Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (65)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Østenvinden gav heller ikke meget i dag

onsdag 28. august 2019
Vejrskifte i morgen.
af Michael Brunhøj Hansen, Lisa Flam

Trækket blev heller ikke til noget særligt i dag. Landsvalerne strømmede fortsat mod syd i tusindvis, men der var nærmest ingen bysvaler eller digesvaler i mellem dem. Der trak dobbelt så mange gule vipstjerter og skovpibere ift. i går, men disse tal er heller ikke imponerende. Der kom også bemærkelsesværdigt få rovfugle: 1 ung rørhøg trak ud om morgenen, og det blev den eneste sete hele dagen. Ellers trak der nogle tårnfalke; der var hverken våger, glenter, høge eller kærhøge i sigte, heller ikke på en 1½ times obs. på Fyrbakken først på eftermiddagen. Måske er de trukket højt i det varme, solrige vejr.

Der var lidt gang i vaderne, men det var omtrent samme billede som i går med storspover, islandske ryler, strandskader osv. Dagens fugl blev en sølvhejre der kom trækkende med 3 fiskehejrer; de landede og rastede i 20 minutter på stranden, som pga. meget lavvandet gik langt ud, inden de fortsatte mod syd. De ses ikke så almindeligt på Hukket.

Vi fik tillige et gensyn med de mange skarver vi så for snart nogle uger siden, omkring 4000, så stranden og revlerne var en overgang helt sorte.

Da der ikke meget at sige om i dag mht. trækket, vil vi se frem til i morgen hvor vejret nu skulle komme fra det vestlige hjørne. Muligvis kan der komme lidt regn i morgentimerne, men nogle prognoser har ingen regn; vinden skulle komme fra sydvest. Et sådan vejrskifte kunne bringe en sjælden fugl i nettene, så vi krydser fingre for en god dag.


Lisa Flam:

Another slow day, it was pretty warm at opening time, 5:45 and already 18 degrees. It gave me some time to compare between birds from the same species, for example, we had a Willow Warbler (løvsanger) that was very dark compared to the others, with a long brow (don't worry, definitely a Willow Warbler).

In total we had 26 new ringed birds and 4 recaptures from 11 species, all common: Garden Warbler (havesanger) (12), Pied Flycatcher (broget fluesnapper) (3) Blackbird (solsort) (2), Wren (gærdesmutte) (1) etc. Almost had a Great Spotted Woodpecker (stor flagspætte) but it managed to fly out of the net. That mad me REALLY sad at that moment, so let's hope I get another one soon.

I am amazed by the size of the Wren. Wing length is only 57 mm and it weighs 6 grams! Some of these tiny Wrens will migrate from Northern Scandinavia to Western Europe, about 3000 km, and I think that is impressive!! 

IMG 20190828 114352 287
1st year Wren, only 6 grams! Photo: Lisa Flam

So beside birds, I almost stepped on a Common Toad (skrubtudse), some butterflies that were resting on the ground (SO many are migrating now, it is just amazing having them fly around us all day), and even a catterpillar of a Goat Moth (pileborer/rodørm) that climbed on Michael's shoe!

20190828 112851Goat Moth catterpillar on Michael's shoe. Photo: Lisa Flam

Stille sydøstenvindsdag

tirsdag 27. august 2019
I morgen sidste dag med sydøstenvind for nu.
af Michael Brunhøj Hansen, Lisa Flam

Dagen i dag bød ikke på meget hvad angår trækfugle på trods af sydøstenvinden, så måske er det på tide med et lille vejrskifte. Svalerne begyndte så småt at trække da jeg ankom, og dagens total blev igen fircifret hvad denne art angår (over 2500). Der kom også halvstore flokke af bysvaler med op til ca. 50 fugle. Det er sjovt at se hvordan landsvalerne kommer trækkende mere roligt og i løse flokke mens de følger landskabet mod syd, evt. småfouragerende undervejs. Bysvalerne derimod kommer ofte i mere tætte flokke og trækker måske lidt højere og mere målrettet.

Vadertrækket var OK, men kunne være meget bedre i sydøstenvind. Strandskaderne har toppet nu, så vi kommer næppe til at se de helt store trækdage mere i år hvad disse angår. Der trækker fortsat en del storspover; vi havde fx en flok på 20. Der kommer efterhånden også flere dobbeltbekkasiner trækkende; disse synes, til forskel fra de øvrige vadefugle, at komme indtrækkende fra vest og fortsætte mod øst.

