Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Sindssyg dag med 2 hits på 30 min.
Godaften derude - Simon her med dagens blog-indlæg.
Weekenden blev ligesom skudt i gang og var godkendt, efter den vilde obs af en Nøddekrige (Nutcracker, Nucifraga caryocatactes), som var ude og vende ved fyret i går. Men vejrudsigten og den ventede østenvind gjorde os sultne efter mere.
I dag stod vi op til en lidt kølig, knastør morgen med blå himmel - men også med kæmpeforventninger (som vi selv havde bygget op ved at holde et vågent øje med vejrudsigten). I dag var dagen, hvor vi håbede, at østenvinden skulle få fuglene til at rykke - og flere af dem makkede ret.
Morgenobsen ude på Hukket var en skøn pærevælling af 6 Almindelig Kjove (Arctic Skua, Stercorarius parasiticus), en større flok Fiskehejre (Grey Heron, Ardea cinerea) på træk, andefugle, vadefugle og ikke mindst en god mængde småfugle, heriblandt 28 Skovpiber (Tree Pipit, Anthus trivialis), 23 Gul Vipstjert (Yellow Wagtail, Motacilla flava) og så en omgang svaler - deres træk tog virkelig fart ud på den sene morgen, og vi havde dem ude over havet, over stranden, i yderste klitrække, i inderste klitrække, over mosen, over Blåvand by - ja, nærmest alle steder vi kiggede hen. Totalen af Landsvaler (Barn Swallow, Hirundo rustica) blev på næsten 1500 under den standardiserede tælling og næsten 2300 i alt med dem, som blev talt til lidt ud på formiddagen.
En af de mange landsvaler, som tonsede forbi obsposten. Foto: David Manstrup
Spurvehøge rykkede der også nogle stykker af. Foto: David Manstrup
Efter et par peanutbuttermadder sætter jeg mig til at taste morgenens observationer ind i Dofbasen, men jeg når ikke langt - Hanelie og Jonas er lige kommet ind til en lille pause mellem netrunder, og så får vi meldingen over Zello: "En mulig 1K Sabinemåge (Sabine's Gull, Xema sabini) - hvis I løber, kan I nå den!" På med skoene og så bare der'u'a'.
Vi løber alt, hvad vi kan. Luften er tør og varm, og halsen har det hårdt - men vi når frem og lidt febrilsk får vi snakket med de andre på obs-posten, som får os guidet frem til mågen, som ses på vej væk fra Hukket mod nord. Nyt kryds til Jonas og mig - for pokker, hvor er det fedt!
En absolut godkendt dag på obsen - men ringmærkningen ville også være med!
Efter at have spurtet gennem sand og klitter for at se Sabinen, så vender vi glade og forpustet tilbage til stationen, hvor jeg nu igen sidder og er ved at taste dagens obs-tal ind i Dofbasen, mens Jonas og Hanelie lukker net.
Pludselig kommer Jonas ind med en fugl i hænderne og et udtryk i ansigtet, der både rummer frygt, forundring og glæde: "Er det her en Høgesanger?!", spørger han mig - bare for at få bekræftet, hvad han allerede vidste, mens han viser dyret forsigtigt til mig. Og JA!, det er det!
Han melder den ud på Zello, den får ring på og bliver vist frem til de tilbagevendende observatører. Glæden og begejstringen er stor, og vi er helt elektriske. Vi hører l'Amour Tojujours på højtaleren og har det for fedt (sorry, Sebbe).
Dagens fine, fede og håbede Høgesanger. Foto: Simon Græsbøll Iversen
Ringmærkningstotal:
Høgesanger (Barred Warbler, Curruca nisoria) 1
Gærdesanger (Curruca curruca) 1
Havesanger (Garden Warbler, Sylvia borin) 1
Munk (Blackcap, Sylvia atricapilla) 3
Gærdesmutte (Wren, Troglodytes troglodytes) 1
Jernspurv (Dunnock, Prunella modularis) 6
Rødhals (Robin, Erithacus rubecula) 4
Rødstjert (Redstart, Phoenicurus phoenicurus) 1
Broget Fluesnapper (Pied Flycatcher, Ficedula hypoleuca) 1
Gulspurv (Yellowhammer, Emberiza citrinella) 3
Ud på eftermiddagen gik vi en lang tur i mosen, ud til vandhullerne nord for det hemmelige krat, det hemmelige krat og hjem gennem sommerhusområdet ved Vesterled. Her så vi en Rød Glente (Red Kite, Milvus milvus), en del Tårnfalke (Kestrel, Falco tinnunculus), et par fouragerende Mursejler (Swift, Apus apus) og en god slat Sortstrubet Bynkefugl (Stonechat, Saxicola rubicola).
