HVOR ER STRANDEN?!

Morgenobs

I dag vågnede vi forberedte af nattens rusken på at trodse vinden og trave til Sabinebunkeren. Sammen med det meste af DKU-udvalget vandrede vi (Sverre og Mathilde) til bunkeren langs stranden (mens den endnu var der!). Vi stuvede sammen 14 personer i bunkeren og hurtigt startede morgenen ud friskt med en fin sodfarvet skråpe, blot fem minutter inde i morgenobsen. Så var dagen ligesom skudt i gang!

Bølgerne stod højt og efterhånden som tidevandet også kom ind, drev bølgerne og deres skum helt op til bunkerens bund, så det lignede vi var strandet på havet. Der var dværgmåger, der strøg forbi i kanten af bunkeren, som vi kunne næsten kunne få i hovedet og gribe med tænderne- og sandløbere på afveje, når de ikke kunne finde strandbreden, som var forsvundet i bølgerne.238 dværgmåger blev det til.

- En af de mange dværgmåger. Foto: David Manstrup

Under en time senere blev der spottet to 1k små kjover, trækkende hurtigt mod syd. Lækker fugl som alle de tætpakkkede fuglekiggere vist fik set i korte glimt. Efterfølgende kom der også en enlig stor stormsvale, de fleste fik den set. Men det er en flygtig fugl som kan være voldsomt svær at finde i de meterhøje bølger. Det vil sige at vi nåede op på tre semisjældne fugle under de tre standardiserede timer. Ikke dårlig, men vi har på dette tidspunkt blod på tanden. Vi ville have mere! Flere! Større! Så vi blev hængende... i hvert fald langt de fleste:)
Heldet var dog ikke nær ligeså lyssegrønt som vores forhåbninger, og vi brugte derfor primært de næste fire timer på at tælle nordgående suler, sydgående dværgmåger og sporadiske svømmeænder. Det blev da til en fin blandet observation efter standarden. Dagens post-standard højdepunkt (udover det høje humor og gode højdepunkt) blev en fin flok på 26 bjergænder amt en enkelt indtrækkende kortnæbbet gås. Begge to halvsjældne arter her i blåvand.

- Det sidste billede af vores palle og eneste nedgang fra bunkeren

Så stod vi der og tænkte på, hvornår man ville kunne vende hjem eller om vi ville blive opslugt af havet - den palle, vi bruger som stige til bunkeren så vi flyde væk i en stærk strøm og ud og ind med bølgeskvulpene, til den også forsvandt langt, langt væk. Til siderne åd bølgerne sig mere og mere ind i klitternes sand, til de væltede og forandredes - hvordan mon det hele ser ud i morgen? Vestkysten er evig foranderlig grundet sandflugt, et spændende emne som der også blev forsket i på stationen i løbet af forårssæsonen. Vi overlevede alle sammen vesterhavets vilde kræfter. Vi kan derfor med god samvittighed notere denne dag som endnu en god blåvandsdag i kalenderen!

- MLL & SDP

Ringmærkning

Ingen ringmærkning i dag grundet strid vind.

Til aften ankom Andreas Pedersen, som vil være på stationen de næste to uger i forbindelse med Felttræffet i uge 42 og være med på observation. Vi har glædet os til at han skulle komme tilbage:)