Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2019 (246)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)

Mange måger og drama på Grønningen

lørdag 3. december 2016
Tæt på at blive afsløret......
af HULK

Vejr: Lækker lun dag... selv om alt var frossen om morgen...fik den svage vind fra SV (205) 2 m/s hurtigt varmen til at vende tilbage..temperaturen i dagtimerne 5-7 grader. Først var der næsten ikke en sky på himlen 2/8 og masser af smukt vejr med sol, senere da vinden skiftede til NV sidst på formiddagen kom der skyer ind 4-6/8 og bragte nok derved morgendagens vejr med sig. Sigten god 15 km.

Havde ellers håbet på en sidste omgang i nettene..men da nettene var frosne...gik jeg på stranden... Her var temmelig stille hvad angår mennesker, så mågerne som der var rigtig mange af var meget tillidsfulde... Jeg tjekkede og tjekkede og kunne ikke presse noget som helst ud af dem... havde håbet på en Gråmåge... men de hænger ikke på "træerne" længere. Sølvmågerne kom ind med den ene hjertemusling efter den anden... de blev dumpet fra høj højde og så var de straks over dem i håb om at de gik i stykker...Lige før man skulle have sikkerhedshjelm på... Jeg synes ikke jeg har set det i så udpræget grad før på Hukket... hvor fuglene gør det konstant... Gad vide om det er fugle som er vant  til at opholde sig på arealer med mere fast grund og derved vant til at muslingerne knuser nemmere...der var kommet ind til kysten....Samlet var der nok 4000plus af Sølvmåger dernede.

Om eftermiddagen tog jeg en tur på Grønningen...i første omgang skete der ikke rigtig noget dernede...Men på vejen hjem fandt jeg to hanner af Sortstrubet Bynkefugle som sad sammen... Meget røde fugle på hele undersiden inklusiv undergumpen.... så måske den britiske underart. Lige pludselig kaldte de mere ængsteligt end jeg er vant til at høre og den ene dumpede lige ned i vegetationen en meter foran mig og kom bare ikke op.... den anden gjorde det samme bare 20 m længere væk.... Ud af ingenting kom en flot gammel Spurvehøg.. Den landede lige der hvor den fugl som var længst væk fra mig og sad og stirrede ned i vegetationen.... Det var mere end jeg kunne holde til... min ynglingsfugl skulle ikke spises af en Spurvehøg.... Jeg måtte i action og kunne mærke den indre HULK vågne og jakken var lige ved at revne over ryggen og jeg var ved at blive grøn... Så jeg viftede med mine mormorarme og løb så min tykke dunk nær havde ramt mig på hagen... ikke særlig actionhelt kønt... men jeg fik høgen på andre tanker....sikke et drama.... Som en sidste lille tilføjelse kunne jeg se høgen var ringmærket... nok ikke af mig, da ringen var på højre ben...

Det var så hvad denne dag kunne byde på... men er man åben.... så er der altid spændende fugleoplevelser i Blåvand....selv på en december dag.

HKn