Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2023 (1)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Liv på stationen

søndag 24. juli 2022
Stille og rolig morgen obs i søndevind
af Andreas Kristian Pedersen

I dag startede vinden i sydvest, hvilket man skulle tro var bedre end nordvest. Det viste sig dog ikke at være tilfældet, da de første par timer indeholdt færre fugle end i går. Morgenobsen var dog fin nok, da trækket begyndte for alvor at tage fart i  de sidste timer. Måske fordi vinden drejede over i en mere sydlig retning. Efter de tre timer tog jeg dog hjem, men jeg kunne høre på Jimmy at jeg måske skulle have taget et par timer mere da, han havde noget flere islandske ryler end mig ved Vejers. Derudover kom David også, så vi er tre på stationen nu, hviket er rart.

Resten af dagen stod på afslapning og en kort tur i mosen og på stranden efter militæret havde skudt, det smed for mit vedkommende lidt flere strandskader af sig, og en pæn flok rastende stenvender.