Hej til halemejser og tornskade

Morgenobservation

Solopgang over stationen.

Endnu en dag med otte meter i sekundet fra sydøst. Thomas gjorde mig selskab den første time, og Mathilde i den sidste. Dagen startede nogenlunde stilfærdigt ud med gode flokke af rødstrubet lomer. En enkelt lom skildte sig ud som værende lidt større, men da det stadig var relativt tidligt på morgenen måtte vi desværre slippe den som rødstrubet/sortstrubet lom. En alkefugl trak syd, og en havørn kom hastigt flyvende over revet. Bestemt ikke dårligt for den første times tid. Midt på morgenen blev det en smule mere stille. Nu hvor engpiberne er ved at være færdige med sot træk, fordrev jeg tiden med at tælle bog- og kvækerfinke. Også ganske hyggeligt. Der er stadig lidt gang i splitternerne, men vadefuglene er bæsten døet helt ud. Der er virkelig spændende at følge med i hvor meget artsdiversiteten ændrer sig i løbet af bare et par uger. Det er en af de mange ting jeg elsker ved at være her i så langt et forløb:) Dagens fugl er uden tvivl en lækker stor tornskade som fløj lige forbi hovedet på mig. Det er den første registreret på blåvandshuk lokaliteten i år. Nu er de så småt begyndt at komme, men de er bestemt ikke hverdagskost. Som altid, endnu en skøn dag i Blåvand:)

- SDP

Ringmærkning

Vinden er taget til. Det trækker op til uvejr her på Vestkysten. Grene med tørre blade rasler og det suser om Fyrtårnet. Derfor har vi i dag måtte holde flere net lukkede. I dag har igen været en relativ rolig dag. Med tid og overskud til at ringmærke fugle og drikke en kop kaffe mellem flere sf runderne. Alligevel skete der en nævneværdig ting eller to! Lidt op af morgenen, da solen stråler lyste i trækronerne, viste en ny fugl sig i nettet. Årets første Halemejse! Og den var ikke alene. I alt 6 halemejser fik vi ringmærket. Alt i mens de resterende 15 individer af flokken var i konstant dialog med de små bedårende fugle i vores hænder. Vi beundrede de lange haler, de pjuskede små kroppe, deres melodiske kald og deres gule øjenringe. Før vi gik ned i haven for at sætte halemejserne fri, i nærheden af deres kaldende rejsekammerater.

Halemejsen hilser på.

Halemejseflokken.

Inden vi så dem, hørte vi dem… Blåmejser. På denne ellers rolige dag, fik vi pludselig travlt, da 30+ blåmejser landede side om side i Stationshaven. Med hurtige fingre og lavmælte smerteudbrud, fik vi alle mejserne ud af nettet. En fugl som vi i ugens løb har dømt “Blue Monsters”, pga. deres hurtige spidse næb, deres stærke fødder og konstante advarselskald. Sidste på eftermiddagen fulgte en lidt mindre flok af Blåmejser. Med alle hænder ombord, fiskede vi fuglene ud af nettet, til lyden af naboens højlydte popmusik.

- AB