2025 blev et år med mange tidlige vækkeure, endnu flere kopper kaffe og et hav af gode fugleoplevelser på Blåvand Fuglestation. Ser man tilbage på de omkring 250 dagsbogsopslag på bloggen, står det hurtigt klart, at året bød på lidt af det hele: stille dage med få fugle, intense trækperioder, sjældne arter på rette sted – og masser af hverdagsliv på stationen.

Som altid var Blåvand et naturligt samlingspunkt for trækfuglene, og 2025 gjorde ingen undtagelse. Der var dage, hvor vinden drillede og nettene måtte forblive lukkede, og andre dage, hvor både ringmærkere og observatører knap kunne følge med. Rapporten her samler årets oplevelser og giver et overblik over sæsonerne, de sjældne fund, ringmærkningen og ikke mindst livet på stationen – præcis som mange vil kunne genkende det fra blogindlæggene.

Ringmærkning – året i tal og oplevelser

Ringmærkningen er – som det også ofte fremgår af blogindlæggene – rygraden i arbejdet på Blåvand Fuglestation. Mange dage begynder ens: mørke, vind, hurtig morgenmad og en tur ud for at åbne nettene. Men næsten ingen dage ender ens.

Forårssæsonen

Foråret strakte sig fra 1. marts til 10. juni, og i denne periode blev der ringmærket på 96 ud af 102 mulige dage. Det er et tal, der dækker over både rolige morgener med få fugle og dage, hvor nettene hurtigt fyldtes, og tiden fløj af sted.

Flere af forårets morgener huskes for den særlige stemning, hvor forventningen næsten kunne mærkes i luften. Som det flere gange blev formuleret i blogindlæggene: “Der var fugle i buskene allerede fra første runde” og “en af de morgener, hvor man knap når at drikke kaffen færdig”. Det var på sådanne dage, at sjældenhederne dukkede op i nettene. Blandt højdepunkterne var sydlig nattergal, gulirisk, høgesanger, iberisk gransanger og lille fluesnapper – arter, der altid får pulsen lidt op, uanset hvor mange år man har været på stationen.

Der blev målt, vejet, ringet og fotograferet, og bagefter noteret flittigt i både ringmærkningsprotokoller og dagbøger. Mange af disse øjeblikke fandt hurtigt vej til bloggen samme dag.

På trods af en ihærdig indsats, blev der i løbet af foråret kun ringmærket 1414 fugle. Det er et stykke under middel, men ikke overraskede da vi i efteråret 2024 oplevede relativt lave tal af trækfugle.

Efterårssæsonen

Efteråret dækkede perioden fra 20. juli til 15. november, hvor der blev ringmærket på 101 ud af 119 mulige dage. Efterårssæsonen er ofte mere omskiftelig, og 2025 var ingen undtagelse. Nogle dage bød på få fugle og hårdt vejr, mens andre gav fornemmelsen af, at alt skete på én gang.

Især oktober skilte sig ud med mange fugle i nettene og en lang række spændende arter. En særlig morgen i efteråret blev husket for fangsten af fuglekongesanger. Nettene gav pludselig mere end forventet, og som det lakonisk blev noteret i dagbogen: “Den sad pænt og ventede”. Fuglekongesangeren gav anledning til ekstra omhu ved bordet, mange fotos og en god snak om alder, fjerdragt og forekomst, inden den igen blev sat fri. Kombinationen af lokale ungfugle, nordlige gæster og østlige overraskelser gjorde mange morgener lange – på den gode måde.

Efteråret 2025 vil også blive husket som en sæson med mange mejser. Der kom i september et rykind af sortmejser og det gav anledning til at tro på et år med invasion. Men det var ikke sortmejserne der trak overskrifter, men derimod blåmejser. Vi har sjældent set så mange blåmejser på hukket før – hverken i nettene eller på træk. Største dag blev d. 31. oktober, hvor de mange hænder kunne nå at ringmærke hele 468 blåmejser. Havde vi haft flere hænder, kunne vi have haft flere net åbne og det havde ikke være urealistisk at nå op mod 1000 denne dag. Mejserne kom i store flokke hen over hukket og mange gik ned i krattene. Det gjorde at vi blev nødt til kun at have et begrænset antal net åbne. Af efteråret i alt 5354 ringmærkede fugle var 2218 blåmejser. Herefter følger sortmejse (446), fuglekonge (432) og musvit (389).

