Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (59)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Rekorddag for toppet lappedykker og sneppefald i sommerhushaverne

torsdag 11. februar 2021
af Joshua Emil Haahr

Det blev en hel godkendt dag på Hukket og i resten af Blåvandsområdet.

IMG_9267_2.jpg
Lavvande fra morgenstunden.

Morgenobsen startede stille ud fra kl. 08.30 med små tal af de sædvandlig arter. Henad formiddagen accelererede trækket med en lind strøm af sydtrækkende andefugle og lappedykkere.

IMG_9265.jpg
Solen stod op.

Med -8 grader og ikke en sky på himlen blev det en kold fornøjelse, men hver gang jeg havde lyst til at gå hjem og spise frokost, kom der flere fugle over havet.

Efter næsten 5 timers obs, var mine tæer ved at falde af, så jeg afbrød tællingen kl. 13.15. De bedste træktal for dagen blev:

77 toppet lappedykker trk. syd
204 hvinand trk. syd

71 toppet skallesluger trk. syd

Mængden af toppet lappedykker på en dag blev således ny rekord for Hukket. Den tidligere rekord var med 67 sydtrækkende individer i 1967.

Efter den fine morgenobs, kørte Emma, David og jeg mod Skallingen. På vej derud kørte vi igennem sommerhusområdet i Blåvand by og Ho. Til vores overraskelse væltede det med skovsnepper i hver en have. Op til 15 individer blev set fouragerende i samme have med næbbene langt nede i sneen.

IMG_5346.jpg
De havde en fest.

IMG_5358.jpg
Mon de leder efter regnorme?

IMG_5360.jpg
De fløj konstant over de små veje.

Det var helt syrealistisk at se så mange skovsnepper i området. Vi kørte en lille tur rundt mellem sommerhusene og talte så mange vi kunne. Vi kom i alt op på omkring 130 skovsnepper i Blåvandsområdet, hvilket også er ny rekord for lokaliteterne Blåvand og Ho by.

IMG_5354.jpg
De var overralt i haverne og på folks terrasser.

IMG_5352.jpg
En flot men spøjls lille fugl.

IMG_5387.jpg
Med et langt næb.

Vi tjekkede Skallingen fra bil og omkring vogterhuset. Det gav omkring 115 pibeænder og en storspove, rødben og engpiber.

IMG_5400.jpg
En overflyvende storspove.

IMG_9270.jpg
Emma på en bakketop.

Alt i alt en meget fin dag.

Dagens træktal kan ses via DOFbasen her

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann, David Manstrup og undertegnede.

Frost og sol

onsdag 10. februar 2021
af Joshua Emil Haahr

Med forhåbninger om aktivitet på havet, gik jeg igen igen ud for at slå mit teleskop op på den høje klitrække ved Hukket. 

IMG_9258.jpg
Der er stadig lidt sne i klitterne.

Som så mange gange før, scannede jeg det blå hav for forbitrækkende fugle. Der var igen lavvande, så en del af de få fugle, som blev set kom på lang afstand. I flere minutter blev ikke én eneste fugl set. Af og til kom et på småflokke af sortænder og ederfugle, men antallet var meget beskedent i dag.

IMG_9257.jpg
Sol.

Som lyspunkt i en ellers stille morgen, trak i alt 32 hvinænder forbi mod syd og 2 bramgæs blev set rastende på stranden. 2 sangsvaner rastede langt ude på havet, og 3 toppet lappedykker trak syd. I alt blev 3 hedelærker hørt og set omkring Hukket, og det samme gjorde en tårnfalk som kom forbi.

IMG_9256.jpg
Lavvande.

Prisen til morgenens bedste fugl måtte kl. 09.17 gives til en nordtrækkende islom. Fuglen kom igen på lang afstand, men dens tydeligt store krop, lange fødder og tunge vingeslag var lige i skabet. Dét individ reddede en ellers stille, men solrig morgen i februar.

IMG_9263.jpg
Emma forsøger med brød at lokke mågerne ned til den nybyggede fælde.

Dagens tal for træktællingen kan ses vi DOFbasen her

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann og undertegnede.

Formentlig ny mærkeart for stationen

tirsdag 9. februar 2021
af Joshua Emil Haahr

Nettene blev sat op fra morgenstunden, og der blev smidt æbler ud til droslerne.

En del sjaggere og solsorte rastede i haven med de lokale rødhalse. Også to misteldrosler blev set under det lange net, men de ville ikke fanges.

IMG_5331.jpg
En af de lokale med ring på.