Til aften har vi lavet en nem aftensmad med pasta, spinat og feta og så en lille øl uden for i solen for at fejre den her vilde weekend.
Hav en kanon aften - det har vi :)
Folk: Hanelie Sidhu, Jonas Pedersen, Bent Jakobsen, David Manstrup, Michael Mosebo, Jan Kiel, Henrik Böhmer, Jacob Sterup, Anders Myrtue og Simon Græsbøll Iversen
NØDDEKRIGE! Og en ellers skøn dag i Blåvand
Så kom dagen vi havde ventet på. Rygterne om en invasion i Sverige af en helt særlig art var sande. Morgen startede ellers som den altid gjorde med obs og ringmærkning. Man kunne mærke at der var lidt fald efter vinden havde lagt sig siden igår. Simon tog på obs sammen med medlemmerne af DKU der lige nu har møde på stationen. Obsen bød på godt idag med bla 4-5 almindelige kjover, fiskeørn og dværgfalk sådan! Se observationerne her:
Dagens observationer
Fiskeørn stikker forbi fyret og direkte ud over havet mod sydvest. Foto: David Manstrup
I nettene var der godt med fugle på anden runde men udover det var der ikke så meget. Vi føler nu en langsom udskiftning af afrikatrækkerne, rødstjert og broget fluesnapper. Med mere hjemlige arter som jernspurv og rødhals.
Men!
Dagens helt store højdepunkt var ikke at finde i nettene.
Da Bent, Hanelie og jeg kommer tilbage fra en runde i fyrhaven letter en kragefugl pludselig fra fyrtræerne ved Vesterled. Da fuglen kommer tættere og tættere på går det op for os.
Så bliver der i kor skreget, "DET ER FANDME EN NØDDEKRIGE".
Mega fedt. Den skulle lige ud til fyret og vende og vi får den meldt på zello så obserne får den at se.
Dagen var reddet. ja.
Men Simon, Hanelie og jeg tog alligevel på lusk til det hemmelige krat og til tipmosen. På vores tur så vi godt med rovfugle, bla rørhøge, musvåger og tårnfalke. Så var vi også så heldige at se en lækker sørgekåbe(som der også er invasion af lige nu).
En skidegod dag, vi ses folkens
-JP
Folk: Bent Jacobsen, Hanelie Sidhu, Simon Græsbøll Iversen, David Manstrup, Michael Mosebo, Jan Kiel, Henrik Böhmer og Jonas Pedersen
Endnu en tynd omgang
Ja så kom det vi forventede. Hård nordenvind og det bragte med sig, ingen fugle.
Det blæste for meget til net så vi tog alle på obs og den bød udelukkende på småting som lidt rødstrubede lommer en mørk almindelig kjove og en tårnfalk og spurvehøg der blev blæst ud på havet. Men det var tyndt, det kan vi ikke komme udenom.
Se alle vores observationer her:
Dagens observationer
Efterfølgende har der været lidt skift i mandskabet da Sebastian tager hjem for at fejre hans søsters konfirmation, tilgengæld er Simon kommet på besøg og skal være her i nogle dage.
Nu glæder vi os til østenvind, det bliver pissegodt
Folk på stationen: Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen, Simon Græsbøll og Hanelie Sidhu
A hot and sunny birding and ringing day
Dear blog reader,
Today it is my second day here and I have experienced the whole ringing in the morning for the first time. We ringed 25 birds and Jonas also tried to teach me their danish names. My higlights were the Dunnoc and the European Pyed Flychatcher.