Observationer

Observationerne er den anden store fortælling fra 2025, og her bød året på usædvanligt mange mindeværdige øjeblikke. Ofte begyndte det med et hurtigt kald over radioen eller et opslag på bloggen kort efter: “Den er der endnu”, “den kom trækkende lavt mod nord” eller blot det klassiske: “Ny art for året”. 2025 blev et af de bedste år i nyere tid, med hensyn til sjældenheder.

Forårsobservationer

Foråret gav en perlerække af spændende observationer, både langs kysten og inde over land:

• Amerikansk sortand (februar og igen i maj)
• Gråmåge (2–3 individer)
• Islommer på træk
• Middelhavssølvmåge, langtidsstationær 3k fugl
• Biæder (2 individer)
• Stor stormsvale
• Brilleand
• Pungmejse

Den langtidsstationære middelhavssølvmåge blev hurtigt en del af hverdagen og et fast punkt i mange observationer – næsten som en gammel bekendt.

Middelhavssølvmåge, 16. marts

Iberisk gransanger (afventer DNA-analyse), 1. maj

Høgesanger, 23. maj

Efterårsobservationer

Efteråret 2025 bød på observationer, der vil blive husket længe. Flere dage blev beskrevet med vendinger som “det blev hurtigt uoverskueligt”, “der skete noget hele tiden” og “en af de dage, man håber på, når man står op klokken fem”. Allerede i august kom de første spændende fund, med et af årets absolutte højdepunkter var observationen af blå glente. Fuglen blev ikke bare en stor oplevelse i felten – det var samtidig den første observation af blå glente for Blåvand Fuglestation nogensinde, og dermed et lille stykke stationshistorie.

Blogindlæg fra dagen:

Vinden var skiftet til øst og selv om der ikke var så meget af den, skulle det gerne give flere fugle end vi havde set de foregående dage. Det det gik da også ret godt med vaderne. Der var god diversitet og morgenen udmærkede sig ved en stak store præstekraver. Faktisk hele 268 trækkende denne morgen, hvilket er et af de højeste tal fra Blåvand nogensinde. En flok på 8 sortklirer og i alt 77 dobbeltbekkasiner var også i den høje ende. Da der fortsat kom vadere efter standardtiden, valgte vi at blive siddende og det var et rigtig godt valg. Kl. 9.32 opdager jeg (HBØ) en fugl der kommer lige efter en rørhøg og ser med det samme at det er noget helt andet. Få sekunder senere basker den lidt med vingerne og det går op for mig at det er en BLÅ GLENTE! Den kommer lige mod os og drejer lige nord for obsposten mod SV, men tager lige en rundte over os. Vi fik den så at sige lige i smasken. Der bredte sig en vild stemning på obsen, hvor vi stod 6 personer og mens den trækker ud over havet, forsvinder den mod SV. Få minutter senere finder vi den så igen, lige nord for fyret og den tager endnu en runde lige syd for obsposten inden den trækker aktivt ind mod byen inden den forsvinder af syne. Det var en syret oplevelse med en art vi kun har turde håbe på i Blåvand.

Blå glente, 13. august

Herefter tog efteråret for alvor fart.

August bød blandt andet på:

• Brilleand
• Lille stormsvale (2)
• Odinshane
• Sabinemåge
• Middelhavssølvmåge
• Blå glente (første stationsfund)
• Lille kjove, adult

September var præget af havfugle og lange kig ud over Vesterhavet:

• Sabinemåge
• Stor stormsvale
• Lille kjove

Oktober blev måneden, hvor næsten alt kunne dukke op:

• Almindelig skråpe
• Brilleand
• Dværgværling (3)
• Fuglekongesanger (4)
• Hvidbrynet løvsanger (38)
• Hvidvinget måge (2)
• Iberisk sanger
• Lapværling (7)
• Lille kjove (3)
• Rødstrubet piber
• Schwarz løvsanger
• Steppehøg (4)
• Stor stormsvale
• Søkonge (35)
• Tajgapiber (5)

November rundede sæsonen af med:

• Dværgværling
• Himalayasanger
• Cettisanger
• Hvidbrynet løvsanger
• Fuglekongesanger
• Thorshane

November bød dog ikke kun på afslutning, men også på en af årets vigtigste fund. Cettisanger.