Bent sluttede sig også til den rolige morgenobs, og det er vist første gang vi egentligt har morgenobset sammen eftersom han mest har hjulpet ringmærkerne. Der kom ikke en eneste rørhøg, hvilket vi begge undrede os over, kun enkelte spurvehøge og nogle tårnfalke trak i løbet af morgenen.

Efter morgenobsen, der i dag sluttede kl. 10.15, gik vi hjem. Ikke længe efter, mens vi stod udenfor, kom der pludselig en trækkende fiskeørn mellem stationen og fyrtårnet, så det var ikke dårligt, men ellers kom der ikke noget resten af formiddagen. Ud på eftermiddagen gik jeg op på Fyrbakken. Her kom der endelig et par rørhøge, men ellers ikke meget andet i løbet af en times tid, hvilket var lettere skuffende.

For 3. dag i træk har militæret holdt øvelser, så det har ikke været muligt at nærstudere mågerne på stranden. Der står rigtigt mange af dem når nu hverken mennesker eller (løse) hunde kan forstyrre dem.

I morgen er det sidste dag i denne omgang med sydøstenvind og de varme temperaturer, for sidst på eftermiddagen skulle vinden efterhånden dreje om i sydvest, og det tyder nok på at der er en front på vej. Så vi håber at i morgen bliver en god afslutningen på en ellers tilfredsstillende sydøstenvindsperiode.


Lisa Flam:

Today got pretty hot, at around 9:00 it was already 21 degrees. We could definitely see the heat effect on the birds.
At 7:00 we had already ringed over 20 birds, we ringed the first Spotted Flycatchers since I have arrived and some more common species.

During the rest of the day it definitely slowed down, and the total number for today is 39 new ringed birds and 2 recaptures from 15 species.

The slow days with a good variety of birds, in my opinion, are really usful for all ringers, specially at a new country, like myself. I had time to read and compare the information to the bird I was holding. Some birds are more difficult to age and sex than others, so having a closer look is not always a bad idea.

Hoping for the weather to cool down a bit in the next few days, I feel like Israeli summer weather is following me and I don't think I like it! 
 20190824 094253Let's play a game - could you tell me this Wren's age? Photo: Lisa Flam

20190825 102531Second round: Who could tell me (If possible) the sex of this 1st year Pied Flycatcher? Post your answer on Facebook! Photo: Lisa Flam

Rigtig god dag i Blåvand

mandag 26. august 2019
Særligt for ringmærkere.
af Michael Brunhøj Hansen, Lisa Flam

I sydøstenvind kan det næsten kun blive godt ved Blåvandshuk, og det blev det også i dag med flere spændende arter. Morgenobsen lagde ud med en mulig hortulan der trak ind fra havet, men ellers skete der ikke så meget andet. Landsvalerne begyndte efterhånden at komme i flokke, og der kom skovpibere og gule vipstjerter. Omkring halv otte blev jeg kontaktet over radioen om at de havde fanget hvad jeg først hørte som nordsanger, så jeg pakkede mit grej sammen meget hurtigt og skyndte mig tilbage til stationen. Her fik jeg dog at vide at det "blot" var en lundsanger (jf. forneden), men det var ikke desto mindre en ny art for mig, så jeg var godt tilfreds.

Efter at fuglen var blevet sat fri igen, gik jeg tilbage og obsede videre. Der skete ikke meget yderligere. Der kom et par unge rørhøge og enkelte spurvehøge, svalerne trak fortsat i et ret stort antal, og ude over vandet trak der strandskader, islandske ryler og storspover forbi med jævne mellemrum. Ud på formiddagen gik trækket dog lidt i stå, så jeg valgte at gå hjem lidt skuffet over det lave antal rovfugle.

Nettene var stadig åbne, så jeg tog et par runder med Lisa og Bent. Her i overtiden blev der fanget en fin vendehals (se forneden). Mens vi gik rundt i haverne og hængte ud på gårdspladsen ved stationen, begyndte der dog at komme nogle interessante rovfugle. Først en hvepsevåge, så flere rørhøge hvoraf én var en gammel hun (ellers var det ungfugle), og under en runde i fyrhaven blev vi kontaktet af Bent der meldte to glenter ud over fyret. Vi fik dem ikke at se ordentligt, men det drejede sig om en sort glente og en rød glente. Lisa sagde at den sorte glente var uinteressant da der er så mange af dem i Israel, og at hun hellere ville se rød glente som er meget sjælden dér. Den får hun sikkert snart at se.