Species | Ringed | Recaptured | |
Gærdesmutte (Eurasian Wren) | Troglodytes troglodytes | 1 | 0 |
Jernspurv (Dunnock) | Prunella modularis | 1 | 0 |
Rødhals (European Robin) | Erithacus rubecula | 4 | 0 |
Rødstjert (Common Redstart) | Phoenicurus phoenicurus | 4 | 0 |
Havesanger (Garden Warbler) | Sylvia borin | 2 | 0 |
Løvsanger (Willow Warbler)
|
Phylloscopus trochilus | 9 | 0 |
Broget Fluesnapper (European Pied Flycatcher) | Ficedula hypoleuca | 3 | 0 |
Musvit (Great Tit) | Parus major | 1 | 0 |
I alt: 8 arter | 25 | 0 |
Ringed birds 02.09.2021
Sebastian went observing and was pleased about seeing a blackthroated loon, a black tern and a wrynek in the bog.
In the afternoon we entered data and Sebastian and Jonas went birdwatching.
Now, after pasta with vegetables made by Jonas, we are looking forward to bird observing tomorrow.
Folk på stationen: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen og Hanelie Sidhu
Ikke flere rester tilbage
Hej igen bloglæsere
I dag skete det uugundgåelige, da det var anden dag i træk med nordenvind. Fuglene var væk, og der kom ingen nye til. Det var i hvert fald mit generelle indtryk ude på hukket. Højdepunkterne var blot en 1k sortterne og en almindelig kjove der begge trak nord, hvilket ikke er særlig udbyttelsesrigt for 3 timers anstrengelser.
Ellers var der en smule (ikke ret meget) røre i ænderne med lidt krikænder, pibeænder og en enkelt troldand. Jeg håber dog at se lidt flere ænder de kommende dage, i forbindelse med jagtsæsonens begyndelse, som burde sætte lidt skub i dem.
Dagens observationer kan ses her
I nettene havde Jonas og Bent en betydeligt sjovere dag end undertegnede, da de formåede at garne over 30 fugle, heriblandt bynkefugl og broget fluesnapper.
Bynkefugl
Den samlede ringmærkningstotal kan ses her:
Hr. Pedersen på arbejde
Af andre interessante ting der skete på stationen i dag kan nævnes, at vi i dag kunne velkomme tyske Hanelie, som skal være på stationen de næste 2,5 måneder, altså sæsonen ud. Vi fik også sagt farvel til Bo, som desværre måtte forlade os i dag. Det har ellers været hyggeligt med lidt selskab ude på obsen. Heldigvis finders der en ting der hedder udgangseffekten, som gør, at så snart en person forlader stationen, så kommer der en sjælden fugl.
Ellers har den egentlig bare stået på afslapning det meste af dagen, imens vi lader op til i morgen. Det bliver stort!
- STH
Folk på stationen: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen og Hanelie Sidhu
Rester fra gårsdagens fest
Halli halløj derude så er vi på pletten igen med dagens blogindlæg.
Idag en lidt blandet dag ovenpå igårs gode fald. Sebastian og Bo tog på obsen og der kom lidt træk af nogle gule vipstjerter og 4 kjover men ikke så meget andet.
Dagens observationer
Nettene var også ret stille idag med lidt sylvia-sangere nogle brogede fluesnappere, rødstjerter og to rørsangere men ikke det store.
Dagens mærkning:
Bogfinke 3
Tornsanger 1
Rødstjert 4
Rødhals 1
Jernspurv 2
Rørsanger 2
Gærdesanger 1
Broget fluesnapper 3
Løvsanger 1
Bent gik en tur i mosen og der sad en vendehals på stien og der lod til at være et godt fald af stenpikker mede 50+ fugle så der var noget håb forude for dagens lusketur.
Efter morgenens aktiviteter stod den på en stor og god lur da vi var lidt baskede efter igår.
Bo tog ud på Skallingen og talte endnu flere stenpikkere så dem var der altså mange af idag.
Sebastian og jeg tog derefter ud på vores rute for lige at få rørt benene og se om der ikke var noget i krattene. Der var ikke så meget men vi havde da lidt tornsangere, rødstjerter og nogle jernspurve
Til aften havde Bo lavet en lækker kylling med kartofler, også er dagen jo god.
Hyg jer rundt i stuerne folkens vi ses snart i felten!
- JP
Folk: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen og Bo Kayser
En fantastisk dag i Blåvand!
