Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (70)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Få men gode fugle

torsdag 25. august 2016
Vendehalse, Rovterner, Hedehøg og Lundsanger.
af René Rørbæk

Vejr: En flot og varm morgen på 19 grader. Ved morgenbordet havde vi siddet og snakket forventningerne op til dagen med den gode vejrudsigt. Vinden lå på 5 s/m SØ(129) og lagde sig helt hen under aftenen. 

Der gik ikke lang tid før at vi begge to brokkede os over de manglende fugle, og det hjalp tilsyneladende for kort tid efter kunne Henrik berette om en Lundsanger der sad og kaldte i stationshaven. Det er første efterårsfund herude siden 2013. Den forsvandt dog hurtigt igen for aldrig at blive set igen. Jeg slog dog hurtigt kontra med hele 3 Rovterner der kom trækkende. 
Efter morgenobsen var slut blev jeg siddende for at tælle svaler, og det gav heldigvis et godt udbytte da der kom en rigtig flot 1K Hedehøg trækkende. 

bloghede

Foto: René Rørbæk
 
 
Ved middagstid opdagede jeg at der hoppede en Vendehals rundt ude under et af nettene i stationshaven, men den ville bare ikke hoppe i nettet! På et af Henriks billeder kunne vi konstatere at den ikke var ringmærket, så det var en ny fugl i forhold til de sidste par dage. Senere på eftermiddagen genfangede Henrik så den gammelkendte Vendehals der har holdt til her ude i 3 dage nu.
 
Ringmærkning: Hvid Vipstjert 1. Rødstjert 1. Gærdesanger 1. Havesanger 1. Munk 3. Gransanger 1. Løvsanger 1. Sortmejse 1. Gulspurv 1.
Ialt 11 fugle fordelt på 9 arter.
 
RWR

Mange tårnfalke og svaler

onsdag 24. august 2016
af Henrik Knudsen

Vejr: Så blev der skruet op for “ovnen” og sommeren var tilbage i storform….. Vinden var drejet over i det frække og uartige hjørne….altså vejrmæssigt… og kom fra SØ (116) 4-8 m/s. Det var en lidt diset dag, især om morgen, hvor der lå lidt dis/tåge over både havet og landskabet, men man kun forsat lige skimte møllerne… 15 km. Skydækket lå på 3-5/8, så der var masser af solen op af dagen. Temperaturen lå mellem 15 og 23 grader….

Der var god stemningen omkring bordet hertil morgen…vi troede nemlig på dagen…. da vinden lagde op til “narrestreger”…. det lugtede af mange trækkende fugle og sandsynligvis også en del småfugle i garnene…. Svend Aage Clausen troede også på dagen, så han dukkede tidligt op og hjalp derfor Rene med morgenobsen. Selv om det ikke eksploderede var der nok at se til for dem… Både baglandet og kysten skulle konstant skimmes da der gik mange Tårnfalke i baglandet, mens der var godt med Vadefugle og store mængder af trækkende Svaler hhv. over havet og i klitten, hvor det var Landsvale der dominerede….. så da gutterne vendte hjem lignede de et par der havde overværet en tenniskamp….der blev kigget højre-venstre-højre-venstre…….

Taarnfalk HKn 24082016

Dagens to talrigeste arter side-by-side….trækkende svaler med stop and go Tårnfalk….hårdt tællearbejde for drengene….

Mens gutterne talte og talte….ledte og ledte jeg efter fuglene i nettene…. der var virkelig langt mellem dem…. det blev kun til 17 fugle på 9 timer…. heldigvis gav lukke runden efterårets 2. Vendehals, med mindre det var den var fra i går som Rene så…. dog var det første mærkede i efteråret og blot den anden på hele året i nettene.

Ringmærkning:  Vendehals 1. Hvid vipstjert 1. Jernspurv 2. Rødstjert 1. Solsort 1. Sangdrossel 1. Gærdesanger 2. Tornsanger 2. Havesanger 2. Munk 1. Løvsanger 1. Blåmejse 2. I alt 17 fugle fordelt på 12 arter.