Det blev en stille dag i ringmærkningslaboratoriet med de sædvanlige arter som solsort, sjagger, bogfinke og grønirisk, men en enkelt fuglekonge gav lidt variation i artssammensætningen.

IMG_9197.jpg
Sjagger.

IMG_9188.jpg
Grønirisk.

En kort gåtur til stranden gav en overflyvende skærpiber, og en fouragerende almindelig ryle.

IMG_5314.jpg
Almindelig ryle i vinterdragt.

I går eftermiddag byggede Emma og jeg en mågefælde for at prøve lykken med de overflyvende sølvmåger. 

IMG_9190.jpg
Trælister, hønsetråd og snor. Der fodres med pølser, brød og solsikkefrø.

De fleste fugle skulle lige se fælden an med forsigtighed. Efterhånden blev småfuglene mere og mere nysgerrige, men mågerne holdte sig på lang afstand.

Efter mange timers venten, kom der endelig en sølvmåge forbi. Den gik en del runder om fælden for til sidst at hoppe ned til godbidderne. Straks var vi på pletten, og fuglen fik ring på. Fed art!

IMG_9241.jpg
En adult sølvmåge. Arten var ikke til at finde i systemet, så formentlig ny mærkeart for stationen.

Tal fra dagens ringmærkning:

ringmaerkning_d_9_feb_2021.jpg

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann og undertegnede.

Sne i luften og rådyr i haven

mandag 8. februar 2021
Snevejrsdag med -4 grader og haven fyldt med solsorte og sjaggere.
af Emma Engell Sohnemann

Det har sneet hele morgenen og formiddagen, så vi har haft få net åbne i haven, kun 42m i alt. 
Vi smed i dag solsikkefrø, æbler og kødpølse ud under nettene - dog gav det kun en lille håndfuld fugle.

IMG_9185.jpg
Endnu mere sne.

Solsortene jagter hinanden og sjaggerne jagter solsortene for at komme først til æblerne - så vi har dog aktivitet i haven, de vil bare ikke i nettene.

En enkelt sølvmåge smed sig i nettet, men undslap hurtigt igen - så vi har fået ekstra blod på tanden for at bygge en fælde til fangst af måger.

Nu sidder vi inde og jeg har bagt en chokoladekage med Daim :-) 
Det blev en kort blog idag, da mængden af fugle og ringmærkede fugle har været så få - men i skal da ikke snydes for lidt billeder af dem vi kiggede på.

IMG_4227.jpg
Bogfinke han 2k

IMG_4229.jpg
En genfanget 2k+ skovspurv, som blev mærket af Lisa Flam i oktober 2019

IMG_9178.jpg
Solsort 3k+ hun

IMG_9183.jpg
Sjagger 2k hun

IMG_4219.jpg
Et solsikkefrø-ædende-rådyr i haven

Dagens Ringmærkning:
ringmaerkning_d_8feb_2021.jpg

Folk på stationen:

Joshua Haahr og Emma Sohnemann


En råkold februardag

søndag 7. februar 2021
af Joshua Emil Haahr og Emma Engell Sohnemann

Det blev til en stille dag på Hukket med meget få fugle.

Emma og jeg vågnede udsovet kl. 07.32 og traskede ned i køkkenet for at lave blødkogt æg. Omkring en times tid senere, sad jeg atter med teleskopet slået ud og venstre hånd på kliktælleren. Havobsen skulle udføres.

IMG_9158.jpg

Der var meget lavvandet, så havfuglene kom langt ude. Dette gjorde det vanskeligt at skaffe præcise tal, og flere af fuglene blev kun set som ubestemte sorte prikker under horisonten.

IMG_9159.jpg
Der var sne på de store sandflader.

De første tal i bogen blev 6 hvinænder trækkende nord. Lidt småflokke af sortænder blev talt med kun 93 som dagstotal. Det blev til 12 fløjlsænder, som alle gik syd. I alt 9 skarver kom dryssende igennem morgenen, og det samme gjorde 4 hættemåger.

Kun 3 nordtrækkende rødlommer blev talt, men en del er sikkert blevet overset, da de kom langt ude. De sædvandlige nordgående ederfugle blev set med 15 stk. som sluttal. 2 skalleslugere kom trækkende mod syd, men forblev som toppet/stor, da de kom for langt ude.

En enkelt kaldende misteldrossel gik syd med 2 sjaggere.

De 4 hedelærker var igen på plads i klitterne, og gav mig sød musik i ørene gennem hele morgenen. Også en tårnfalk fouragerede på Hukket, men mere kunne jeg ikke presse ud af dagens obs.

