Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (31)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Regnen stoppede ringmærkningen for tidligt

torsdag 11. juni 2020
af Susanne Primdahl

Jeg havde forestillet mig, at jeg ville få en lang, varm tørvejrsdag, men regnguderne ville det anderledes. Allerede da jeg stod op, viste radaren, at det ville blive en dag, hvor jeg skulle holde godt øje med bygerne.

Jeg var lidt forsigtig og åbnede kun de 15 af vores 22 net, så jeg hurtigere kunne lukke, når en byge meldte sin ankomst. Michael var stadig på stationen og kunne hjælpe, hvilket han også gjorde, da vi kl. 8 blev nødt til at klappe nettene sammen.

3 timer og 45 minutter er desværre ikke nok til at give en standardmærkning, men jeg synes faktisk, vi var heldige, at det blev til så lang tid. Bygerne frem til kl. 8 snittede kun lige hukket, så mængden af vand var ubetydelig for ringmærkningen.

Vinden kan jeg ikke klage over med 3-5 m/s fra nordøst, og temperaturen var behagelig på 13-14 grader. Tæt skydække men med god sigt.

Kun 8 fugle fik ring på, og dagen blev en fin illustration af, at det ikke altid er antallet af netmeter, der bestemmer antallet af fugle.
Stationshavens 127 netmeter fangede 1 Topmejse, mens fyrhavens 34 meter fangede resten. Faktisk kunne jeg have klaret fangsten i fyrhaven med to af nettene (17 meter) plus Helgolandrusen.

IMG 4857 red
Endnu en Karmindompap fik ring på, og igen i dag havde Michael for længst registreret den (eller måske en anden) syngende, før jeg pillede den ud af et net i fyrhaven.
Beklager, at den lige rystede på hovedet, da jeg tog billedet. :-)

Ringmærkede fugle i dag:

Gærdesanger 1, Munk 1, Topmejse 1, Lille Gråsisken 4, Karmindompap 1.

I alt 8 ringmærket og ingen genfangster aflæst.