Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2020 (196)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)

Sydøstenvinden gav rovterner

torsdag 6. august 2020
Spætmejse i Stationshaven
af Michael Brunhøj Hansen, Luke Nelson

Vejr: først ret skyet, senere en del sol. Vind jævn fra omkring sydøst. Varmt med temp. op til 21 grader. God sigt.

Dagen i dag har den stået på sydøstenvind, og det plejer at give en del trækfugle. Disse forventninger blev dog aldrig helt indfriet da tallene ikke er specielt imponerende. Islandsk ryle og alm. ryle var dagens mest almindelige trækkere. Der kom dog fugle det meste af tiden, så det var aldrig kedeligt.

David, Ole og jeg gik efter morgenobsen på stranden da der stod en del måger på en revle. Det blev til i hvert fald én kaspisk måge. Kort efter opdagede jeg at der pludselig også stod 2 adulte rovterner på revlen! Da de andre var gået hjem, ringede jeg til Merit så de kunne få dem at se. Det lykkedes, og det viste sig at der åbenbart var tre. Vi havde under morgenmaden talt om hvad vi gerne ville have i dag, og én af fuglene var en rovterne, så det har været en ren succes med tre.
IMG 9414
Rovterne - Foto: David Manstrup

På vej hjem fra stranden mødte vi en farlig forhindring, nemlig en glubsk hugorm der var midt på vejen. Den kunne ikke komme op eftersom sandet skred ned når den prøvede at kravle op. Jeg løftede den da op med mit stativs ben og flyttede den ind i græsset og blev hermed dagens helt.
IMG 9429
Hugorm - Foto: David Manstrup

Ole havde under hele morgenobsen været på stranden for at aflæse mågeringe, og han fik aflæst 9 sammen med Svend Aage. Én af dem var en svartbag ringmærket i Norge i 2007. Det er den første aflæsning af individet fra Danmark.

Ole og jeg tog en lille eftermiddagsobs hvor der ikke skete det helt store. Da vi kom hjem, kunne jeg høre en spætmejse i Stationshaven, en fugl som er fåtallig herude.

Dagens tal:

Art Antal
ederfugl 3
krikand 1
rødstrubet lom 1
fiskehejre 2
strandskade 58
strandhjejle 9
hjejle 55
stor præstekrave 33
storspove 2
lille kobbersneppe 20
stenvender 10
islandsk ryle 192
krumnæbbet ryle 1
sandløber 18
alm. ryle 109
mudderklire 5
hvidklire 1
rødben 13
dværgterne 7
rovterne 3
rørhøg 2
duehøg 1
tårnfalk 1
spætmejse 1
skovpiber 1

I morgen står den på svag vind, igen nok overvejende fra en østlig retning.

Folk: Svend Aage, Ole, David, Andreas, Luke, Merit, Michael

Species  Ringed  Recapture 
Wren (Gærdesmutte) 0 1
Dunnock (Jernspurv) 0 2
Robin (Rødhals) 0 2
Lesser Whitethroat (Gærdesanger) 1 0
Blackcap (Munk) 0 1
Chiffchaff (Gransanger) 1 1
Crested Tit (Topmejse) 0 2
Tree Sparrow (Skovspurv) 1 0
Bullfinch (Dompap) 2 0
Yellowhammer (Gulspurv) 1 0