Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2019 (194)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)

Smuk start på december

fredag 1. december 2017
Smuk vinterstemning på Hukket.
af HKn

Vejr: DMI var gået i sort hertil morgen.... men pyt jeg kunne godt se det blev en flot dag alligevel... Vinden kom fra N-NØ ( ?) 3-5 m/s... Først skyet og så var der ellers fuld skrue på solen... 3-5/8. Sigt 10-25 km. En kølig nat hvor temperaturen var nede omkring minus 3-4 grader. I dagtimerne lå den på 0 til 3 grader plus.

1.dec. Blavand 01.12 2017 1. Henrik Knudsen

Så kan december ikke starte meget smukkere....I mens jeg nød solen kunne 8 ivrigt kæmpende Havlitter høres tæt på land... Foto: Henrik Knudsen.

En iskold morgen, som i løbet af dagen blev meget smuk og slet ikke så kold som temperaturen antydede... Jeg var ude det meste af dagen... jeg fik talt lidt måger og gået stranden godt igennem, faktisk i to omgange... militæret lukkede nemlig tidligt ned for deres øvelse, så Nordhukket og Mosen blev også tjekket. Lidt kuldetrækkende gæs i form af 180 Bramgæs og 12 Grågæs kunne ses og især høres da de forsvandt mod syd.. De seneste kolde dage havde heldigvis ikke fået taget livet af Gærdesmutterne..her kunne jeg tælle 16 fugle. Min ubetinget ynglingsfugl den Sortstrubede Bynkefugl kunne også nydes da der nord for Fyret sad en meget smuk han og nød morgensolen...

Blav 01.12 2017 111kopi

Næsten 100 Sandløber var i konstant bevægelse nede på stranden. Foto: Henrik Knudsen

I morgen skulle der komme et vejrskifte...vinteren skulle atter være lidt på retur....så må vi se om det bringer noget med sig.

HKn