Vejret for i morgen ligner omtrent det samme som i dag, dog kunne der måske komme en (torden)byge om eftermiddagen, og det skulle ikke blive helt så varmt som i dag. Vi ser altså frem til atter en god dag med gode fugle, både på træk og i nettene.


Lisa Flam:

Today like all days started by opening the nets before sunrise. Most days we go out an hour after opening the nets to get the birds; today it took less than 45 minutes to understand this is going to be a busy day. By 08:00 we had already ringed 29 birds, more than yesterdays total.

It was a busy day with 56 birds from 16 species, including some common and some surpises - 3 species of Tits (Coal. Blue and Crested), Pied Flycatcher (6), Garden Warbler (18), Wryneck (1) etc. But let's not forget the Greenish Warbler. 

While I was taking out a Garden Warbler from the net, Bent came over with a small warbler with a bar on its wing. I took one look and opened my eyes wide - "NO WAY! GREENISH WARBLER!". We were still hoping for an Arctic Warbler but wing length didn't match - I was still really excited.

It didn't weigh much and had just a tiny bit of fat, so maybe it will still be around here for the next few days, who knows?

amen 0690
Greenish Warbler, young. Photo: Lisa Flam

Thanks to the nice weather and the birds that were still migrating we kept the nets open a bit longer, and good thing we did! We caught a Wryneck!

It's amazing seeing its neck constantly moving around from side to side looking as "snaky" as possible. I think this bird might be one of the most interesting birds to see in the hand due to its incredible behavior that may be missed while observing out in nature. 

vendehalsDagens vendehals var formentligt også en ungfugl, men det blev aldrig helt opklaret. Vi kunne få den til at vende halsen ved at føre en finger omkring dens hoved; det ses dog ikke så godt på billedet hér. Foto: Michael Brunhøj Hansen

Fortsat østenvind - nu med fugle

søndag 25. august 2019
Flere gode arter på en lang dag.
af Michael Brunhøj Hansen, Lisa Flam

(Nederst har ringmærkeren Lisa Flam skrevet om dagens ringmærkning på engelsk.)

Der var ingen tåge i dag, så jeg gik forventningsfuld ud til den høje bunker for at få overblikket til begge sider. Jeg tog i dag for første gang alene fra stationen, og jeg frygtede lidt at jeg også skulle stå alene i østenvind med evt. uoverskueligt mange fugle. Heldigvis kom der et par stykker lidt efter der kunne meddele fugle til mig mens jeg bl.a. fokuserede på at tælle svaler. Trækket blev godt med flere fine fugle. Af vadefugle kom der dog ikke mange, ca. 130 strandskader og islandske ryler, omkring 40 storspover og et par dobbeltbekkasiner. Dagens vadefugl var dog 3 klyder der kom trækkende, og de ses ikke så almindeligt her. Muligvis har vi dog overset flere vadere da vi også skulle holde øje med baglandet.

Inde over land kom rovfuglene hovedsagligt. Der kom flere rørhøge som alle var unge (12), spurvehøge (11), tårnfalke (9), musvåger (8), fiskeørne (2) og sidst, men ikke mindst, en fin gammel han af steppehøg! Den blev opdaget mod nord trækkende lavt mellem klitterne lidt vest for Mammutbunkeren. Den trak så ud mod kysten og kom over skuret hvorefter den fortsatte over havet og mod sydvest. En finne ved navn Heikki fik taget fine billeder. Ole Göller m.fl., der stod på Fyrbakken i baggrunden, fik den også at se da vi meldte den over radionen, dog først da den var nået ud over havet. Siden det lignede at nogle af de trækkende rovfugle der trak ud over havet, syntes at komme tilbage igen efter nogen tid, var det svært at bedømme det egentlige træktal, så det er muligt at der er trukket flere fugle end det nævnte.

Herudover trak der også småfugle, særligt landsvaler (3510) og bysvaler (280) samt skovpibere (85), og de gule vipstjerters træk er ligeledes begyndt (49). Der kom også en enkelt almindelig kjove trækkende mod syd.

