Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2023 (187)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Stadig kraftig blæst

tirsdag 5. marts 2019
Lidt trækobservationer
af Bent Jakobsen

Kraftig vestlig vind, hvilket gjorde ringmærkning umulig. I stedet fandt vi lidt læ på sydhukket tog vi et lille stykke tid med træk.
Det blev dog ikke til alverden. En enkelt adult sule trak mod nord, 4 pibeænder trak syd og en 2K ride kom lige i strandkanten. Efter obsen sås desuden en adult.
Senere gik turen ad stranden til sabinebunkeren og gennem mosen hjem.
Stranden var fuldstændig spulet ren af højvandet i nat, der var oppe på 2,5 m over normalen, og havde stået helt op til klitfoden.
Den kraftige stormende kuling i nat havde væltet flagstangen i fyrhaven.
Mosen var utrolig fugletom. Ikke en gang en sortstrubet bynkefugl kunne findes.
Folk: Timothy MiCallef og Bent Jakobsen

Vaeltet flag. 20190305 091409

Foto: Bent Jakobsen