Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Slutningen på felttræf 2021
Sikke dog en uge vi har haft med en masse vilde arter, blandet vejr og hyggelige mennesker...
I dag lovede de ret kraftig vind fra nordvest, hvilket gjorde at Jonas valgte at sove længe, og jeg tog mig af morgenobsen ude på hukket. Ret tidligt (faktisk på vej ud til obsen) kom der en fin lapværling kaldende over mig, hvilket jo var en dejlig start på morgenen. Denne udgjorde 50% af dagens samlede lapværlingeantal.
Ud over lapværlingerne kom der pænt med finker, siskener og alkefugle. Desværre ingen søkonger, men pænt med lomvier i stedet.
En art der overraskede var stæren, da jeg i dag kom op på næsten 13.000, hvoraf en af flokkene var på 6700. Det var simpelthen et kæmpe bælte af stære som bare fortsatte over hele horisonten ude over vandet.
I nettene skete der en smule, da de havde pænt finker og siskener, samt en god håndfuld mejser. Det specielle ved i dag var, at finkerne og siskenerne udelukkende gik i et bestemt net, nemlig det foran "søen" nede i stationshaven.
Dagens observationer kan ses her
Det virker også til at mejserne virkelig er begyndt at komme, da der var pænt med musvitter og blåmejser. Specielt blåmejsen er en art vi virkelig har glædet os til, da det er en super fed art at ringmærke. Det er virkelig bare en rolig fugl, som er nem at håndtere og mærke. (Ironi kan forekomme).
100 fugle nøjagtigt blev det til!
Ellers stod dagen på en lur for mit vedkomne, da jeg var godt og grundig most efter felttræffet og birding non-stop. Det blev imidlertid stadig til en tur i mosen med Jonas og Hanelie, grundet den giftige periode vi netop er i. Vi så desværre ikke andet end en håndfuld munke.
I morgen lover de rimelig kraftig sydvestenvind, så vi er nok at finde i sabinebunkeren, hvor target er thorshane og lunde. Vi håber naturligvis også på en hvidbrynet dværgalk, men det sker nok ikke.
Peace out
STH
Rain, Wind and Little Auks
Så kom der hul på søkongebylden.... ooooooooooooooggggg en Bairdsryle:)
Det skulle blæse idag. Rigtigt meget, men alle på stationen trodsede vejret, da det første ville blæse op lidt efter solopgang. Luke, Hanelie og Merit åbnede net, Andreas tog obs fra hattebunkeren og ikke hullet, og Sebastian, Lise og jeg luskede huk-området og ikke en indlandslokalitet.
Ringmærkningen gik faktisk rigtigt god, de nåede lige en enkelt rund før det blæste for meget og nettene kom ned, men der var mange fugle på den runde!
På obsen kom der også godt med fugle, bla Ringdrosler og lapværling.
Da vi gik og luskede kom der pludselig et opkald fra vores gode ven Frederik Johansen, der nu lusker lidt rundt på Mandø, hvor han forklarede at den vipstjert vi havde på Skallingen igår godt kunne være en alaskavipstjert. Meget spændene! Men grundet vind og vandstand kunne fuglen ikke genfindes... den må gå i glemmebogen.
Senere luskede jeg rundt i Ho med min far, og det bød på en ny hvidbrynet løvsanger.
På stationen blev der hygget godt og grundigt. Andreas flyttede obsen til sabinebunkeren sammen med Dof ung. Her skulle der nemlig ske noget stort. I den kraftige vind var der om morgenen blevet meldt om mange søkonger ved roshage. Mon ikke om de også skulle forbi her. Det endte med at DOF ung så 51 søkonger og 2 lunder, det er altså rigtigt mange søkonger!
I den vilde vind tænkte folk ikke at der skulle ske meget mere end de søkonger der kom forbi. Men pludseligt slog Carit og Louis fra DOF ung til. Der fløj en sjov ryle ned på stranden foran Blåvandgård hvor de bor. De kunne ikke helt finde ud af hvad det var, men bestemmelsen landte på temmincks ryle. Dog reagerede nogle på dette da Temmincks ryle er sjælden på hukket, og fuglen blev hurtigt bestemt til 1k Bairdsryle.
SÅ kom der gang i folk, alle rykkede! og der blev ledt op og ned ad stranden indtil fuglen blev genfundet, og vi fik den set rigtigt fint i det allersidste lys. Læs beretningen her: https://netfugl.dk/artikler/2349/bairdsryle
Til slut hyggede vi med DOF ung.
Vi ses imorgen til mere blæst fra vestnordvest
-JP
People at the bird station: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Luke Nelson, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu, Andreas Pedersen, Lise Hykkelbjerg, and David Manstrup
Pink UFO in one of the nets