Allerede inden middag var alle de få fremmødte gået hjem, så jeg stod af uransaglige årsager helt alene en søndag middag og eftermiddag i sydøstenvind på Blåvandshuk hvor fiskeørne, rørhøge, tårnfalke, spurvehøge, musvåger m.m. trak henover mig. Måske var folk i stedet taget til Ballum Sluse for at se sort stork, aftenfalk og sortvinget braksvale.

Militæret holdt desuden en øvelse i dag, så der lød nogle salver inde fra området; det forstyrrede dog tilsyneladende ikke fuglene og trækket. En vagt i tårnet havde også teleskop, men det var næppe for at kigge på fugle. Han havde det dog ikke længe, for snart faldt både teleskop og stativ over rækværket og blev vistnok totalsmadret da det på vej ned i hybenkrattet ramte siden af tårnet hårdt.

I morgen kommer vinden fortsat fra det østlige hjørne, så vi skulle gerne få et fint træk som i dag. For ringmærkernes vedkommende måtte det godt blive bedre, måske med en efterhånden længe ventet og mange gange nævnt høgesanger.


Lisa Flam:

We were expecting a really good ringing day with many birds, but in the end it was pretty slow. Iben Hove Sørenses joined me today as well, she is an amazing ringer with lots of knowledge to share. We had in total 19 new ringed birds, 6 recaptures, from 11 species, mostly common, for instance Pied Flycatcher (broget fluesnapper), Yellowhammer (gulspurv), Chaffinch (bogfinke) etc.

There were some suprises, a Tree Pipit (skovpiber), that was ringed in the station 1 year ago as a juvenile, was recaptured today as an adult!

We also had 2 Crested Tits (topmejser) in the net that had already been ringed together in the past. Looking up the data I found out they were caught together last June, and have been caught since a few times, always together. They were both young birds; my guess is that they hatched from the same nest and have been together since. That was really moving for me realising they have been spending the last months with each other. We of course released them at the same time and watched them fly off to the same tree together. 

20190825 093655Crested Tits, maybe brother and sister?  Photo: Lisa Flam

And last but not least we had a suprise! A rare bird in Israel and in the station (last time it was ringed here in Blåvand was 2014!!), a young Grasshopper Warbler! That was really exciting for me finding it in the net due to the fact that at this time of the day we were catching only Garden Warblers and I was expecting it to be the same.

20190825 084917Grasshopper Warbler, first in 5 years! Photo: Lisa Flam

Østenvind og tåge

lørdag 24. august 2019
Ikke mange trækfugle.
af Michael Brunhøj Hansen

Så kom der endelig østenvind; desværre begyndte dagen meget tåget da det var næsten vindstille, så morgenobsen blev ikke til noget lige med det samme. Jeg gik en kort tur i klitterne og på stranden, men så ikke noget særligt; Alex Rosendal kom ned på stranden og blev der, men jeg valgte at gå hjem igen og vente på lidt opklaring.

Flere dukkede op i løbet af morgenen for at se trækket, her iblandt bl.a. Helge, Bo, Eva og Ole Göller; Iben Hove Sørensen kom også og skal overnatte til i morgen. Ole Friis' tid på stationen endte til gengæld i dag efter tre uger, og hans tilstedeværelse og billeder vil blive savnet, så der kommer nok ikke mange vadefuglebilleder og lignende den kommende tid. Alex Rosendal forlod ligeledes stationen i løbet af dagen, så vi er nu kun tre personer på plads. 

Da morgenobsen blev udsat, brugte jeg noget af tiden på at gå en runde med Lisa og Iben, og jeg fik lov til at holde nogle af fuglene og sætte dem fri. I dag røg ca. 30 fugle i nettene, bl.a. fuglekonge, jernspurv, gulspurv, havesanger, munk, løvsanger, tornsanger og skovspurv. Fuglekongen var en genfangst; den var blevet ringmærket i juli måned som en ungfugl der ikke kunne kønsbestemmes, men nu hvor den havde fældet, kunne det konstateres at der var tale om en han. Den vejede kun 6 gram og havde ikke noget fedt på kroppen. Der blev herudover fanget 3 unge skovspurve sammen, og de blev også sat fri sammen igen. Efter jeg var gået, havde de nær jokket på en hugorm i haven ved fyret, en slange som de ellers ikke troede de ville få at se så let her.

lille bitte fuglekongeEn lille bitte fuglekonge på 6 gram der blev ringmærket som ungfugl tidligere i år, kunne i dag bestemmes til at være en han. Foto: Lisa Flam.

Tågen lettede endelig ved 9-tiden, og så gik Alex (som i mellemtiden var kommet tilbage på stationen) og jeg ud for at se om der skete noget; Henrik Brandt sluttede sig til os kort efter. Vi stod i dag på fyrrebakken for også at have udsigt over baglandet. Ret hurtigt kom der flere skovpibere og et par gule vipstjerter, men stort set kun i begyndelsen; de har måske rastet og ventet på at tågen lettede. Der var også kommet godt gang i svalerne, særligt landsvalerne, som vi havde mindst 550 af i dag. Snart kom der en ung rørhøg, og en lidt aparteudseende hvepsevåge kom også frem. Men ca. en time efter skete der meget lidt hvad fugletræk angår, pånær at der fortsat trak ca. 200 landsvaler i timen. Over vand var der heller ikke mange fugle. Ikke mere end 60 strandskader blev det til, 3 rødstrubede lommer, et par spover, et par små kobbersnepper og et par islandske ryler, så det var lidt tamt.

Mens vi sad og ventede på fugle, løb der pludselig en halsbåndmus over stien, og lidt efter kom der en brud. Der gik ikke lang tid før bruden dukkede op igen, nu med en mus i munden - dog lignede det ikke halsbåndmusen, så den slap nok levende fra den.

Kort før middag gav vi efterhånden op og gik hjem, og dagens fugl forblev hvepsevågen.

Da alle var taget hjem og vi kun var tre tilbage, tog vi om eftermiddagen en lille tur rundt omkring da Lisa gerne ville udforske områderne lidt. Først tog vi til Nyeng hvor der som sædvanligt var mange vadefugle; herudover fik vi set bl.a. 4 skestorke, 3 rørhøge, 3 tårnfalke og 1 havørn. Herefter kørte vi ud på Skallingen. Der var ikke mange fugle, men det blev til et par rørhøge mere, og på en tue sad der en ung lærkefalk (der i første omgang lignede en dværgfalk), så det var meget fint. Vi fik en melding om at der var set sort stork flyve væk på Fanø, så vi holdt øjnene godt åbne; vi så dog ingen, men måske bliver det til noget i morgen!

Østenvinden ser ud til at fortsætte i nogle dage endnu, og det plejer at love godt. I morgen tidlig skulle det også blæse lidt mere, omkring 5 m/s, så det bliver forhåbentligt ikke tåget. Dette skulle gerne give nogle flere trækfugle end vi havde i dag, og ringmærkerne får formodentligt også fanget en del fugle. Jeg har sagt det før, men nu må den høgesanger godt snart blive fanget!

Strandskaderne slår til igen

fredag 23. august 2019
Igen fircifret antal strandskader; i morgen sydøstenvind.
af Michael Brunhøj Hansen

Vi var hele fem mand til morgenobsen (Alex Rosendal ankom sent i går aftes), så vi var godt dækket ind til de i første omgang få trækkende fugle der kom. Trækket var ligesom i går ikke noget at skrive hjem om med bl.a. omkring 200 strandskader, flere terner (hovedsagligt fjordterner) mens resten (samme vaderarter som i går) var i småtingsafdelingen. Om eftermiddagen derimod kom der godt gang i trækket. Vinden var nemlig taget noget af, solen var kommet frem og det var blevet noget lunere.

Fra ankomsten kvart i to var der allerede flere trækkende strandskader i strandkanten hvor jeg valgte at slå mig ned. I den første time kom der over 400 vadere hvoraf langt de fleste også var strandskader. Mens jeg sad der, kom der tillige en flot gammel almindelig kjove lige over hovedet på mig. Ole og Alex ankom lidt senere, men her havde trækket tabt pusten noget. Ikke desto mindre nåede vi først på aftenen 1008 strandskader hvoraf mindst 40 var ungfugle, og der kom endnu en almindelig kjove forbitrækkende. Vi havde også vores første unge krumnæbbede ryle fouragende tæt på os. Vi endte således på ca. 1500 vadere i dag hvoraf de 1218 var strandskader; mange af dem var måske blevet standset af gårsdagens regn mod nord hvor der så har været en lille ophobning af fuglene.

fredag Strandskade a 00001De unge Strandskader skiller sig ud fra de voksne ved at have mørk spids på næbbet. Foto: Ole Friis Larsen

Der var omtrent ligeså mange fugle i nettene i dag som i går, men flere af dem var genfangster af fugle, så kun 6 blev ringmærket. Én af de genfangne fugle var en ung solsort som havde taget hele 4 gram på; en genfangst af en ung rødhals viste sig også at have taget lidt på.

Vi har store forventninger til i morgen når vi får svag til jævn sydøstenvind. Dette skulle gerne give mange trækfugle, både til havs og til lands, så vi skal have øjnene rettet i alle retninger og være vågne. Over vand kommer der forhåbentligt masser af vadefugle, og over land måtte der gerne komme nogle gode rovfugle samt nogle småfugle trækkende eller andet interessant; vi håber naturligvis også at der ryger et par spændende fugle i nettene i morgen.

fredag Krumnaebbet Ryle a 00001Krumnæbbede Ryler har vi ikke set mange af, men fredag eftermiddag ver der en ung fugl, som gjorde sig bemærket i flokken af Almindelige Ryler og Sandløbere med sin hvide overgump. Foto: Ole Friis Larsen

Intet spændende i dag

torsdag 22. august 2019
Blæst og atter blæst fra sydvest.
af Michael Brunhøj Hansen

I dag var vi tre mennesker på morgenobsen da Lars også deltog, og vi sad i "hullet" grundet blæsten. Trækket var roligt med bl.a. kun 87 strandskader, 54 store præstekraver, 48 storspover, 34 hjejler og sandløbere, 30 små kobbersnepper, 21 islandske ryler og 17 rødben. Der trak også tårnfalke og rørhøg. Henrik Brandt kom også og obsede i løbet af morgenen hvor der til sidst kom en storkjove som blev dagens fugl. På stranden stod der 3 kaspiske måger.

Lisa havde ikke nært så mange fugle som i går, kun omkring 20, heraf en fin topmejse. Til forskel fra i går hvor fuglene var i god kondition, havde fuglene, bemærkelsesværdigt nok, ikke noget sul på kroppen i dag!

topmejseFin topmejse i solopgangslys. Foto: Lisa Flam

Om eftermiddagen gik jeg på stranden for at se træk. Der kom ikke en eneste strandskade i de over tre timer jeg sad der. Det skyldtes muligvis et langvarigt regnvejr der strakte sig tværs over Jylland fra Ringkøbing Fjord. Der trak enkelte andre vadere så som storspove, lille kobbersneppe og islandsk ryle; desuden kom der en del terner der virkede trækkende.

I morgen bliver vejret meget lige som i dag med halvkraftig vind fra sydvest, så fuglesituationen for i morgen bliver nok den samme som i dag. Dette skulle være sidste dag dét vejr, for i weekenden og i begyndelsen af næste uge ser vinden endelig ud til at komme fra det øst- og sydøstlige hjørne.

Kjover og mange fugle i nettene

onsdag 21. august 2019
Også lille udflugt til Filsø.
af Michael Brunhøj Hansen

Så kom der endelig lidt fornyelse for både ringmærkere og observatører. Ude på morgenobsen havde vi ikke de store forventninger til trækket da vinden var i nordvest. Ikke desto mindre gik der ikke meget mere end fem minutter før der dukkede hele to almindelige kjover op, begge gamle fugle af hhv. lys og mørk fase. De rastede en overgang blandt mågerne før de forsøgte at jage dem (men det var vist snarere mågerne der fik jagtet dem); efter omkring 10 minutter trak de sammen mod syd. Der kom igen flere spover, både højt, lavt og inde over land. Pludselig hørte vi småspover, men vi kunne ikke lokalisere dem selvom lydniveauet var konstant; vi fandt så ud af at der stod to og kaldte oven på bunkeren ved skuret!

Onsdag A Kjove lys a 00001 01

Onsdag A Kjove mork b 00001Dagens to Almindelige Kjover dukkede op lige omkring solopgang. Flere arter af kjover findes både i lyse og mørke former. Almindelige Kjover flyver ofte falkeagtigt. Foto: Ole Friis Larsen

Lidt senere, lige inden en byge, lettede alle måger, terner og skarver pludselig fra stranden, og det kunne tyde på at der var noget grumt på vej. Der dukkede så en sydtrækkende kjove op lige i strandkanten i lav højde; den fik øje på en terne som den forsøgte at få et bytte fra. Vi opdagede ret hurtigt at den ikke mindede om de to almindelige kjover der trak tidligere. Denne virkede kraftigere med langsommere, mere måge- eller storkjoveagtige vingeslag; desuden var den mere tykmavet med tyngdepunktet på bugen samt mere bredvinget. Den var herudover helt mørk, og den havde ikke tydeligt forlængede halefjer. Efter nogle overvejelser kunne vi kun komme frem til at det var en (umoden?) mellemkjove, og så var dagen reddet!

Dagen var også reddet for Lisa der havde debut som ringmærker uden Manon, men fik dog hjælp af bl.a. Bent. I dag kom der overraskende mange fugle i nettene, nemlig over 55 fordelt på 13 arter, heriblandt fx skovpiber, musvit, blåmejse samt flere andre, også med nogle genfangster af fugle der allerede var blevet ringmærket i dag. Dagens fugl for Lisa var en ung rødhals som hun ikke har set før fordi de kun ser gamle rødhalse i Israel.

ung rodhalsSådan ser rødhalse ud i deres første fjerdragt før de lidt senere kan få lov til at leve op til deres navn. Foto: Lisa Flam

Eftersom rovternerne ikke vil komme til os, må vi jo tage hen til dem, så omkring middag tog Ole og jeg til Filsø for at finde de individer der er blevet set dér i de seneste dage. Da vi havde parkeret, fik vi dog fortalt af nogen at der også skulle være en thorshane. Det lød jo spændende, og lidt usædvanligt hvad tidspunktet angår, så vi gik ud til Langoddetårnet hvor vi mødte et par stykker der også kiggede efter den. Fuglen blev fundet lidt efter, men den var ret langt ude, så vi kunne ikke få bekræftet at det virkelig var en thorshane. Vi fik dog at vide at nogen havde set den tættere på i går, og at den skulle være god nok. Der blev taget flere billeder, og vi får forhåbentligt et endeligt svar snarest. Det ville i så fald være den anden nye art for mig i dag.

Da vi var kommet hjem var Filsø, tog vi på stranden fordi vinden var gået i sydvest. Det blev til over 250 strandskader, nogle rødben, stenvendere, spover, sandløbere og almindelige ryler. I alt blev det til ca. 550 vadere for hele dagen hvoraf størstedelen var 464 strandskader.

Lars Tom-Petersen ankom til stationen i dag og skal hjælpe med morgenobsen frem til på lørdag, og i morgen ankommer Alex Rosendal af samme grund; han skal også blive til i weekenden. Ole forlader ligeledes stationen i weekenden, så der bliver vist ret stille i næste uge.

I morgen fortsætter sydvestenvinden med op til 7-8 m/s, og det burde holde tørt. Vi forventer da et fint fugletræk, noget à la de forrige dages træk, og mon ikke også der går nogle fugle i nettene; høgesangeren må være lige på trapperne. 

Fin dag for ringmærkerne

tirsdag 20. august 2019
Afsked med Manon.
af Michael Brunhøj Hansen

Morgenen begyndte med tordenbyger i det fjerne der rykkede sig tættere på, så obsen blev afbrudt et par gange. Ikke desto mindre var vinden ikke så kraftig i dag, så vi havde en rimelig trækdag med lidt under 1000 vadere. Der kom flere strandskader ift. i går med knap 600 individer, og de islandske ryler – der var så godt som fraværende i går – var tilbage igen i dag med 147 styk. Stenvendere har der også været nok af, nemlig 72, hvilket er det hidtil højeste antal dette efterår. Modsat de islandske ryler trak kun 7 små kobbersnepper forbi. Det så et øjeblik ud til at trækket kunne blive lovende da der tidligt trak en uoverskuelig flok på ca. 70 fugle af 7 arter i forskellige aldre forbi (småspove, storspove, hvidklire, islandsk ryle, stenvender, stor præstekrave og strandskade), men det var falsk alarm, og trækket forblev rimelig overskueligt.

Tirsdag Stenvendere 00001En ung og en adult/voksen Stenvender sammen illustrerer vist fint deres forskellige dragter lige nu. Foto: Ole Friis Larsen

Vores ringmærkere havde endelig en god dag hvor flere fugle, over 22, røg i nettene. De forholdsvis mange fugle var sikkert kommet for at sige au revoir til Manon på hendes sidste dag her i Blåvand. Ved middagstid tog hun afsked med os for at drage til København hvor hun skal blive et par dage før hun rejser videre hjem til Frankrig. Hun vil blive savnet og vender forhåbentligt tilbage til Blåvand engang senere.

Sidst på eftermiddagen gik Ole og jeg nok en gang på stranden for at se noget træk og nogle måger. Det blev til 340 strandskader, nogle islandske ryler, store præstekraver, sandløbere, stenvendere og enkelte kobbersnepper. Et godt stykke mod nord var der opstandelse med mindst 1000 måger på himlen, og pludselig opdager vi en gammel havørn der svævede rundt og landede på stranden og i klitterne et par gange. Der har måske været et ådsel el. lign. der har tiltrukket den og evt. mågerne.

I morgen ser det ud til at vinden fra morgenstunden skal komme fra nordvest, og så kommer der sædvanligvis ikke mange trækfugle hvorfor vi formodentligt får en stille morgen. Om eftermiddagen skulle vinden imidlertid dreje om i sydvest igen, og så kan det være der kommer et lille eftermiddagsryk.

13000 strandskader rundet for dette efterår

mandag 19. august 2019
Det er over gennemsnittet for denne periode.
af Michael Brunhøj Hansen

Det blæser fortsat godt fra det sydvestlige hjørne, så vi havde atter placeret os i "hullet". Der var fra morgenstunden nogle tordenbyger i det fjerne, men de gik lige nøjagtigt uden om os; senere kom solen, og det blev ret lunt. Andreas er taget hjem, så det var kun Ole og jeg der morgenobsede. Det var en ikke specielt god morgenobs med kun omkring 300 vadere. Der var også en ændring i antallet af de enkelte arter. For eksempel var der i dag bemærkelsesværdigt få islandske ryler, men derimod et større antal små kobbersnepper; dette fik mig en overgang til at mistænke at vi forvekslede de to arter, men nej, der var flere kobbersnepper end islandske ryler i dag.

Mandag blandet flok 00001Blandede flokke af vadere kræver ofte hurtigt arbejde med identifikationen, men kan også være fine illustrationer på forskellige flyvemåder og individuelle størrelsesforhold. Her er det for eksempel tydeligt at se, at de to Småspover til højre i billedet ikke afviger meget i størrelse fra den Lille Kobbersneppe til venstre og Strandskaden. Foto: Ole Friis Larsen

Bent obsede om formiddagen, men han fik heller ikke set mange trækkende fugle, og Ole og jeg gik på stranden om eftermiddagen for at få nogle lidt højere tal og et par billeder til bloggen. I alt blev det dog kun til 281 strandskader, 66 store præstekraver, 60 små kobbersnepper og sandløbere, 50 islandske ryler, 42 almindelige ryler, 28 stenvendere, 19 storspover og 17 småspover. Det blev dog en relativt god strandhjejledag med 45 individer.

I den kraftige vind, og da vi efterhånden er ved at være på den tid af året, havde vi forventet nogle  kjover, men der kom ikke en eneste, og det lover ikke godt. Til gengæld har vi rundet mere end 13000 trækkende strandskader dette efterår hvilket er over gennemsnittet for denne periode, og det kunne tyde på en lille fremgang af arten.

Mandag Rodben a 00001En del vadefugle raster og fouragerer på stranden. Her en Rødben uden røde ben, fordi det er en ung fugl. Foto: Ole Friis Larsen

Vores to ringmærkere havde heller ikke en specielt god dag hvor de kun fik fanget to fugle: 1 havesanger blev ringmærket, og 1 dompap blev kontrolleret; sidstnævnte var blevet ringmærket i ungfugledragt tidligere i august, men pga. én enkelt udskiftet fjer der var rød, kunne man kønsbestemme fuglen til en han. I morgen er det desuden Manons sidste dag på stationen, så vi håber på at hun får nogle gode fugle i morgen, måske med en lille høgesanger i blandt.

Vejret i dag var præget af blæst og nogle byger, men i morgen skulle vinden løje noget af. Vinden vil fortsat komme fra sydvest, men senere gå over i vest; desuden skulle det holde tørt. Sydvestenvind er ikke dårligt for trækket, men der måtte godt snart komme en dag med noget sydøstenvind, og det kommer der måske i weekenden.


FORRIGE     1  |  ...  |  120  |  121  |  122  |  123  |  124  |  ...  |  199     NÆSTE