IMG_9164.jpg
En gammel solsort han.

IMG_9172.jpg
Grønirisk, 2k han.

Ringmærkningen i dag blev til få netmeter i en vinterkold have, fyldt op med solsorte og sjaggere. 

Jeg (Emma) fodrede ligesom de andre dage med en masse brød, æbler og solsikkefrø.
Sjaggerne var svære at få fat på. Når de først var kommet i nettet, fandt de hurtigt ud igen og jeg missede derfor desværre en 3-4 stykker, som ikke fik ring på.

Det blev til en lille mængde fugle, der fik ring på med en enkelt sangdrossel og bogfinke, 6 nye solsorte og 4 nye sjaggere.

IMG_4205.jpg
Sangdrossel, 2k

IMG_4216.jpg
Sjagger, 2k

Tal fra dagens træktælling kan ses via DOFbasen her

Tal fra dagens ringmærkning:
ringmaerkning_d_7_feb_2021.jpg

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann og Joshua Emil Haahr 

Islom, solskinsvejr og -5 grader

lørdag 6. februar 2021
af Joshua Emil Haahr

I dag tog Emma og jeg på Hukket for at tælle træk.

Vi sad klar til at klikke kl. 08.40 med en skyfri himmel og kold vind fra øst. 

IMG_9153.jpg
En sprød udsigt.

Fra morgenstunden trak en del småflokke af skarver forbi Hukket. Dagens total blev i alt 60. Også 13 hættemåger og 14 bramgæs røg syd.

IMG_5192.jpg
Bramgæs i morgensolen.

På andefronten blev der talt 95 sortænder, 13 fløjlsænder, 16 ederfugle, 5 toppet skallesluger og 5 hvinænder gående syd. 

Der trak igen 18 storspover mod syd, og også 2 toppet lappedykker blev set gående nord. 

De 5 hedelærker var stadig på plads. 1 havørn og 1 dobbeltbekkasin blev set overflyvende omkring stationen. I klitterne kom 5 ravne forbi, og der var stadig en del drosler i krattene.

IMG_5221.jpg
Én af de fem ravne, som lige var forbi og vende på Hukket.

IMG_5237.jpg
Luftakrobatik.

Dagens fugl må gå til en islom, der trak syd hvorefter den gik til rast på langdistancen. Kæmpe krop og tunge vingeslag fjernede hurtigt vores tanke om der mon var tale om en rødlom. Vi tabte den til sidst af syne, da den gik ned mellem de store bølger i horisonten. 

Dagens tal fra morgenobsen kan ses via DOFbasen her

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann og undertegnede.

Mere returtræk på Hukket

fredag 5. februar 2021
af Joshua Emil Haahr

Her til morgen tog jeg på Hukket, imens Emma holdte skansen ved nettene i haven.

På grund af for god jazzmusik i radioen, startede jeg først morgenobsen ved en 09-tiden. De første trækfugle var 2 stk stor skallesluger (han og hun), som røg forbi inden jeg knap nok havde sat skopet op. Toppet skallesluger er langt den mest almindelige skallesluger på Hukket, så mon ikke dagens to fugle har søgt væk fra de frosne søer længere inde i landet.

IMG_9148.jpg
Det obligatoriske foto af udsigten fra obsposten.

IMG_5178.jpg
Fint morgenlys.

Ellers trak 135 sortænder og 7 fløjlsænder mod syd. I samme retning blev arter som ederfugl og kortnæbbet gås også set. Kun 6 rødlommer blev talt. Ude omkring vindmøllerne fløj to flokke af storspover mod syd (3+32), hvilket var lidt uventet. 

IMG_9146.jpg
Storspover på langdistancen.

Der var igen lidt returtræk af sjagger og sangdrossel, som fløj syd sammen med et par solsorte. En enkelt rødhals trak ud over havet og forsatte mod sydvest. 

5 af gårsdagens 11 hedelærker fouragerede fortsat i klitterne omkring p-pladsen. Jeg havde også 2 agerhøns, som fløj forbi obsposten og landet i vegetationen længere mod syd. Igen i dag var der skovsneppe og vindrosler rastende omkring stationshaven.

IMG_5174.jpg
Agerhøns.

Ringmærkningen gav 8 nye fugle, herunder 6 vindrosler og 2 solsorte. I morges fouragerede et rådyr under det lange net i haven. Vi har nu sat en mågefælde op med kylling og pølser på stationens p-plads.

IMG_9141.jpg
Rådyr i færd med at gnaske lidt solsikkefrø.

