Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (57)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Rester fra i går

tirsdag 26. juli 2022
af Andreas Kristian Pedersen

I modsætning til den gode vind i går, var vinden i dag i dræberhjørnet og tilmed hård. I praksis betyder at der kommer ikke det store antal fugle og det er næsten umuligt at finde læ nogle steder. Det hindrede dog ikke os (David og jeg) i, at have en hyggelig morgenobs, selvom havet var meget stille i dag. Dagen startede ud med et pænt sortand træk, men i løbet af dagen stilnede det af. Vi var derfor nød til at sætte vores lid til kvaliteten, og heldigvis gav det lidt pote, da en fin gammel sortterne gjorde sin entre og en 2k/3k lysform almindelig kjove trak mod syd.

Da vi kom hjem fra morgenobsen ventede Bent med kage, hvilket gjorde at min kaffetrang gik fra 0 til 100 på et splitsekund, man kan argumentere for at det var dagens helt store højdepunkt. I dag tog David hjem og jeg er atter alene på stationen. Heldigvis skal jeg ikke vente særlig længe da han kommer ud i weekenden, hvor vejrudsigten ser rigtig fin ud til vadertræk. Hvis vejrudsigten holder kommer der nok lige så mange vadere som i går.

Resten af dagen stod på afslapning, for de næste tre dage kommer muligvis til at trække lidt tænder ud (vinde fra nord er ikke det allermest brugbare ift. træk i blåvand).

På trods af blæsten blev der åbnet nogle få net i løbet i nogle timer i løbet af formiddagen, hvilket som forventet ikke gav det store idet kun 2 fugle blev mærket og en aflæsning.

Jernspurv   1/0
Løvsanger  1/0
Dompap      0/1

Bent