Lidt gæster kiggede forbi…. Først kom Michael G Jensen forbi…, mens Bøhmer og Manstrup kom ud sidst på eftermiddagen og gav os et lille kursus i at bruge den nye hjemmeside som snart går i æteren…. så slutter vores gode blog snart…. men det bliver spændende med den nye hjemmeside som jeg håber der vil blive taget godt imod.

3 bliver til 2

tirsdag 23. august 2016
af René Rørbæk

Vejr: Morgenen startede med lidt halvkølig vind fra V(288) på 7 m/s den drejede dog over i NV i løbet af de første timer, for så senere at lægge sig helt.

Ina rejste fra stationen i morges, og hun fortsætter sin rejse videre mod Lista i Norge. Held og lykke her fra, det skal nok blive til mange fede fugle deroppe.

Morgenobsen var en ganske fin en af slagsen, hvor der var godt med vadere. Med 440 Strandskader, 50 Stenvendere og en Krumnæbbet Ryle. Det ser ud til at Strandskaderne er ved at få et godt efterår herude, så det er jo skønt.

Ligeledes hjalp 5 Almindelige Kjover også lidt på underholdningen. I løbet af morgenen kunne jeg høre at der sad godt med småfugle rundt i hybenkrattene, så jeg gik mig en laaang tur rundt i landskabet. Det gav efterårets ventede første Vendehals der sad lige bag stationen, og hele 26 Sortstrubede Bynkefugle rundt omkring i landskabet.

Over and out, vi vender endnu stærkere tilbage i morgen!

Stille dag

mandag 22. august 2016
af René Rørbæk

Vejr: En virkelig flot morgen med 17 grader og en vind på 6 m/s SV(237). Lige så sommeragtig morgenen startede lige så efterårsagtig blev det ud på eftermiddagen, med utallige byger og kraftig vind.

Morgenobsen var meget stille og der skete stort set intet. Længe var de bedste fugle et par Strandhjejler, men da både Lars Tom og Ina var gået ud for at luske fandt jeg en flot 1K Sorthovedet Måge der rastede i en mågeflok lige nord for pælerækken. Det var dejligt at finde en Sorthovedet Måge da det ikke lykkedes sidste efterår.

Både mig og Ina var en tur på stranden og i mosen i løbet af eftermiddagen, dog uden at se noget som helst.

Vi satser på flere fugle i morgen…

Mange kaspiske måger

søndag 21. august 2016
af René Rørbæk

Vejr: Vejrudsigten havde i går truet med heldagsregn men vejret viste sig heldigvis fra en meget bedre side. Morgens første byger ramte først Hukket kl: 0830 siden fortsatte de med at komme regelmæssigt indtil midt på eftermiddagen. Vinden lå omkring 7-9 s/m fra SV for at aftage først på aftenen.

Morgenobsen bød ikke på nogen overraskelser udover en tidlig Bjergand hun der kom trækkende sammen med en lille flok Pibeænder. Vi fik en god flok korsnæb i hovedet og 4 Almindelige Kjover, hvor den sidste kom rigtig flot i strandkanten.

Ud på eftermiddagen gik jeg mig en tur på Hukket for at finde en Stor Sorthovedet Måge, det lykkedes desværre ikke, dog fik jeg 3 fine Kaspiske Måger ud af det. Aldersmæssigt var der 1 Adult fugl og 2 3K fugle. Den ene 3K fugl var den samme som jeg så i går.

Senere ville Lars-Tom også ned for at se nogle Kaspiske Måger, han ringede dog hurtigt og fortalte at han havde fundet en 1K Odinshane der rastede på stranden. Mig og Ina skyndte os ned på stranden for at se fuglen men den var desværre blevet skræmt væk af en kondiløber. Under eftersøgningen af Odinshanen fandt vi dog en 4K Kaspisk Måge og så senere igen den Adulte fugl. I alt 4 Kaspiske Måger på Hukket i dag.