Blackbirds in the rain

Schwarzi kom, Schwarzi reddede efteråret
Halløj alle folkens ude i sommerhusene i felttræfområdet(og andre steder)
Så kom der bare en pisse sjælden fugl, og den skal i nok høre meget om!
Men først!
Skal vi lige høre om dagens forløb.
Sebastian og jeg tog igen i mosen for at luske. Men der var ikke så super meget, dog havde vi to skovsnepper.
Andreas tog på obsen og havde en god dag med mange drosler og en fin obs af en overtrækkende lapværling.
Dagens observationer
I nettene gik det rigtig godt, særligt første runde leverede med mange vindrosler og rødhalse. I alt blev det til 82 fugle, der blev også åbnet net igen hen ad aftenen hvilket gav godt. Dog var det lidt en svær kamp med regnen.d
Eftermiddagen:
Efter en lidt mislykkedes morgenlusk tog Sebastian og jeg en eftermiddagslusk med Joshua. Hanelie, Andreas, Luke og Merit tog rundt i blåvansområdet og kiggede efter nogle hvidbrynede løvsangere.
Sebastian, Josh og jeg tog på hukket da vi havde en formodning om at der kørte nogle fugle igennem de yderste krat.
Det gjorde der. Vi havde mange småfugle ude ved obsposten, bla munk 4, gærdesanger 1(sent) og lidt andet godt.
Vi bevæger os videre og kommer til balearbunkeren. Her arbejder vi lidt med en jernspurv og da den er sikkert bestemt bevæger vi os videre, pludseligt hører vi et kald, hurtigt tænker vi at det lyder som en Schwartz løvsanger, vi kigger os omkring og pludselig sidder der en phylloscopus sanger med kraftigt øjenbryn, da den flyver viser den gule underhaledækfjer og det+kaldet leder os til at den er en schwartz løvsanger. Vi melder fuglen, får nogle billeder og der kommer 120+ fuglekiggere og ser fuglen. Hold kæft den var fed, se her:
Hele DOF ung kommer og min far kører hele vejen fra sønderjylland og den bliver set fint af alle.
Til aften er Lise ankommet til stationen. Nu står den simpelthen på fejring af Danmarks 31. fund og Blåvands 7. fund af denne fugl, efteråret er reddet!!!
-JP
People at the bird station: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Luke Nelson, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu, Andreas Pedersen, Merit Lenk, Stefan Andersen, Lars Andersen, Lise Hykkelbjerg, Henrik Læssøe and Joshua Haahr.
Wren Day


People at the bird station: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Luke Nelson, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu, Andreas Pedersen, Merit Lenk, Stefan Andersen, David Manstrup, Henrik Læssøe and Amanda Johannison.
Felttræffet er beyndt!
I dag var den første officielle dag af felttræf, og forventinger var naturligvis skyhøje! Disse høje forventinger blev dog ikke indfriet, på trods af en god indsats i sabinebunkeren i morges.
Selve morgenobsen startede et stykke tid før solopgang, da vi ville have en god plads, og vi forventede et større antal mennesker i felten grundet uge 42. Det var dog ikke lige sådan det skulle gå, og vi kunne sagtens have startet morgenobsen klokken 8 og stadig have fået en god plads.
Ikke desto mindre havde vi en rigtig fin storkjove, som kom allerede 20 minutter før solopgang... Dette lovede godt for dagen, som desværre ikke kunne indfri de forventninger som storkjoven gav os.
Samlet set gav dagen en god håndfuld rider, 3 bjergirisker, samt en enkelt mallemuk. Rimelig sløjt for at være ærlig.
Dagens observationer kan ses her
Efter morgenobsen tog Jonas og jeg ud og fik fikset hans punkterede dæk, så vi er klar til uge 42. Dette fik vi ordnet, og tjekket reginevej, TDC og kapellet. Ingen fugle overhovedet, men det var nu en god indsats vi gjorde.
Lusketuren blev afløst af et besøg hos DOF-UNG som netop var ankommet i Blåvand. Det var sgu et dejligt gensyn med en masse behagelige mennesker.
Dagen blev afsluttet med en god gættefugl lavet af Lars Grøn, som på fornem vis blev vundet af Rasmus Momme. Om sejren skyldes ualmindelig meget felterfaring eller overnaturligt meget terpning er ikke til at vide. Personligt tror jeg på det sidste, men Momme tog foråret i Blåvand, så det kan snildt være det førstnævnte. Uanset hvad har han gjort sig fortjent til min respekt... Og den er ikke nem at få.
I morgen står den på lusk hele dagen, da jeg officielt har fået fri. Det kaster forhåbentligt en sjælden fugl af sig, men det bliver nok svært i regnen. Vi får se!
Peace out
- STH
People at the bird station: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Luke Nelson, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu, Andreas Pedersen, Simon Iversen, Merit Lenk, Stefan Andersen, David Manstrup, Henrik Læssøe and Daniel Bloche.
Gode havfugle fra morgenstunden
Ja hej allesammen. Så er vi i Sabinen igen, og det er jo som altid bare mega dejligt.
Vi tog alle i sabinen og var klar på havfugle med 13 m/s dog fra nordvest som ikke er en helt oplagt vindretning. Men! Den stærke vind måtte næsten give noget. og det gjorde det også, vi så tidligt en sodfarvet skråpe som trak syd meget langt ude. Efter det skulle der også gå lang tid før vi så en ny god fugl, der trak nogle rider og lidt andre måger, men ikke nogle reelle stormfugle.
Da klokken ramte lidt over ti kom der pludselig en kjove. Det var en kjove som i flugten så ekstrem slank og spidsvinget ud. Vi troede næsten det var en terne på grund af proportionerne og det var hurtigt klart at det var en lille kjove som der trak syd, så er dagen reddet.
Vi tog senere hjem da der ikke skete mere, også blev der slappet af og lavet lidt lækker mad. Bagefter tog vi ud i bunkeren igen og håbede på stormsvaler, men de kom simpelthen ikke så vi måtte undvære og det var fint
Dagens observationer kan ses her
Til aften var det igen lækker karrygryde og hygge. Nu er vi klar til uge 42, det bliver stort. Dof ung og mange andre mennesker, sjældne fugle og alt andet som ugen kan bringe. Husk at følge med!
-JP
People at the bird station: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Luke Nelson, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu, Andreas Pedersen, Simon Iversen, Merit Lenk, Stefan Andersen and Daniel Bloche.
Good luck dear Buzzard!



