Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (61)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Regn til kanten af Hukket og årets første Lille Vandsalamandre i havedammen

torsdag 28. marts 2024
af Morten Jenrich Hansen

Vi troede, at vi skulle sove længe i regnvejr, men regnfronten viste sig at holde sig lige på kanten af Hukket og drive op langs vestkysten indtil kl 10, hvorefter nedbøren kom ind over land.
Vi stod derfor op til normal tid kl 5 og åbnede nettene i Stationshaven ved standardtid en halv time før solopgang, men droppede nettene i Fyrhaven, så vi var sikre på at kunne lukke alle net hurtigt, når regnen nåede os.

Det gav lidt flere Fuglekonger, Gransangere og andre marts arter til ringmærkningsstatistikken, men ingen nye årsarter i dag blandt fuglene.
Dog gav havedammen ny årsart, da jeg for første gang i år fik set mindst 3 individer af Lille vandsalamander.
Regnen varede fra kl 10 til kl 16, hvorefter jeg igen prøvede at åbne net i Stationshaven for 2 timer inden aftermaden og samlet nåede vi 19 ringmærkede fugle og 2 genfangster på en dag, hvor vi egentlig ikke havde forventet at kunne åbne net pga regn.

Ikke dårligt og i timerne med regn fik Maxim gjort rent i opholdsstuen, Bianca gik i gang i køkkenet for at lave en lækker gryderet til aftensmaden, mens jeg fik gennemgået alle ringmærkningsdata for i år i databasen, så vi er up to date med at have tjekket indtastninger for evt fejl.

Jimmy tog en tur til Nyeng og Grønningen, hvor han blandt en række almindelige Hvid Vipstjert fandt hele 5 stk Sortrygget Hvid Vipstjert.

Vi glæder os nu til morgendagen, med relativ lune temperaturer i nat og vind fra syd.
Det kan forhåbentlig give både en god dag for trækobservatørene i klitten og ringmærkerne i haverne.

Dagens ringmærkning:
20240328_190343.jpg

Folk på stationen: Jimmy, Maxim, Bianca og Morten