vi set mere end 100 Lille kobbersneppe (Limosa lapponica) og omkring 100 Hjelje (Pluvialis apricaria), 32 Klyre (Recurvirostra avosetta), og flere Rødben (Tringa totanus), Storspove (Numenius arquata), et par Strandhjelje (Pluvialis squatarola), Gravand (Tadorna tadorna) og Strandskade (Haematopus ostralegus) . 

IMG_1939.jpg

Klyde , Foto: Taïma Lorentzen

Ringmærkning :

  • 1 Munk ( Blackcap, Sylvia atricapilla )
  • 1 Gærdesanger ( Lesser whitethroat, Sylvia curruca)
  • 1 Rødstjert ( Common redstart, Phoenicurus phoenicurus)
  • 2 Gulbug (Icterine warbler, Hyppolais icterina)
  • 3 Løvsanger (Willow warbler, Phylloscopus trochilus)
  • 1 Gulspurv ( Yellowhammer, Emberiza citrinella)

I alt : 9 nye fugle

Obsen(Jonas Pedersen):
Morgenobsen startede som den altid gjorde, med en skål havregryn og en lille gåtur ud til hukket. Obserholdet bestående af Andreas, Michaela, Sebastian og jeg var klar
Forventningerne var tårn tårnhøje for vejret så godt ud. Virkeligt godt ud og Andreas havde i en lille uge lovet guld og grønne skove på denne dag. Og han havde fuldstændig ret i hans spåelser
Vi vågnede til lyden af svaleklire og rødben der kaldte ude over fuglestationen, så kan det kun være godt!
Det var overskyet med en god vind fra sydøst og i perioden var der lidt småregn.
Vi startede i klitten på hukket og allerede fra starten lidt før solopgang kom der vadere, godt med vadere! Vi kunne hurtigt mærke at de dominerende arter idag skulle være almindelig ryle, islandsk ryle og lille kobbersneppe.
Der kom rigtigt rigtigt mange vadere i standartiden og da den var ovre havde vi massere af blod på tanden for flere. Så vi gik til stranden og startede en langvarig obs på en 8-9 timer.
Udover de talrige arter kom der også mange store præstekraver, så var der en masse af de virkelig fede arter bla over 20 krumnæbbet ryler, en dværgryle, brushane og godt med strandhjejler. Hold da k'ft en dag der bare fortsatte
De andre kom naturligvis også ud til stranden for at deltage i denne store dag og det var bare så fedt!
Ikke at forglemme havde vi også besøg af mange 1k rørhøge som var blevet blæst ud på havet af den stærke sydøstenvind samt nogle sortterner.
Dette bliver vidst en dag vi ikke glemmer før om lang lang tid.

Folk på stationen: Samuel Perfect, Taïma Lorentzen, Jonas Pedersen, Isabel Hunter, Bent Jakobsen, Andreas Pedersen, Lise Hykkelbjerg, Michaela , Sébastien Delaëre, Sebastian Thorup Hansen.

Se dagens observationer fra Blåvandshuk i DOFbasen her.

 

 

Lidt vadefugletræk og stadig nogle fugle i nettene

torsdag 5. august 2021
Okay tal af islandsk og almindelig ryle samt nogle kobbersnepper og strandhjejle. I ringmærkningen lugter det lidt af efterår med gråsisken, skovpiber og grå fluesnapper
af Jonas Pedersen

Ja godaften igen d'herrer og d'damer. Så er vi på pletten med dagens blogindlæg og der har da været noget idag.

Vejret var lav vind fra sydøst, men stadig forholdsvis overskyet og lidt køligere end forventet
20210805_081305.jpg

Obsen startede som sædvanligt og vi placerede os i klitterne og forventede med den nye sydøstenvind at der skulle komme et godt vadefugletræk. Der kom da nogle vadefugle, men ikke helt det forventede. Højdepunkterne var lidt gode blandflokke med bla stenvender, strandhjejle, lille kobbersneppe og selvfølgelig strandskader

774A3788.jpeg

Senere på dagen rastede en krumnæbbet ryle på stranden:

Unavngivet.png
Se dagens observationer på Dofbasen her:

Dagens observationer

I ringmærkning var der igen et nogenlunde influx af fugle med gærdesanger og løvsanger i spidse, nogle af de første sydtrækkende efterårsfugle
Se dagens ringmærkning her:

dagenmaerkning.png

Vi sagde jo desværre også farvel til Ole her i formiddags, det har været rigtigt hyggeligt og tak for de gode tælletips!
Om eftermiddagen gik den på et par gåture i mosen og på stranden hvor der blev tjekket tornskader, måger, terner og vadefugle.
774A3847.jpeg

20210805_163309.jpg

Vi fik også besøg af Hans Meltofte og hans hustru der medbragte lækker kage til kaffen, mange tak for det!

Folk på stationen: Samuel Perfect, Taïma Lorentzen, Jonas Pedersen, Ole Friis Larsen, Isabel Hunter, Bent Jakobsen, Andreas Pedersen, Lise Hykkelbjerg, Michaela Berdougo, Sebastian, Sebastian Thorup Hansen.


FORRIGE     1  |  ...  |  3  |  4  |  5  |  6  |  7  |  ...  |  23     NÆSTE