Bjørn Frikke var et smut forbi i dag for at tjekke stranden for rav og måger.

IMG_9149.jpg
Solen forsøgte at kæmpe sig igennem skydækket.

Den næste uges tid melder fortsat om vind fra øst. Vi har brug for skift af vindretning, hvis Hukket skal give mere end i dag.

Dagens tal fra træktælling på Hukket kan ses via DOFbasen her:

Dagens tal fra ringmærkningen:

ringmaerkning_d_5_feb_2021.jpg

Folk på stationen:
Emma og undertegnede

Fem drosselarter på en dag

torsdag 4. februar 2021
af Joshua Emil Haahr

I dag var en fin dag med drosler i nettene og solskin reflekterende i den nyfaldne sne.

Emma og jeg åbnede net til solopgang og fodrede, som altid, nede under langnettet i haven. Først på morgenen mærkede vi nogle få indiver af lidt forskellige arter som grøniriskjernspurv og solsort blandet med lidt aflæsninger af bl.a. gærdesmutte og musvit.

IMG_8996.jpg
En 2k grønirisk hun.

IMG_9005.jpg
Jernspurv 2k+

IMG_8990.jpg
Den lokale gærdesmutte, som holder til i haven.

Efterhånden som formiddagen forløb, begyndte droslerne at give lyd fra sig i luften og fra grantoppene rundt om haven. Straks smed vi lyd af sang fra vindrossel, sjagger og misteldrossel på højtaleren for at lokke dem ned i nettene. Det resulterede hurtigt i nogle travle runder med fine mængder af hovedsagligt vindrosler i nettet. 4 sjaggere, 1 sangdrossel og 5 solsorte blev også en del af fangsten. Til vores overraskelse mærkede vi også 5 rødhalse i haven. I mange uger har det kun været de samme lokale rødhalse som vi genfanger, men en del må ha' trukket igennem i løbet af natten. På en strandtur i eftermiddags så også en utrækkende rødhals, sangdrossel og vindrossel, der alle bare fortsatte ud over vandet.

IMG_8983.jpg
Én af de mange vindrosler som vi fangede i dag.

IMG_20210204_105157.jpg
Her et billede af undervingen. Foto: Jesper Johannes Madsen.

IMG_9051.jpg
En 2k sangdrossel.

IMG_9086.jpg
En 2k sjagger. Fældningsgrænsen ses i de store dækfjer med de mørke, gamle fjer inderst og de rødbrune, yngre fjer yderst med lyse spidser.

I løbet af eftermiddagen fangede vi også en misteldrossel, hvilket Emma og jeg aldrig havde haft i hånden før. Fed overraskelse!

IMG_9100.jpg
En 2k misteldrossel. Bemærk de brede brystpletter, lys ansigtstegning og en kraftigt bygget fugl.

IMG_20210204_112743.jpg
Der plukkes.

IMG_20210204_101439.jpg
Der er efterhånden faldet en del sne herude.

IMG_20210204_101443.jpg
Landskabet ændrer udtryk med så meget hvidt i klitterne.

Jesper tog ud for at kratluske, og fandt bl.a. 11 rastende hedelærker ved en af bunkerne på hukket. De fouragerede og fløj skiftevis kaldende frem og tilbage i området. Derudover kan der berettes om en del overflyvende dobbeltbekkasin og skovsnepper omkring stationen. En havørn rastede på en klittop, og en hun-farvet blå kærhøg fouragerede også i området.

IMG_20210204_104942.jpg
En af de 11 fouragerende hedelærker. Foto: Jesper Johannes Madsen.

Her den anden dag aflæste Jesper en sølvmåge på stranden, som viste sig at være fra det nordvestlige Rusland. Den var 14 år og 6 måneder gammel, og blev først ringmærket 1.802 kilometer fra Blåvandshuk.

IMG_20210131_094906_HVID_KV00.jpg
En sølvmåge med russisk ring på.

Skaermbillede_2021-02-04_kl._17.35.04.png
Et kort med ringmærkningsstedet i Kandalaksjabugten og aflæsningsstedet på Hukket.

I løbet af eftermiddagen tog Sofie, Else og Jesper afsked med os for at drage tilbage til hhv. Kolding og København. Det har været nogle super hyggelige dage med godt selskab på stationen. Vi ses forhåbentlig snart igen!

Tak fordi du har brugt din tid på at læse med på dagens blog.

IMG_9138.jpg
Solskin og sne på stranden.

Dagens tal fra ringmærkning:

ring_d_4_Feb2021.jpg

Folk på stationen:
Else, Sofie, Emma, Jesper og undertegnede.