Blogindlæg fra dagen:

Allerede kl 09 begyndte bombadementet af beskeder, på kommunikationsappen Zello, fra stationslederen Henrik Böhmer. Han meldte først en hvidbrynet løvsanger og en fuglekongesanger ud fra det lange krat på grønningen. Utrolig lækre semisjældne sibiriske fugle, men utroligt nok ikke dagens højdepunkt. Henrik kommer med endnu en besked, han har en sjov sanger som sidder og småsmasker lidt i krattet. Måske en schwarz løvsanger... Der går lidt tid og så kommer meldingen som får det til at løbe koldt ned ad ryggen på os. Han har både klokkeklare kald optaget og et utroligt godt billede til identifikation. Det er intet mindre end en CETTI SANGER!! Kun andet fund for landet, hvor den første blev ringmærket i skagen. Så den første Cetti sanger udenfor net. Henrik har lige lagt sæsonens største guldæg! Jeg må ærlig indrømme at Oliver og jeg (Sverre) havde svært ved at tælle sortænder efter dette. Tankerne var sjovt nok andet steds. Vi pakker hurtigst muligt sammen og fræser ned mod grønningen for at se den sjældne fugl. Kort efter kommer Mathilde drønende med en sand fuglekiggers drift, hun har praktisk talt indhentet bilen og kan køre cyklen direkte ud i mudderet. Henrik står og modtager os og vi hører alle den karakteristiske smaskende kald efterfulgt af en blød trillen lidt alla en lækker version af en gærdesmuttes. Vi ser den desværre ikke, da det er en enormt sky art. Men vi er heldige nok til at være blandt de første fem på pletten inden alle twitcherne kommer og koruperer de gode lydfiler med småsnak. En absolut fantastisk fugl og absolut sæsonen mest interessante fund!

Fuglekongesanger, 3. november

 
Cettisanger, 6. november

Livet på stationen – mere end bare fugle

Blåvand Fuglestation er ikke kun tal, arter og ringe. Det er også et sted med grin, rutiner og fællesskab. Året igennem summede stationen af liv – fra tidlige morgenåbninger af net til sene aftener med dataindtastning, madlavning og snak om dagens oplevelser.

Bemanding og mennesker i 2025

Bemandingen i 2025 bestod af en engageret gruppe af både faste folk og gæster, som tilsammen skabte et levende og fagligt stærkt miljø på stationen.

Foråret var præget af en stabil observationsindsats med Marit, Levi og Thomas, mens Emma lagde vejen forbi som gæst. På ringmærkningssiden var Hanelie ansvarlig for forårets arbejde, med Anne Hansen som gæsteringmærker. Sammen sikrede de en meget høj dækning af ringmærkningsdage og et solidt datagrundlag.

Efteråret bød på en bred bemanding over en lang sæson. Observationerne blev varetaget af Henrik Böhmer (juli), Sverre (august–november), Gustav (september) og Oliver (oktober–november). På ringmærkningsfronten stod Freya, Martina, Morten, Lua, Anna, Mathilde og Lise for indsatsen, hvilket gjorde det muligt at holde nettene åbne på langt de fleste egnede dage.

Denne blanding af kontinuitet og udskiftning skabte et miljø, hvor erfaring blev videregivet, og nye øjne konstant bidrog med energi og nysgerrighed.

2025 – et år at huske

Når man bladrer gennem blogindlæggene fra 2025, står det tydeligt, hvor meget året har budt på. Fra de første forårsdage med åbning af nettene, over lange efterårsdage med havkig og sjældenheder, til de sidste noter i november.

2025 blev et år med høj aktivitet, mange ringmærkningsdage og en imponerende liste af sjældne fugle – både i hånden og i felten. Samtidig blev det endnu et år, hvor Blåvand Fuglestation viste sig som et sted, der er lige så meget fællesskab som faglighed.

En stor tak skal lyde til alle ringmærkere, observatører og gæster, der lagde tid, energi og engagement i stationen gennem året. Som det meget rammende blev skrevet i et af de sidste blogindlæg: “Trætte, kolde – men meget tilfredse”. Uden jer – ingen data, ingen blogindlæg og ingen historier at fortælle.

Vi ser frem mod en ny sæson med samme nysgerrighed, samme forventning og forhåbentlig lige så mange gode fugleoplevelser.

Tak for i år – og på gensyn på Blåvand Fuglestation.