Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (32)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Hård vind på Hukket

fredag 16. juni 2017
Standardmærkning blev gennemført
af HKn

Vejr: Og så var vejret atter usexet.. Den stod på vind fra V (271) 12 m/s  og vindstød på 15-16 m/s.... Men selv om vinden var irriterende, så var det smukt vejr, hvor der både var perioder med skyer og sol 5-6/8, heldigvis mest med sol. Sigten 15 km. Det føltes noget køligere end i går 14-16 grader.

Jeg røg som skudt ud af sengen... men ikke helt frivilligt... men krampe skal stampes væk, så morgen startede med "krigsdans"... og da det hele var banket på plads og vejrudsigten var nærstuderet ned til mindste detalje... gik jeg ud og åbnede en stak net, det var ikke muligt at mærke med fuld styrke i dag... Først efter 3 timer var der en fugl i nettene og efter de 5 timer havde jeg mærket 3 fugle...

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Gransanger 1. Skovspurv 1. I alt 3 fugle fordelt på 3 arter.

Men det var nu helt rart med en lidt afslappende dag oven på den lange marathonmærkning i går... Så er der jo friske krafter til de kommende dage hvor vinden skulle tage af...

HKn