Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (53)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Blåvand bliver ved! - 3 sub-arter i dag

lørdag 10. september 2022
Endnu en fantastisk dag i Blåvand med både mellemkjove, steppehøg og aftenfalk
af Sebastian Thorup Hansen

Hola folkens

Endnu en gang er der store ting at berette om fra Danmarks vestligste fuglestation. Vi har nemlig set en masse gode fugle igen i dag... Lige som man troede at det var ved at stilne af herude skete der sgu ting igen i dag. Nu skal i bare høre:

Uden en ringmærker i dag stod den for både Lises og mit vedkomne for en morgenobs i klitterne. Dette er jo en dagligdag for mig efterhånden, men et sjældnere syn at have frøken Hykkelbjerg herude også. Nu har hun jo lært en masse ringmærkning, men har nu også godt at få lidt trækobs-erfaring på cv'et også. Og det fik hun også i dag:)

På trods af højt humør og høje forventinger, var det nu en af de mere stille morgenobser. Det var som om der ikke rigtig kom gang i noget reel træk af noget som helst desværre. Ikke desto mindre havde vi lidt ænder, lommer og en pæn sjat almindelige kjover. Tidligere havde vi været super tilfredse med dette tal, men grundet dagen med 3-cifret antal, er vi sgu blevet for krævende. Vi må være mere ydmyge i morgen.

Vi havde også lidt falke på obsen i dag, i form af en fin vandrefalk, samt 2 dværgfalke. Desuden lidt rørhøge, samt en håndfuld knortegås (hovedsageligt mørkbugede). Et stort øjeblik for én bestemt person herude var desuden, da en rigtig fin bjergvipstjert trak syd herude. Det var en ny art for Lise, som endelig føler hun har set den godt nok til at hun vil krydse den. Også på tide, da det reelt set var hendes femte bjergvipstjert, men de andre så hun åbenbart ikke godt nok;)

Dagens ubestridte højdepunkt kom dog da Henrik pludseligt råber at der fanmde kommer en mellemkjove! Med køller!(!). Mellemkjoven kan i sin yngre dragt godt forvekles med almindelig kjove, men de ældre fugle får de flotteste "køller" på halen, som gør den langt nemmere at genkende. Der var derfor ingen tvivl, da den langsomt bevægede sig sydpå i brændingen. Simpelthen bare ren optur:-D Desværre var det ikke alle på obsen der fik set kjoven, men så må vi jo bare finde nogle flere når vi får nogle kraftigere vinde om nogle dage.

Dagens obs

7E3C5ECE D7EB 41A8 AB97 19AD7B9D584F

Ikke et prangende foto, men synes da man kan ane køllerne


Efter morgenobsen stod den på en lille lur for Lise og jeg, hvorefter vi naturligvis skulle i mosen. Dette blev kun bekræftet, da Henrik meldte om en sydtrækkende steppehøg derude. Der skete altså ting og sager...

Det blev dog en kort tur i første omgang grundet lidt regn og torden, men den korte tur gav, flere munke, gærdesangere, havesangere og rørsangere, så vi stod klar som sultne løver til når regnvejret havde passeret.

Da det endelig skete, var vi hurtigt i mosen og havde pænt med fugle, men betydeligt færre end tudligere. Vi tog derfor en beslutning om at traske langs stranden tilbage. Her fandt vi en fin 2k kaspisk måge som også var ny art for Lise. What a day. Hun skylder sgu bajer nu.

Hen mod slutningen spotter vi begge en falk hænge og tænker om det kunne være en vandrefalk. Vi ser dog hurtigt at den for lille, og ikke lang tid efter er konklusionen klar. 1k aftenfalk! Ja fucking tak mand! Den gav det vildeste show og fløj rundt bare 6-7 meter over vores hoveder og fangede insekter. Simpelthen den fedeste obs man kunne ønske sig!

FC2B4848 D1AC 43E9 8BF9 F44015268E6A

Aftenfalk 1k
Endnu federe var det, at det var en af de arter vi missede mens vi var i København. Nu mangler vi bare en rosenstær og vi er i 0 igen. Det burde sgu være muligt. Fingers crossed!

EC367CF4 8ABF 4511 A89D B49ADCBAF0C4

Dagens hold


Aftenfalken var (suprise) også ny art for Lise som fik høstet sin tredje nye art i dag. Hvad sker der?? Hun er hermed officielt over 200 danmarksarter, hvilket vi fejrer med et glas vin her til aften:)

Slutteligt vil jeg gerne takke vores kære ringmærker for at skabe en dejlig udgangseffekt, som jo giver os en masse gode fugle herude. Så tusinde tak Jonas. Du er sgu en guttermand<3

Bent kommer ud i morgen og ringmærker med Lise, så vi lige kan fange en god fugl. Men ikke alt for god. Det ville være lidt syndt for Jonas (trods alt). Jeg er ikke et helt ondt menneske;)

Peace out

STH

Folk på stationen: Sebastian Thorup Hansen og Lise Hykkelbjerg