Grundet det dårlige vejr og mindre helbredsproblemer kunne Henrik desværre ikke ringmærke i dag.

Pænt med vadere

lørdag 20. august 2016
af Henrik Knudsen

Vejr: Godt blandet dansk vejr…….Vinden var i SØ (142) om morgen, men først på ved ti`tidenslog den over i SV, styrkemæssigt lidt rutchebaneagtigt 6-11 m/s. Første halvdel af dagen bød på diset og gråt vejr….Sigten var om morgen på 2-3 km, men det klarede senere op og blev ganske fin 15 km. Masser af skyer var inde og der var finregn hele  morgen og klokken godt 11 kom der et regulært regnvejr ind, som dog kun varede en små 45 minutter. Herefter opklaring 4-8/8 og sol. En herlig lun dag der bød på temperaturer mellem 17 og 19 grader.

På trods af vejret blev det en ganske fin dag på Hukket, hvor der virkelig blev obset igennem….Især var der kommet gang i lidt vadefugle igen…..den skal bare i SØ så er de her… Udover de trækkende var der også flere rastende, især i forbindelse med regnvejret som kom ind. Det blev bla. til lidt Krumnæbbede Ryler, de første i lang tid…desuden fint med Almindelige Ryler og Islandske Ryler.

broget fluesnapper blc3a5vand 19 08 2016 1 henrik knudsen

Broget Fluesnapper er daglig i øjeblikket…….

På trods af der blev lusket ganske godt….samt ringmærket… kunne der ikke sparkes mange småfugle frem. Martin Søgaard havde en lidt sjov obs, da han så en Sivsanger raste nede ved strandkanten.

Ringmærkning: Rødstjert 1. Gærdesanger 1. Tornsanger 1. Havesanger 2. Munk 1. Gransanger 1. Løvsanger 3. Skovspurv 1.

Dagens oplevelse var for mig som at få et flashback…. da jeg i de meget tidlig timer om morgen måtte stoppe Rene i hans forsøg på at vaske emaljen af vores tallerkner efter morgenmaden…. Det mindede mig så meget om, da vi måtte lære en ung Haaning at vaske op på Tipperne i starten af 90erne….. Generation opvaskemaskine slår til…. Men på trods af det er i nogle fantastiske kammerater og ornitter……

Hård dag på hukket

fredag 19. august 2016
af Henrik Knudsen

Vejr: Smukt og alt for varmt til gummistøvler…. Vinden kom i dag fra NØ (23) 4 m/s, men fra sidst på formiddagen drejede den i en mere vestlig retning og endte hen under aften i SW hvor den tog yderligere af. Det var tæt på skyfrit fra morgenstunden af 2/8, så solen bagte godt igennem. Sigten var god 15 km og temperaturen lå fra 12. 8 om morgen til knap 20 grader som det højeste.

Krisen kradser….efterårets mængder af fugle lader vente på sig…… Rene og Ina havde en hård dag på Hukket, hvor kun Skarv optrådte i større antal. Rene den gamle latino og gentleman…. tilbød at passe den sidste time….så Ina kunne gå ud og kratluske lidt i stedet for. Men heldigvis dukkede Doktor Bødker op, og han stillede straks den rigtig diagnose…. og tilbød Rene og Ina en tur til Filsø….. hvor der var dækket op med Fiskeørne og Rovterner….

Nå men jeg slog autopiloten til og passede ringmærkningen….som heller ikke var oppe og ringe i dag…..(det er en vits..høhø) og efter alt for mange timer nåede jeg op på 24 fugle…. hvor en Lille Korsnæb var mit highlight.

lille korsnc3a6b 1k han blc3a5vand 19 08 2016 2 henrik knudsen

Lille Korsnæb med et imponerende  næb…. den første mærkede i 2016.

