Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (60)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

En stille morgen

torsdag 11. august 2022
Men eftermiddag og aften redder dagen!
af Jonas Pedersen

Hej allesammen, det er sgu godt at være tilbage nu her. Jeg har glædet mig rigtig meget til en sæson mere på hukket og i år... jamen i år, der bliver det endnu vildere!

Jeg stod stærkt op og smækkede nogle net op med Lise, vi tænkte at det skulle være godt idag, hvis altså godt betyder meget stille. For vejret var bestemt ikke med os.

Sebbe smuttede ud på obsen og fik selskab af Henrik. De havde ikke så super meget, men igen kunne det blive til sorthovedet måge(Meditterenean gull), gul vipstjert(Yellow wagtail), lidt vadere(Waders) mm.

Nettene skuffede totalt med 4 mærkninger og 2 kontroller. Tilgengæld fik vi strammede nettene op og smækket et net i fyrhaven op så nu er vi ved at være klar til en god sæson.

Svend Åge og Svend Rønnest kom forbi med kage og det er jo altid dejligt. Så kender man sgu Blåvand!
Ole Friis ankom også til station og skal hjælpe til her i et par uger.

Sebastian og Lise tog noget eftermiddagsobs og jeg tog en lur. Det var en fejl, for Sebbe og Lise slog stærkt til med en hunfarvet hedehøg der trak syd nede i baglandet, stærkt!
Til aften stod den på udflugt til en kendt ulvelokalitet. Det var fandme en god tur hvor vi bla. så vildsvin 3, sortspætte(Black woodpecker) 2, grønspætte(Green woodpecker), hedehøg han(Montagues harrier), hørte natravn(Nightjar) og selvfølgelig... Så en ulvehvalp lunte igennem landskabet i nogle sekunder. Det var sgu stort!

IMG_3402.JPG

Lise og Jonas obser efter ulv

Satme noget af en start! Nu glæder vi os til at der hænger en spottesanger i nettet her en af de næste dage. Det bliver godt! Hav en god aften

- JP

Ringmærkning:
Jernspurv 1
Løvsanger 1
Munk 1
Havesanger 1
Kontrol:
Dompap 2

Dagens obs på hukket

Personale: Sebastian Thorup Hansen, Lise Hykkelbjerg, Ole Friis Larsen og denne aftens vært(Jonas Pedersen)