Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Speed-ringing og sæsonens første sjagger
Ringmærkning:
Ligesom i går, lærte vi i dag at man aldrig helt kan regne med hvad, der vil være i nettene og hvor meget. Det startede som sædvanglift med et par runder med solsort (blackbird) og gærdesmutte (wren). Lige som Helena og jeg (Storm) stod med den sidste solsort fra fyrhaven, fik jeg et opkald fra Johan i stationshaven om at han stod med 20 fugle i ét net. Ja, så måtte jeg jo bare spurte i gummirøjserne ned til stationen, hvor jeg fandt Johan med en god omgang gråsisken (redpoll), der var røget i nettet. Vi må jo kun holde fuglene i højst én time, og med 20 fugle og yderligere net, der skulle tjekkes måtte vi ringmærke ved nettet og slippe fuglene fri med det samme. Ringmærkningsholdet arbejdede hurtigt og effektivt, til trods for tidspresset og det var lidt fedt at få lidt fart på ringmærkningen efter en ellers ret sløv sæson.
Dagens fugl blev denne sæsons første sjagger (fieldfare), en skøn vintertrækfugl og en utrolig smuk drossel, når man får lov at se den helt tæt på.

Sæsonens første sjagger er ringmærket af Johan i dag. Photo: Johan Steffensen
Resten af dagen forløb meget stille, men der blev spottet 12 silkehale (waxwing) over stationen, så vi er optimistiske over for at få lov at ringmærke én snart.