Snevejr

onsdag 3. februar 2021
af Joshua Emil Haahr

Nu er Emma og jeg tilbage på stationen fra en flot vandretur i Mols Bjerge.

Vi besluttede at åbne net fra morgenstunden for at prøve lykken. Henad formiddagen begyndte det at sne, så vi gik oftere på runde end normalt. Småfuglene ville ned og spise solsikkefrø, så der var lidt liv i haven. 

IMG_8977.jpg
Der faldt en del sne i dag.

IMG_8978.jpg
Flot vejr! 

IMG_20210203_121058.jpg

Det var hovedsagligt aflæsninger som sad i nettene, men et par solsorte og en bogfinke fik ring på.

IMG_8944.jpg
En bogfinke 3k+ han.

IMG_8972.jpg
En solsort 2k han, der så småt er begyndt at få helt orange næb.

IMG_8953.jpg
Her en gammel solsort 3k+ han.

IMG_8954.jpg
En 2k blåmejse.

Ringmærkningen sluttede ved en 11-tiden, da det sneede for meget og fordi aktiviteten var for lav. Fra stuevinduet blev en enkelt havørn og en skovsneppe set kæmpende i snevejret.

IMG_8975.jpg
Det er fedt at kunne holde øje med det lange net inde fra huset.

IMG_8973.jpg

IMG_20210203_121439.jpg
Allerede kort efter at nettene blev lukket, var de helt sneet til.

Jesper Johannes Madsen og hans hustru Else og datter Sofie bor også på stationen for tiden. Det er vildt hyggeligt med lidt selskab, og hold op hvor er det bare en sød familie! Sofie og Else har fundet et par ret store ravklumper på stranden. Nu skal Emma og jeg ind og handle om lidt, efter det sidste ringmærkningsdata er tastet ind. 

Dagens tal fra ringmærkningen:
ringmaerkning_d_3_feb_2021.jpg

Folk på stationen:
Else, Sofie, Emma, Jesper og undertegnede.

Ringmærkning på en frostklar morgen

torsdag 28. januar 2021
af Joshua Emil Haahr

Det var en råkold, men smuk morgen jeg traskede op af sengen og ud for at åbne net. De var stadig frosne, så det var ikke helt let at få dem sat op. Jeg smed en god sjat solsikkefrø ud på netbanerne og skruede godt op for højtaleren. Sang fra grønirisk, bogfinke og gulspurv skar gennem den sprøde morgenluft.

IMG_8814.jpg
Er det solen eller månen man kan se?

IMG_8815.jpg
Flot himmel.

Efter at nettene blev sat op, var der lige tid nok til en hurtig kop kaffe. Det varede ikke længe før den første fugl hang og dinglede derude. De første par timer blev det hovedsagligt til genfangster af hele 3 rødhalse, 1 jernspurv og 1 solsort.

IMG_8832.jpg
En jernspurv 2k, altså født sidste år.

IMG_8841.jpg
En gammel solsort 3k+ hun.

Senere på formiddagen kom nye fugle til haven. En del gulspurve sad i toppen af grantræerne, men de ville ikke ned til nettene. Også sjagger og nordlig/lille gråsisken blev hørt overflyvende her til morgen. Jeg ringmærkede yderligere 2 grønirisk og 1 bogfinke, men lige før middagstid var der stort set ingen aktivitet i luften, så jeg lukkede net kl. 11.30.

IMG_8866.jpg
En 3k+ grønirisk han.

IMG_8858.jpg
En 3k+ bogfinke han.

Inden jeg gik indenfor i varmen, kom Frederik Johansen forbi for at sige hej. Han var på Hukket her til morgen med sin far for at tjekke ænder og måger og for at teste noget nyt lytteudstyr. Det var rart at se den dreng igen, og lige catche op på løst og fast. Frederik har haft noget af et 2020 med mange sjældne fund af bl.a. buskrørsanger, ørnevåge, tajgapiber og toplærke.

Her til eftermiddag kom David Manstrup også forbi, og nu er han ude for at tjekke måger på stranden. Mon han finder noget spændende?

I morgen holder jeg en lille pause fra blåvand for at vandre i Mols Bjerge, men jeg er stærkt tilbage allerede i starten af næste uge.

Dagens tal fra ringmærkning i stationshaven:

ringmaerkning_d_28.01.2021.jpg

Folk på stationen:
David Manstrup og undertegnede.


FORRIGE     1  |  ...  |  82  |  83  |  84  |  85  |  86  |  ...  |  199     NÆSTE