Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (32)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Husrødstjert i nettet

torsdag 10. november 2022
En blæsende dag med få fugle, men gang i kakkelovnen.
af Joshua Emil Haahr

Endnu en novemberdag er forbi. Vejret viste sig fra sin smukke efterårsside med regn og rusk. Det småregnede gennem de fleste lyse timer med vind på 5-8 m/s fra SV.

313375969_519591383119085_6446629187074677578_n.jpg
Solopgang. Foto: Isabel Hunter

315213409_816693516243525_7643362774635723589_n.jpg
Fyret. Foto: Isabel Hunter

Træktælling:
Obsen startede stille ud kl. 07.45 fra Böhmers hul. Emma, Sebastian, Böhmer og jeg talte trækfuglene, som passerede Hukket. De fleste fugle vi registrerer derude flyver mod syd, men arter som ederfugl ser vi oftest trække mod nord.

Der var ikke meget at berette om fra dagens første 3 timer, men nogle af de almindelige arter viste sig fra en god side i dag. Gennem det meste af morgenen havde vi et okay flow af sortand, rødstrubet lom og stær. Derudover havde vi en flok på 10 fløjlsænder trækkende, samt en sjat sortgrå og alm ryle. Böhmer fandt desuden to kaspiske måger på stranden.

Træktal fra dagens morgenobs kan ses via DOFbasen her

Skaermbillede_2022-11-10_kl._19.56.57.png

Ringmærkning:
Det var et hårdt vejr at ringmærke i, hvilket resulterede i meget få fugle. Ingen sjældne fugle at berette om, men et par af nogle almindelige arter på denne årstid som f.eks. dompap. Det bedste blev en 1k hun husrødstjert, som blev fanget i Fyrhaven.

314447789_813093146608365_8741939087220948906_n.jpg
Isabel kigger på en 2k+ han dompap. 

312659745_1160342318247068_5653144235659615082_n.jpg
Husrødstjert 1k hun. Foto: Lise Hykkelbjerg

Dagens mærkning:

10-11.png

Diverse:
Efter arbejde blev der tændt op i brændeovnen med kaffe på kanden. Lise, Sebbe og jeg løb en tur til Spar imens Emma og Adam forberedte fredagens gilde med etiopiske injeras. Til aften spiste vi vietnamesiske forårsruller kokkereret af Emma, Adam og Jonas. I kan nyde synet af bordet her.

314453529_1302773370456740_7455227972374609534_n.jpg
Vietnamesiske forårsruller. Foto: Joakim Matthiesen.

Hyg jer til næste blog!

Folk på stationen:
Joakim Matthiesen, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Adam Søderdahl, Sebastian Thorup Hansen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg og Jonas Pedersen