Godaften people
I dag væltede det virkelig med fugle i nettene og i krattene. Der var ikke det store på hukket, men jeg kunne dog fremtrylde et 3-cifret antal gule vipstjerter, en dværgfalk og lidt skovpibere. Indrømmet: ikke det helt vilde, men en kæmpe opgradering ift. tidligere dage. Jeg kedede mig faktisk ikke på morgenobsen i dag, hvilket må siges at være en klar forbedring!
Undertegnedes kontor
Ringmærkningen derimod imponerede med hele 27 brogede fluesnappere og 14 rødstjerter. Den samlede total kan ses her:
- 5 løvsanger
- 1 munk
- 2 havesanger
- 14 rødstjert
- 27 broget fluesnapper
- 2 grå fluesnapper
- 3 rødhals
- 3 jernspurv
Det skulle så vise sig at blive en kæmpe fald-dag med fluesnappere over det hele, krydret med rødstjerter og vildt mange bynkefugle.
Efter standardtiden tog vi den vilde beslutning at droppe middagsluren, da det simpelthen kogte i krattene. Alene i Vesterled havde jeg 5 brogede fluesnappere, så der var ikke meget tvivl. Der skulle tæskes krat igennem:)
Vi lagde ud med at gå gennem sommerhusområdet, hvilket gav pænt med fluesnappere, men faktisk ikke så overvældende som vi havde regnet med.
Vi nåede dog til tre-master, hvor der pludselig hoppede en mega fed vendehals rundt i en busk og gav en dejlig opvisning. Så var dagen jo reddet!
Vendehals
Det skulle dog gå hen og blive endnu vildere, da Jonas forelår at vi tager mosen hjem, i stedet for at gå tilbage gennem sommerhusområdet, hvilket vi så gør.
Gennem mosen ser vi absolut ingenting. En enkelt broget fluesnapper, en rødstjert og lidt bynkefugle er alt hvad vi kan støve op, lige indtil vi når til det sidste krat. I det sidste krat er der nemlig godt med fugle, og ikke længe går der før vi begge opdager en lille fluesnapper i busken! feeeeedt mand! Så var dagen reddet. Igen.
Vi kæmper lidt med at få set fluesnapperen godt, men ender med at have den fouragerende i de yderste grene lige foran os. Hvad mere kan man forlange?
Lille fluesnapper
Hjemvendt fra den succesfulde tur, var det tid til en hurtig optankning i form af frysepizza, faxe kondi, matilde kakao og chips. Dette gav os endnu en gang fornyet energi til at tage ud, hvilket betød, at turen nu gik til Grønningen.
Grønningen gav desværre ikke den sjældne fugl vi havde håbet på, men kunne derimod imponere med hele 60 bynkefugle! Ikke dårligt.
Nu er vi endelig kommet tilbage på stationen efter 15 km og 11 timer i felten. Vi har virkelig kæmpet for det i dag, men det har skam også givet nogle fede fugle, så det har været det hele værd! Nu skal det hele bare gentages i morgen også;)
Udover de mange fugle, skal det også nævnes, at vi i dag fik fint besøg af Bo Kayser som skal være på stationen de næste par dage. Så må vi bare håbe at de bliver bare en lille smule som dagen i dag.
Det var vist alt
Peace out
- STH
Folk: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen og Bo Kayser
Flere fugle... endelig
Godaften folkens
Igen i dag vågnede jeg uden de største forventninger til fuglene, men blev for en gang skyld positivt overrasket. En del trækkende terner, heriblandt en enkelt sortterne var med til at gøre det til en okay morgen. Dermed ikke sagt at det var acceptabelt, men sammenlignet med i går var det dog en klar forbedring.
Udover sortternen, var en dværgfalk og havørn også ganske fine arter at få med.
Ringmærket rødstjert
I ringmærkningen havde Jonas og Bent en ganske fin dag med hele 19 løvsangere, 6 rødstjerter, 1 sangdrossel og 4 brogede fluesnappere. Ringmærkningstotalen kan ses her:
Efter standardtiden valgte jeg at kigge lidt på indersiden af mine øjenlåg, for derefter at nyde en dejlig frysepizza til frokost. Denne pizza skulle vise sig at give mig ualmindeligt meget energi, så jeg besluttede mig at gå en tur på stranden og i mosen som gav en hel masse turister. Udover de mange turister kunne jeg blot klemme 3 dværgryler, 1 rødstjert og lidt bynkefugle ud af turen.
