Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2021 (125)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)

Mange måger på stranden

mandag 11. februar 2019
En almindelig dag på kontoret
af Bent Jakobsen

En kraftig blæst fra nordvest betød at vandet var meget uroligt, og det var vanskeligt at se ænderne. Da der desuden ikke var mange skyer på himlen var lyset meget dårligt.
En enkelt sanglærke trak ud over havet og på stranden var der mange måger, især stormmåger som fouragere lige i strandkanten eller i brændingen nord for pælerækken. Det blev til ikke mindre end 500 og 3000 sølvmåger. En sølvmåge blev aflæst med gul VHNB, vist en gammel kending.
Ved Sabinebunkeren rastede 3 snespurve.
Mosen er meget tom for fugle i øjeblikket, men i læ af den store pilebusk ved Jordhulevej sad en musvåge og nød solens varme stråler.

Bent Jakobsen