Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (107)2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Kjover tæt på og skarver i bevægelse

lørdag 12. juli 2025
af Thomas Kristensen

Det var en dejlig varm morgen med kun en smule vind fra nord. Desværre følte vadefuglene ikke for at trække i de forhold, og kun meget få vader viste sig på obsen i dag.

Til gengæld havde vi fire dejlige almindelige kjover – tre meget tæt på, og én trækkende lidt længere ude. Bevægelsen af sortænder havde også taget til i dag, og i løbet af de tre timer kom der en god mængde igennem.

På stranden var der, som det har været længe, en masse rastende sildemåger og fjordterner, men i dag var der også utroligt mange skarver. Når nogle fløj væk, blev de straks erstattet af nye kæmpeflokke, der kom flyvende ud til sandbankerne.

Folk på stationen: Thomas Kristensen, Joseph Stephan og Louis Poulsen