Hjemvendt fra turen var Jonas nu vågnet, og vi besluttede så at cykle den korte tur til Tipmosen (11 km...) for at se om der skulle være en lundsanger eller høgesanger. Spoiler: Det var der ikke:)
Ikke desto mindre var det nu meget rart at få birdet ved Tipmosen igen - en diciplin vi ellers kun plejer at dyrke i uge 42. Højdepunkterne var ca. 40 løvsangere, lidt gærdesangere og en rødstjert. Vi regner med at komme en del ved Tipmosen her gennem efteråret, da der må være ufattelige mængder fugle (også i andre uger end 42).
Nu står den endnu gang på aftensmad og Klovn, hvorefter vi hopper direkte i seng efter den lange dag!
Au Revoir
- STH
Folk: Bent Jacobsen, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen
Ikke så meget mere at sige...
Ja, vi er der desværre igen med en god nordenvindsdag og i ved alle hvad det betyder, færre og færre fugle.
Sebastian tog på obs og der var nær dødt på trods af 10 pibeænder der trak nord. Efter obsen tog han på stranden ved den gode strandsø lige nord for pælerækken. Her raster der for tiden 7 dværgryler! Det er et fint antal!
Udover det fandt han en ældre kaspisk måge der stod på stranden
Se dagens obs her:
Dagens observationer
Bent og jeg ringmærkede igen idag og jeg fik fint besøg af min far, Kurt Willumsen, der var med på nogle runder og kiggede lidt fugle i området idag.
Der var heller ikke meget idag, men et højdepunkt i form af fire unge dompapper!
Dagens ringmærkning:
Løvsanger 3
Gærdesanger 2
Broget fluesnapper 2
Rødstjert 1
Dompap 4
Musvit 1
Havesanger 1
Skovspurv 1
Sum: 15
Til eftermiddag stod den på lidt bekkasin tramp på nyeng, men markerne blev dømt til at være af lav kvalitet for en tredækker, så vi prøver nok grønningen en gang mere. Den må altså snart være i hus, ik?
God aften allesammen, i må hygge jer
Dr. Jones
Folk: Bent Jacobsen, Kurt Willumsen, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen
Vi hader nordenvind
Hola amigos
I dag blev endnu en dag i fuglenes tegn. Jeg startede som sædvanligt min morgen med morgenobs ude på hukket, som desværre blev en tynd omgang. Her kunne jeg konstatere, at en halvkraftig nordenvind simpelhten bare er en kæmpe stopklods ift. trækket. Så godt som intet træk blev set i dag, og det eneste der holdte mig bare en smule vågen var de nordtrækkende suler, som kom op på 50, hvilket egentlig er okay. Ellers kan nævnes bot 2 nordtrækkende spidsænder, som er de første jeg har derude dette efterår.
På ringmærkningsfronten kan det også mærkes, at vinden er kraftig fra nord, da Jonas og Bent kun fangede sølle 7 fugle i dag, hvilket ikke ligefrem er super prangende. Af de 7 fugle var der en fin jernspurv som kan ses her:
Ringmærkning:
Ringmærkningstotalen for i dag.
I morgen lover de desværre nogenlunde den samme vejrudsigt, men dog med en anelse svagere vind. Forventningerne er derfor igen ikke super høje, men vi er før blevet overraskede;)
På sådan en tynd dag som i dag, virker det meget passende at introducere læserne til den såkaldte "Blåvand efterår 2021 tjekliste". Det er en liste på 100 arter som Jonas og jeg har lavet inden vi ankom, hvor vi har nedskrevet de targets vi går efter her i efteråret. Listen består af nogle sikre arter, nogle ret usikre arter og nogle arter som (ifølge nogen) måske er en anelse urealistiske;) Vi er allerede på 11% af de 100 arter, hvilket i sig selv er ret godt, da vi stadig kun er i august. Vi ved stadig ikke hvor mange arter vi tør håbe på, men vi skulle gerne op på en 35-40%.
Det vedhæftede billede er den udskrevne liste, som i øjeblikket hænger på oplagstavlen. Den fungerer dermed som daglig motivation til at komme ud i felten og kæmpe!
Det var vist alt for denne omgang... Vi ses når vi ses
- STH
Folk: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen