Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2020 (152)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)

Tak for denne gang

mandag 15. juni 2020
af Susanne Primdahl

Det var et helt fantastisk vejr at slutte både forårssæsonen og min periode som afløser for Morten.
Det har været skyfrit hele dagen, så solen havde frit slag og sendte hurtigt temperaturen i vejret. Det var 10 grader, da jeg åbnede nettene kl. 4.15, og da jeg lukkede 6 timer senere, var vi allerede på 20 grader.
Samtidig var der ikke meget vind (3-6 m/s østlig), så det blev varmt i fyrhaven.

Der var en del fugle i luften, men til at starte med gik ingen i nettene. Det ændrede sig heldigvis, og jeg synes, at 20 fugle ringmærket er fint på denne tid af året.
Det er fantastisk, at der kan blive ved med at komme nye Gråsiskner forbi. I dag blev 8 ringmærket, hvilket udgør 40% af dagen mærkninger. De øvrige mærkninger er fordelt på hele 9 arter, og det er den variation, der gør, at det aldrig bliver kedeligt.

Jeg har kun taget nogle få fuglebilleder i dag, og de er bestemt ikke vellykkede. I stedet for vil jeg vise et billede af fyret i dagens flotte morgenlys. Sådan en start på dagen kan kun give godt humør.

IMG 4912

Med det vil jeg sige mange tak for denne gang. Det har været en fornøjelse!

Dagens ringmærkninger:

Jernspurv 1, Rødhals 1, Solsort 1, Gulbug 1, Gærdesanger 2, Munk 2, Gransanger 1, Grønirisk 2, Lille Gråsisken 8, Gulspurv 1.

I alt 20 mærket.