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Rødstjert 1. Rørsanger 1. Havesanger 3. Løvsanger 11. Broget Fluesnapper 2. Sortmejse 2. Skovspurv 2. Lille Korsnæb 1. I alt 24 fugle fordelt på 9 arter.

Men der sker jo altid noget i Blåvand…. pludselig stod selveste Borgmesteren i døren…. han lånte lige lidt p-plads til hans bil, da han skulle et lave et indslag til DR vedr. fundet af den gamle ubåd fra første verdenskrig som er fundet lige herude foran Hukket.

Lidt overnattende gæster dukkede der også op i dag, så vi er klar til weekenden med frisk mod……

Vestenvinden plager

søndag 17. juli 2016
Dagens OBS: Lærkefalk
af David Manstrup

Vejret: Vinden lå i det vestlige hjørne med et strejf af nord (277 grd) og 8ms. Temperaturen er fortsat ikke så høj, taget årstiden i betragtning, med 14,4 grader fra solopgang. Skydækket var 4:8 og cirka 20 km sigt.


Henrik og undertegnet landede på morgenobsen kl 05.00 i morges. Den bedste fugl i løbet af hele dagen, kom blot efter 6 minutter da 1 Lærkefalk flyver udover stranden, hvorefter den følger kysten sydpå. Flot fugl, som vi nåede at se ganske godt. 5 fund for juli-måned her ved Blåvands Huk nogensinde, så det er bestemt ikke hverdagskost på disse kanter.


Efter lidt glædestårer mellem Henrik og mig, kunne vi hastigt fortsætte med dagens morgenobs. Lidt vadefugle passerede da 52 Strandskader, 22 Islandske Ryler og 14 Sandløbere fløj forbi i løbet af morgenen. Kl 06.40 blev vi igen positivt stemt da 1 Almindelig Kjove fløj sydpå samt 1 Ride kom kort efter. Ellers gik tiden med at tælle Terner og Sortænder som kom i en lind strøm..


Efter morgenobsen smuttede vi i mosen hvor 6 Rødrygget Tornskader rastede og en større stæreflok vi vurderet til cirka 1000 fugle var på vingerne. Ellers var det ganske stille dernede.


Op af formiddagen/eftermiddagen ankom Andreas Pedersen, samt Henrik skulle hjem til Esbjerg.

Første dag på kontoret

lørdag 16. juli 2016
Dagens OBS: Sorthovedet Måge
af Henrik Böhmer

Efter næsten en måneds pause, er der atter gang i aktiviteterne på Blåvand Fuglestation – velkommen tilbage.

I dag ankom undertegnede (som dog tager hjem i morgen) og David Manstrup, men i løbet af i morgen ankommer både HKn og APR- så der er god bemanding det næste stykke tid.

Der har været gang i efterårstrækket i nogle uger efterhånden, og det kunne også mærkes ved dagens eftermiddagsobs, hvor almindelige trækfugle som strandskade, sandløber, lille kobbersneppe og almindelig ryle blev noteret. Vinden var i vestlig retning, hvilket ikke gav anledning til de store tal, men en fin eftermiddag var det dog. Der var både eftermiddag og aften pænt gang i ternerne, hvor havterne var pænt repræsenteret i forhold til årstiden.

Af bemærkelsesværdige observationer kan kun nævnes en trækkende krumnæbbet ryle, og ikke mindst dagens overraskelse: Sorthovedet Måge. Den unge måge rastede i ca. et kvarter sammen med hættemåger, inden den atter fløj mod syd. Arten er en rimelig regelmæssig sommergæst på hukket, og der er oftest tale om ungfugle.

dsc06581

 

dsc06504

Dagens unge sorthovedede måge

Der skal lyde en kæmpe cadeau til forårets personale, som har efterladt stationen skinnende ren og i den bedste stand der er set i årevis. Jeg vil opfordre alle gæster til at holde stationen i denne stand fremafrettet – det er jo en sand fornøjelse!

