Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2021 (248)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)

Lidt gang i lommerne og en håndfuld suler

fredag 5. marts 2021
Der var lidt mere gang i trækket hos lommerne og fine suler på en kølig, solrig morgen ved Sydhukket
af Simon Græsbøll

I den kølige nordvestenvind og en skøn sol blev Sydhukket igen i dag foretrukket som udgangspunkt for træktællingen. Simon havde endnu engang selskab af David til halvdelen af obs-perioden, hvor et nysgerrigt par spurgte ind til vores foretagende, og så fortalte vi lidt om det vi så. Bent var med til den sidste halve time.

De iøjnefaldende arter i dag blev sule (5), rødstrubet lom (128), toppet skallesluger (27) og hedelærke (1).

Se dagens tal fra Sydhukket her.

Jacob holdt nettene åbne indtil 12:30, uden at en eneste fugl gik i - måske dette skyldes, at småfuglene trak en anelse højt i det klare solskinsvejr med højt til himlen.
Jacob havde så til gengæld tid til at installere den nye printer, som Bent bestilte for nogle dage siden.

Bents gamle kollega fra Ribe Amt, Finn, var desuden forbi stationen og hilse på.

Folk: David Manstrup, Jacob Coleman, Bent Jakobsen, Simon Græsbøll 

IMG_2130.jpg

Udsigt fra Sydhukket.