Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2021 (27)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)

Rødlommer mod syd

søndag 29. november 2020
117 Rødlommer på morgenobs
af Joshua Emil Haahr

I dag tog Emma og jeg på morgenobs, da det har været småt med fugle i nettene de forrige morgener. Fra at teleskoperne blev slået op på Hukket, strøg der en fin mængde Rødlommer (Red-throated divers) forbi mod syd. Der blev klikket og klikket. Sortænderne (Common scoters) var også repræsenteret i pæne antal. Temperaturen forblev lige omkring frysepunktet og vinden var svag fra Ø/NØ. Hvad jeg ved af, er det ikke ligefrem opskriften på lommer, men man bliver overrasket hver dag. 117 stk. blev det til og 655 Sortænder.

IMG_7216.jpg
Obs-posten fra Hukket

IMG_7214.jpg
Man kan lige ane solopgangen i horisonten

Om eftermiddagen deltog vi online i et bestyrelsesmøde for DOF UNG, hvor Emma og jeg er turledere. Vi drøftede stort og småt, lige fra forårslejren 2021 til nyt logo. Frivilligt arangerede ture for unge er noget vi brænder meget for. Det er en fed måde at lære andre unge birdere at kende på og dyrke sin passion for fugle.

IMG_7220.jpg
Online DOF UNG møde over Zoom. Hvor mon forårslejren 2021 går til?

I morgen kommer vinden op på 14 m/s fra SV, så vi må se hvad dagen bringer. Vi nyder i hvert fald livet her på stationen :-)

Dagens tal fra morgenobsen kan ses her

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann og Joshua Emil Haahr