Gulirisk i nettet

onsdag 1. juni 2016
HKn fanger gulirisk og ungdommen får ny DK art. Trækobsen gav ikke meget, men 1 Mosehornugle lagde turen forbi hukket
af Henrik Knudsen

Vejr: Endnu en dag med saunavejr….dog med et mindre vejrskifte sidst på eftermiddagen…Vinden var i dag rykket mere over i N-NØ-lig retning (45) 4 m/s… hurtigt smuttede den i ren N og tiltog til mellem 7-8 m/s… En dag med blandet skydække 4-5/8 og masser af sol…Pludselig sidst på eftermiddag droppede temperaturen voldsomt fra 23 g til 18 g… lidt underligt for det virkede ikke som om der rigtig skete noget med vejret…. men pludselig kom der lidt torden og en enkelt kort byge… Men ellers temperaturer mellem 17 og 23 grader i dag… Sigten fin, men der lå noget dis ude over havet 15 km.

Gulirisk 2k han Blåvand 01.06-2016-1. Henrik Knudsen

Drengene spredte sig noget i dag…..David ville helst ned i klitten og se om der var noget træk….mens Philip og Rene ville tjekke mosen inden militæret lukkede. David var atter på banen med en indtrækkende ugle og denne gang kom den heldigvis godt og kunne bestemmes til Mosehornugle… pussigt med de ugler der pludselig kommer nu. Mosen bød ikke på de store overraskelser….det blev til de faste ynglefugle samt nogle trækkende Bomlærker.

Ringmærkningen gik noget sløvt i dag, der var ikke meget at få stress over…Så jeg havde tid til at have vores to dagsgæster Henrik Brandt og Ole Hansen med på runde…. de havde vær deres dagsorden…Brandt ville ha` Lille Fluesnapper og Ole ville se Karmindompap…. men det var kun Ole der var heldig, da det i dag ikke blev til nogen Småsnapper. Men vi hyggede os vist alligevel alle sammen med god snak her ved bænken ved stationen, hvor vi nød nogle fede Mursejlere som var lige ved at flyve os ned… Men Blåvand er Blåvand og man ved aldrig hvad der sker…især ikke om foråret… På vej hen til net Ø1 i Stationshaven kunne jeg se en mindre gullig fugl og tænkte det nok var en Grønsisken…..men pulsen begyndte at stige jo tættere jeg kom på nettet….den var s.. god nok…. en fin Gulirisk var hoppet i…. På trods af vi ofte har dem overflyvende er det aldrig lykkes mig at fange en og det var den første om foråret siden 1990 der fik ring om benet…. Jeg strøg om til Rene og Philip og viste den lille “gulklump” frem…. især var Rene glad, da han fik lukket et hul…..dvs. fik ny DK art.

Første forårsringmærkede Gulirisk siden 1990 og den sidst mærkede stammer fra efteråret 1992…. så det var en god mærkeart til undertegnede…

Ringmærkning: Bysvale 1. Hvid Vipstjert 1. Rødstjert 2. Kærsanger 1. Rørsanger 1. Gulbug 3. Gærdesanger 1. Tornsanger 1. Havesanger 2. Gransanger 4. Løvsanger 3. Skovspurv 1. Bogfinke 1. GULIRISK 1. Tornirisk 1. Karmindompap 1. Gulspurv 1.

Gode nyheder fra stationens verden er…. at vi får fikset vores badeværelse op med nye fliser osv. her i sommer… Så kære gæster glæd jer til jeres næste besøg…. det bliver den rene luksus at overnatte på en af DK`s skønneste steder…

Dagen sluttede med at Tessa kom med is til os alle sammen – så hun var super populær, lige hvad vi trængte til i varmen….

HKn


FORRIGE     1  |  ...  |  197  |  198  |  199  |  200     NÆSTE