Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (32)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Godt med vadere!

mandag 13. august 2018
Dagen overraskede positivt!
af David Manstrup

Vinden var i syd i dag, 5ms. Temperaturen lå en anelse højere end i går, på 18 grd. Der lå nogle mørke dunkle skyer både over land og over havet, så 3:8 lander vi på. Skyerne overtog himlen hurtigt, og der kom lidt regn i ny og næ. 20 km sigt.

Der var gode betingelser i dag for at se vadertræk. Vinden var i en sydlig retning, og der var overskyet med småregn, til at holde de højtflyvende vadere nede. Jeg sad alene i dag, og jeg følte mig dejligt veludhvilet, efter at have fået indhentet noget søvn i løbet af weekenden.
Trækket begyndte for alvor lige ved solopgang. Det første kvarter er sjældent særligt givende ved Blåvand. Solen skal lige nå at stå op, før vaderne rør på sig. Der kom spredte flokke med Islandske ryler og Almindelige ryler, men det var især en fornøjelse at se trækket af Strandhjejle, Hjejle og Stor Præstekrave. Ingen af arterne har der været noget særligt træk af i år. Men i dag kom der nogle gode flokke af alle 3 arter. Der var også lidt gode arter imellem - nævnes kan Krumnæbbet ryle og Brushane. 
Der var atter gang i Krikænderne, som nået at komme på 74 i løbet af morgenobsen. Relativt højt tal i august. Den 13 største august-forekomst nogensinde. 

Lidt uventede taget vinden i betragtning, kom der 6 Almindelige Kjover og 2 Storkjover. En af Storkjoverne jagtede en Sortand lavt over vandoverfladen. Der var fart over feltet, og Sortanden måtte i fuld fart dumbe ned under vandet for at undgå kjovens angreb. Den slap vist med livet i behold! 
Storkjove
Gårsdagens Storkjove som blev spottet fra mosen. Foto: Henrik Böhmer

Bent kom ud og ringmærkede. Han havde en meget stille morgen, da nettene kun producerede 2 fugle, i form af en Løvsanger og en Gulbug. 
Vi må håbe der snart sker lidt mere på ringmærkningsfronten. I morgen lover de svag nordenvind, hvilket måske kunne give lidt i nettene. Vi håber naturligvis på en Høgesanger!

David Manstrup/DMA